Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Analyse: Stigende sundhedsudgifter udhuler kommunal velfærd

Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Nyheder.

Sundhedsudgifterne er steget markant i både kommuner og regioner siden 2007, men kommunernes samlede økonomiske ramme er i modsætning til regionernes ikke fulgt med.

Det viser ny opgørelse fra Momentum, som er KL’s nyhedsbrev.

»Opgaverne på sundhedsområdet i kommunerne stiger, især fordi der er en demografisk forandring, som sætter pres på sundhedstilbuddene, og samtidig forpligter man sig i en række aftaler på, at man kan og skal mere. Men fordi der samlet set ikke er kommet ret mange flere penge til kommunerne, så bliver vækst i kommunale sundhedsudgifter til en intern kamp, hvor det er lokalpolitikerne, der skal finde penge til stigende sundhedsudgifter på de andre kommunale områder,« siger Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom og professor ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, til Momentum.

Ifølge Momentums analyse er kommunernes årlige udgifter til sundhed steget fra 39,8 milliarder kroner i 2007 til 44,1 milliarder kroner i 2018, hvilket er en stigning på 10,7 procent. I regionerne er udgifterne steget med 10,2 procent fra 2007-2018.

Men ser man på kommunernes samlede økonomi, så har den dog stået stort set stille i den samme årrække, da de kommunale nettodriftsudgifter blot er steget med 0,3 procent. Nettodriftsudgifterne i regionerne er steget med 13,9 procent.

Det har betydning for de øvrige kommunale velfærdsområder, som daginstitutioner, skoler og fritidsfaciliteter, når kommunerne skal betale en større sundhedsregning med den samme pose penge.

Rasmus Horn Langhoff, der er sundhedsordfører for regeringspartiet Socialdemokraterne, mener, at regeringen med økonomiaftalen for kommunernes økonomi i 2020 er kommet kommunerne i møde.

Han erkender samtidig, at der på den lange bane er behov for at styrke hele sundhedsvæsenet, så det kan blive velfungerende for alle, og at det vil kræve en ny sundhedsaftale.

»Det kræver, at vi i langt højere grad ser tingene som et samarbejde mellem kommune, region og praktiserende læge, så der ikke er nogen patienter, der falder mellem stolene. Og skal vi være ærlige, så kræver det mere sundhedspersonale, flere penge samt en sundhedsaftale, der kan sikre koordinationen af de her forskellige spillere, « siger Rasmus Horn Langhoff.

Knap et halvt år efter regeringens tiltrædelse er der dog stadig ikke sat gang i arbejdet med at udforme en ny sundhedsaftale.