Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Dansk glæde over ny europæisk guideline for blodprop i lungerne

Skrevet af Nina Vedel-Petersen den . Skrevet i Nyheder.

ESC: De nye guidelines for behandling af akut blodprop i lungerne, der er udarbejdet i samarbejde mellem det europæiske selskab for kardiologer, ESC, og European Respiratory Society (ERS), og udgives tirsdag i European Heart Journal, er ifølge professor Torben Bjerregaard Larsen, Aalborg Universitetshospital, godt nyt.

”Der er to nye elementer i de europæiske guidelines. Og de er positive begge to,” siger han.

Dels har ESC åbnet op for en klarere anbefaling om at overveje livslang behandling, dels anbefaler de europæiske kardiologer bedre systematik i behandlingen af patienter med akut blodprop i lungerne.

”ESC peger på, at uanset om en lungeemboli (blodprop i lungerne, red. ) er provokeret eller uprovokeret, skal man overveje livslang behandling efter seks måneder. Tidligere var det formuleret som at man kunne overveje det. Denne lille forskel i ordlyden kan få stor betydning for mange patienter. Der er tale om en lille opstramning, og det er godt,” siger han.

Ifølge Torben Bjerregaard Larsen vil det betyde, at flere patienter kommer i livslang behandling. I Aalborg arbejder Bjerregaard og kollegaer med at identificere, hvilke patienter man med sikkerhed kan udelukke som kandidater til livslang behandling. Dette arbejde bygger på en formodning om at flere patienter vil have gavn af den livslange behandling, end man i dag går ud fra.

Provokerede tilfælde af lungeemboli kan f.eks. optræde efter en operation, for uprovokerede tilfælde er risikoen større for gentagelse. Men det er alligevel svært at identificere, hvilke patienter der vil få nye tilfælde.

Det er derfor svært at forudsige, hvilke patienter, der skal have livslang behandling. Hver tredje patient får et nyt tilfælde indenfor fem år.

”Vi diskuterer det meget, men vi har ikke noget facit endnu,” siger Torben Bjerregaard Larsen.

De nye guidelines anbefaler desuden, at PE-patienterne skal behandles i ensartede forløb og at teams skal tage sig af dem.

Torben Bjerregaard Larsen har netop diskuteret dette emne med professor Stavros Konstantinides, der er formand for den task force, der har udviklet de nye guidelines. Og set med danske øjne, er det et stort fremskridt, at der bliver lagt vægt på ensartet behandling af denne patientgruppe.

”Der er behov for systematisk opfølgning og koordinerede forløb. Denne gruppe patienter falder for ofte mellem to stole,” siger han.

Professor Stavros Konstantinides understreger desuden, at guidelines også omhandler diagnostik af lungeemboli, der ofte har symptomer som ligner andre sygdomme, herunder åndenød og brystsmerter.

”Der mangler forståelse for alvorligheden af denne sygdom, og mange patienter dør inden de er kommet i rette behandling,” siger Stavros Konstantinides.

Retningslinjerne præciserer, hvordan man diagnosticerer akut lungeemboli, trin for trin. Processen begynder med klinisk mistanke baseret på symptomer kombineret med blodprøver. Afhængig af sværhedsgraden og hastigheden af scenariet, kan en computertomografi (CT) -scanning bruges til at visualisere lungekarrene eller hjertet ultralyd for at se på hjertekamrene.