Dansk Folkeparti er ude af tobaksaftale
Dansk Folkeparti er ude af forhandlingerne om en handlingsplan mod rygning.
Det skriver partiets sundhedsordfører, Liselott Blixt, på sin Facebookside.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (Soc) meldte i sidste uge ud, at smagsstoffer i e-cigaretter end tobakssmag skal forbydes, og det kan Dansk Folkeparti ikke være med på.
"Vi er ude. Vi havde givet os på mange punkter og ville gerne regulere hårdere på smagstoffer i e-cigaretter. Men et totalt forbud mod smage, kan vi ikke acceptere," skriver hun.
"Vi vil med dette forbud ramme rigtig mange voksne mennesker, som så i stedet kører over grænsen og henter det hjem, vender tilbage til cigaretter eller selv starter med at blande, og så vil vi se historier som i USA," skriver hun.
Nye Borgerlige og Liberal Alliance forlod forhandlingerne i sidste uge.
Sundhedsminister Magnus Heunicke forventes snart at kunne præsentere en aftale om en handlingsplan mod rygning.
