Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Kommuner mangler kompensation for tre ud af fire sundhedsydelse, de overtager fra et hospital

Skrevet af Nina Bro den . Skrevet i Nyheder.

Kommunerne har kun sikret sig økonomisk kompensation for en ud af fire af de sundhedsydelser, de overtager fra hospitalerne, og det tærrer på de kommunale budgetter. Løsningen må være en national aftale, der sikrer kommunerne økonomi til at løse sundhedsopgaverne, måske i form af en kommunal DRG-takst, mener både KL og sundhedsøkonom Jes Søgaard.

Kommunerne er kun sikret betaling for omkring hver fjerde af de sundhedsydelser, de har overtaget fra hospitalerne i takt med, at indlæggelsestiderne er blevet forkortet. Det viser en undersøgelse foretaget af Kommunernes Landsforening (KL), og ifølge kommunernes organisation skyldes det, at opgaverne bliver overleveret drypvist og uden en samlet plan for, hvordan det skal foregå, og hvem der skal betale.

Blandet andet derfor ønsker kommunerne og resten af sundhedsvæsnet, at regeringen snart kommer med den længe ventede sundhedsreform. Et ønske, der senest blev ytret ønske om i går på en konference for særligt indbudte sundhedsaktører om udvikling af det nære sundhedsvæsen, arrangeret af Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Foreningen af Privatpraktiserende Speciallæger (FAPS).

I alt 47,4 procent af kommunerne har ingen aftale med hospitalerne om økonomien i de sundhedsydelser, der følger med udskrivelsen af især ældre borgere, som har brug for eksempelvis intravenøs medicinsk behandling, hjemmedialyse eller parenteral ernæring, når de kommer hjem. Det skriver KL’s magasin Momentum, og dermed står kommunerne tilbage med regningen for en behandling, som oprindeligt lå i regi af hospitalet, og som de ikke har fået penge til at varetage. Problemet er blevet så stort, at der er behov for en national løsning, mener man i KL.

”Vi har brug for en reform, der meget klart tegner op, hvad der præcis forventes af både kommuner og de praktiserende læger, hvad sygehusene skal bidrage med, og hvordan regningen skal betales. Alle er enige om, at man skal løse opgaverne så tæt på borgerne som muligt, men hvis vi fortsætter ud af det nuværende spor, risikerer vi at underminere den øvrige velfærd til skade for borgerne,” siger formand for KL, Jacob Bundsgaard.

Ud over de godt 47 procent af kommunerne, som ikke har aftaler, der sikrer økonomisk kompensation, har 38 procent sikret sig betaling for nogle ydelser, men kun knap 16 procent af kommunerne har sikret sig økonomisk i alle aftaler med hospitalerne.

Typiske opgaver, som kommunerne varetager for borgere efter udskrivning fra hospitalet er intravenøs medicinsk behandling, parenteral ernæring, hjemmedialyse, kemoterapi og i visse tilfælde blodtransfusioner. Og mens eksempelvis kemoterapi varetages af 45 procent af kommunerne, har kun 34 procent af disse kommuner en aftale om rammerne for overdragelsen af denne opgave. Intravenøse medicinske behandlinger varetages af omkring 80 procent af kommunerne, og her mangler hver tredje kommune en aftale om rammerne for overdragelsen.

Professor i sundhedsøkonomi: "Planløs opgaveglidning"

Sundhedsøkonom Jes Søgaard bakker KL op i, at der bør lavet en national plan for overdragelsen af opgaverne.

”Der er faktisk rigtig mange kommuner, der løser opgaver på de forskellige områder, og det er også opgaver, hvor det giver god mening, at kommunerne overtager dem i samarbejde med patientens egen læge og sygehuslæger. På patientniveau er der styr på tingene. Det er de overordnede aftaler mellem kommuner og regioner eller sygehus, der mangler. Det fortæller mig, at vi stadig snakker om planløs opgaveglidning og ikke planlagt opgaveoverdragelse med juridiske og økonomiske aftaler,” siger Jes Søgaard.

Når patienter bliver udskrevet til behandling i eget hjem, sparer regionen udgiften, men uden aftalt økonomisk kompensation sidder kommunen tilbage med sorteper, forklarer han.

”Kommunerne kan ikke fortsætte med at kannibalisere på anden velfærd for at løse sundhedsopgaver for regionerne. Det må aftales politisk, og måske vi skal have kommunale DRG-takster,” siger Jes Søgaard.

Ifølge formand for Danske Regioner Stephanie Lose foreligger der altid en dialog mellem hospital og kommune, før en patient sendes til behandling i sit eget hjem, og det er ikke nødvendigvis et problem, at der ikke foreligger en økonomisk aftale, mener hun.

”Økonomi dækker over mange ting, og i rigtig mange tilfælde leverer sygehuset kompetenceudvikling og udstyr til konkrete opgaver. Det er svært at vide, hvad der præcist ligger til grund for svarene (i KL’s undersøgelse, red.), men det er selvfølgelig ønskeligt, at der er nogle rammer, som alle kan agere i, når man løbende løser opgaver,” siger hun.