Når regionerne samtidig har fået ekstra halvanden milliard kroner til hele sundhedsvæsenet i år, må PLO´s formand Christian Freitag siges at have årtiers bedste udgangspunkt for et godt resultat. Han er blevet klassens populære dreng, som alle vil lege med.
På få år er stemningen dermed vendt radikalt, for i 2013 måtte regeringen gribe ind i en konflikt, efter regionerne havde opsagt aftalen med PLO. Og i 2017 lykkedes det først parterne at nå til enighed efter næsten et års forhandlinger.
Det fælles visionsudspil dumper ned på en tom plads, for alle parter venter stadig på regeringens plan om det nære sundhedsvæsen - en plan, som Magnus Heunicke i et samråd for et par uger siden ikke ville eller kunne sige hvornår kommer.
Men PLO og Danske Regioner vil altså på den tomme plads gerne tegne de store streger op i skitsen til det nære sundhedsvæsen anno 2030.
En afgørende del af visionen er, at der i 2030 igen er frit lægevalg for borgerne i hele landet, og for at det skal kunne lade sig gøre, er der til den tid kommet så mange flere praktiserende læger, at den enkelte borger kan vælge den læge og den klinik, der passer til borgerens egne præferencer. Det betyder også, at der igen vil være konkurrence mellem klinikkerne.
I visionen er rollerne mellem sygehuse og almen praksis som nævnt til en vis grad vendt om i sundhedsvæsenet. Sygehusene - og de privatpraktiserende speciallæger og kommunerne - skal understøtte almen praksis og levere det, som praksis har brug for for at kunne håndtere patienterne, også i længere forløb. Almen praksis skal f.eks. kunne rekvirere undersøgelser mv. på sygehuset, uden at patienten nødvendigvis dermed henvises til udredning eller behandling på sygehusene.
I visionen ”Vision for almen praksis i 2030” hedder det bl.a.:
- Almen praksis skal i fremtiden i langt højere grad være tovholder for patienterne igennem det samlede sundhedsvæsen. Dvs. at når patienterne har brug for at komme på sygehuset eller til praktiserende speciallæger, er det stadig almen praksis, der har tovholder-funktionen for patienten.
- I 2030 vil der også være en bedre dækning af praktiserende speciallæger. Dette tilbud vil øge behandlingskapaciteten tæt på borgeren.
- I 2030 vil der være et tæt samspil mellem almen praksis og veludbyggede tilbud i kommunerne. Det kommunale sundhedspersonale fungerer som den praktiserende læges hjælper – arme og øjne – ude hos de syge borgere, som ikke selv kan transportere sig til klinikken.
- Fremtidens klinik vil ofte bestå af flere læger under samme tag. En række faggrupper vil i 2030 i højere grad arbejde i lægeklinikkerne, herunder læger, sygeplejersker, sekretærer, social- og sundhedsassistenter, bioanalytikere, jordemødre, praksismanagers, medicinstude- rende, fysioterapeuter m.fl.
- Sygehusene skal i højere grad understøtte almen praksis via nem og ensartet tilgængelighed til rådgivning, diagnostiske undersøgelser samt andre servicefunktioner og samarbejdsformer.
- Den enkelte lægepraksis tager vare på den enkelte patient som individ, men samtidig også på alle patienterne, der er knyttet til denne praksis. Den kommunale sygepleje og socialpsykiatri samt sygehusene kan hjælpe den praktiserende læge med hjælp til og identifikation af de mest udsatte patienter, som sjældent er i kontakt med praksis.
- Digitale løsninger anvendes til at give mere fleksibilitet for borgerne f.eks. gennem online booking og et relevant miks af forskellige konsultationsformer, digitale som fysiske. Hjemmemonitorering og prøver taget i hjemmet vil fylde mere. Her vil klinikken for- holde sig til resultaterne, uden at borgeren behøver et fremmøde eller en telefonisk henvendelse.
Oplæg fra parterne til forhandlingen:
