Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Lif og regionerne uenige om udviklingen i medicinudgifter

Skrevet af Nina Bro den . Skrevet i Nyheder.

Medicinudgifterne kommer til at stige voldsomt næste år, og stigningen bliver markant højere end den gennemsnitlige vækst i medicinudgifterne de seneste fem år, melder Danske Regioner, som vil have to mia. kroner mere til Sundhedsvæsnet. Chefkonsulent hos Lif, Søren Beicker Sørensen, maner dog til besindighed. Der er ingen tegn på, at medicinudgifterne vil stige markant mere, end de har gjort siden 2007, siger han.

Danske Regioner forventer store ekstraudgifter til medicin næste år. Udgifterne vil ifølge regionernes prognose stige med 556 mio. kroner, hvilket er 100 mio. kroner mere end stigningerne de seneste fem år. Udviklingen kræver, at regeringen sætter to mia. kroner mere af til sundhedsvæsnet, mener regionerne.

”Det er glædeligt at vi får ny medicin, der kan hjælpe patienterne. Men meget ny medicin har en høj pris. Derfor er det tvingende nødvendigt, at regeringen tager hensyn til vores stigende udgifter, nu hvor vi forhandler om næste års økonomi,” siger formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose.

Det er blandt andet de nye dyre immunterapeutiske lægemidler, som ikke alene bruges tidligt i kræftforløbene, men også i lang tid, der belaster økonomien, står der i en nyhed fra Danske Regioner.

Regionernes beskrivelse af udviklingen er dog stærkt overdrevet, mener professor i hæmatologi ved Vejle Sygehus og Syddansk Universitet, Torben Plesner. Han skrev onsdag et indlæg i Dagens Medicin, hvor han kritiserede Danske Regioners restriktive holdning til brug af ny medicin og argumentet om, at de nye lægemidler har skabte en eksplosiv vækst i medicinudgifterne.

”Udgifterne til sundhedsvæsnet stiger, og medicinudgifterne stiger i takt med det, men ikke ude af proportion med den generelle udgiftsstigning. Sidste gang, vi hørte de samme beklagelser fra regionerne, var da Sophie Løhde var sundhedsminister. Hun bad dengang om en opgørelse over, hvor stor en andel af de samlede udgifter der går til medicin, og det viste sig helt uændret at være omkring 13 procent gennem ti år. Nu rører regionerne så på sig igen, sikkert fordi der er kommet en ny regering, men der er ikke nogen eksplosiv vækst. Tværtimod viser de nyeste tal et fald i de absolutte udgifter til sygehusmedicin på 4,5 procent, og prognosen tyder på et lille fald i sygehusmedicinens relative andel af sundhedsudgifterne,” siger Torben Plesner.

Det var Lægemiddelindustriforeningen (LIF), som som leverede tallene til Sophie Løhde, og de viser ganske rigtigt, at udgifterne til medicin fra 2007 til 2018 har udgjort mellem 12 og 14 procent af de samlede sundhedsudgifter, og senest, i 2018, var andelen 13 procent.

Chefkonsulent hos Lægemiddelindustriforeningen Søren Beicker Sørensen fortæller, at selv om Danske Regioners prognose viser en relativt stor vækst i medicinudgifterne i 2020, så er det ikke et tegn på en ny tendens til voldsomme stigninger.

”Regionerne kommer med en prognose for 2020, der viser en stigning på omkring 3,5 procent. Jeg kender ikke baggrunden for den prognose, men den virker i grove træk rimelig, så lad os acceptere den forudsætning, men regner man gennemsnittet ud for 2019, hvor vi forventer at komme ud med nulvækst, og 2020, så er væksten 1,75 procent, og det er væsentligt lavere end den vækst, man har i Sundhedsvæsnet generelt,” siger han.

Helt friske tal fra LIF viser, at udgifterne til medicin i det første halvår af 2019 har været 4,5 procent lavere end udgifterne i samme periode sidste år, men det betyder ikke, at  udgifterne til medicin generelt er faldende, og på samme måde vil det være forkert at sige, at udgifterne i 2020 kommer til at stige i en helt anden takt, end man hidtil har set, siger Søren Beicker Sørensen.

”Det kan godt være, at en stigning på 3,5 procent ligger over gennemsnittet, men der er ingen grund til at tro, at det er en langsigtet trend. Det har jeg ikke set en analyse, der skulle vise, og jeg kan heller ikke se, hvad der skulle trække det,” siger han.