På baggrund af nyeste evidens: Nyreksperten er flyttet ind på Steno
På Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) har man arbejdet på at etablere et tættere samarbejde på tværs af specialerne.
Tidligere i år indførte SDCC, at patienter med type 2-diabetes får stillet fem spørgsmål, der relaterer sig til hjerte-kar-sygdom, når deres journal optages, og når de møder til årskontrol, for at fange diabetesrelaterede, hjerte-kar-komplikationer i opløbet.
Nu har centeret taget et skridt videre og fået en nefrolog - en ekspert i nyresygdomme - til at være en fast del af den kliniske hverdag. Det betyder, at de diabetespatienter, der har svær nyresygdom, nu tilbydes konsultationer hos nefrologen på centreret. Tanken er, at diabeteslæge og nefrolog kan varetage behandlingen af både diabetes og nyresygdommen i tæt samarbejde og under samme konsultation, således at patienten møder disse behandlere på skift. På den måde sparer patienten dobbeltkonsultationer og fremmøder.
Den nye faglighed på SDCC er til dels for at styrke behandlingen af personer med diabetes og nyresygdom, samt for at skabe enklere og mere overskuelige forløb for de personer, der har begge sygdomme, skriver SDCC i en pressetekst på centrets hjemmeside.
”Det ligger jo i tidsånden med fællesambulatorium, og det er med god grund. Det giver bedre behandlinger og mindre transport for patienten, som vi forventer vil øge tilfredshed og livskvaliteten for patienterne,” siger Signe Sætre Rasmussen, overlæge på SDCC og forløbsansvarlig for det fælles diabetes-nyresamarbejde.
Nefrologen flytter ind
Selvom tiltaget giver et enklere forløb for patienten, så kan Signe Sætre Rasmussen berette, at det har været kompliceret at søsætte planerne:
