Danske Regioners bestyrelse har nu vedtaget den endelige model for et dansk behandlingsråd. Rådet skal fra begyndelsen af 2021 vurdere, om prisen på nye behandlinger og teknologier står mål med effekten.
Dermed overhaler regionerne regeringen og det forståelsespapir, som regeringen og SF, Enhedslisten og Radikale forhandlede sig frem til efter valget. Her står, at regeringen vil nedsætte et behandlingsråd, der "skal være med til at afdække uretfærdig forskelsbehandling af patientgrupper i sundhedsvæsenet."
Regionernes model for et dansk behandlingsråd skal dog ikke beskæftige sig med prioritering mellem patientgrupper. I Behandlingsrådet skal eksperter, fagfolk og patienter derimod vurdere, om udgifterne til behandlinger og teknologier står mål med effekten for patienterne.
Behandlingsrådet vil dog langt fra få samme betydning i sundhedsvæsnet som søsterorganet Medicinrådet, alene af den grund, at det ikke er et krav, at nye teknologier skal vurderes af rådet, før de kan tages i brug på en hospitalsafdeling. I dag er der omkring 500.000 typer medicinsk udstyr i brug på hospitalerne, og Danske Regioner vurderer, at Behandlingsrådet vil komme til at vurdere og komme med anbefalinger for et sted mellem 15 og 25 nye teknologier om året. Virksomheder, hospitalsafdelinger og regioner vil kunne indstille behandlinger til vurdering, og rådet vil få fokus på behandlinger, hvor der hersker tvivl om værdien af at investere i teknologien.
"Det kræver, at vi prioriterer vores ressourcer så klogt som muligt og sikrer, at patienter i hele landet får adgang til de samme behandlingsmuligheder. Her vil et behandlingsråd kunne spille en vigtig rolle og samtidig være et naturligt næste skridt efter, at Medicinrådet har vist sit værd de seneste tre år," siger hun videre.
Behandlingsråd kommer dog kun til at vurdere en meget lille del af de behandlinger og teknologier, der allerede er eller vil blive taget i anvendelse i hospitalsvæsnet
Større faglig profil
Danske Regioner har i alt modtaget 32 høringssvar til den foreløbige model, som man fremlagde 12. december 2019. Svarene giver stor opbakning til modellen, men peger også på udvalgte punkter, hvor den kan præciseres eller justeres.
På den baggrund har Danske Regioners bestyrelse besluttet, at rådet skal have en stærkere faglig profil end tidligere. Det sker ved at give Lægevidenskabeligt Selskab en ekstra plads i rådet og desuden stille krav om, at de regionale repræsentanter fra sygehusenes ledelser skal have en sundhedsfaglig baggrund.
Derudover fremgår det klart af modellen, kvaliteten af patienternes behandling skal være i centrum.
"Det er det helt afgørende, at rådet har et skarpt og bredt blik for patienternes behov: Får man en bedre behandling? Opnår man bedre livskvalitet? kan behandling foregå i eget hjem, så man sparer turen til hospitalet? Alt det skal være centrale overvejelser i Behandlingsrådets anbefalinger," fastslår Stephanie Lose.
Desuden skal rådet blandt andet vurdere, om en ny behandling eller teknologier kan give bedre arbejdsgange for medarbejderne, og om det har konsekvenser for deres ressourceforbrug.
Rådet inddrager også konsekvenserne i almen praksis og kommunerne, hvis de vurderede teknologier og behandlinger bliver brugt her.
Rapport
Danske Regioners model er udarbejdet på baggrund af erfaringer som Canada, England, Australien, Tyskland og Norge, hvor man har gennemgået erfaringerne med at indføre tilsvarende råd. Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE, har gennemgået erfaringerne fra de fem lande og udgivet en rapport, som blandt andet viser, at vurderingen af behandlinger og teknologi er langt mere kompleks, og at begge generelt er langt dårligere dokumenteret end medicin, og derfor vil fagudvalgenes vurderinger og indstillinger i højere grad komme til at afhænge af kliniske vurderinger, end de vurderinger, der foretages i Medicinrådet.
Ligesom i Medicinrådet er der tilknyttede fagudvalg bestående af eksperter inden for det pågældende område, og rådet tager sine beslutninger på baggrund af udvalgets indstilling.
Behandlingsrådet evalueres efter to år i drift.
Fakta: Rådets medlemmer
1 formand der udpeges af Danske Regioner.
5 repræsentanter fra sygehusledelser. Hver region udpeger et medlem
med sundhedsfaglig baggrund.
2 repræsentanter udpeget af De Lægevidenskabelige Selskaber (LVS)
1 repræsentant udpeget af Dansk Sygepleje Selskab (DASYS)
1 repræsentant udpeget af Danske Patienter
1 repræsentant udpeget af Danske Handicaporganisationer
2 sundhedsøkonomer udpeget af Behandlingsrådet
2 Faglige repræsentanter udpeget af Behandlingsrådet
1 medlem udpeget af Sundhedsstyrelsen (observatør)
1 medlem udpeget af Lægemiddelstyrelsen (observatør)
