Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Det danske parallelsamfund på solkysten er splittet til atomer

SPANIEN. Aldrig har C.V. Jørgensens sang ”Costa del Sol” været mere aktuel, men det er ikke røderusserne, der er kommet, det er coronavirus, der har hensat os i en tilstand, der gør vi ikke kan sælge haciendaen og smutte til Californien.

Vi er omkring 20.000 danskere på den spanske solkyst, der denne mandag morgen stod op til et land i nødretstilstand og et liv i isolation. Vores ellers velfungerende danske parallelsamfund er splittet til atomer. Det er slut med at mødes på den lokale cafe til en kop kaffe eller en øl og diskutere livets fortrædeligheder.

Jeg bor på fjerde år på den spanske solkyst, hvor jeg ”danderer den i dansker-koloni med pension hjemmefra i reserve”, som C.V. Jørgensen synger. Min kone arbejder som sygeplejerske, men hun indgår ikke i nødberedskabet og er derfor hjemsendt i tvungen i isolation.

I fredags meddelte den spanske præsident, Pedro Sanchez, at Spanien fra mandag morgen ville blive erklæret i undtagelsestilstand. Vi havde danske venner på besøg, der skulle med fly lørdag. Hvad nu hvis de lukker lufthavnen i Malaga?

De kom heldigvis godt og sikkert afsted med en halv times forsinkelse, så nu sidder min kone og jeg tilbage i vores lejlighed. Fra i dag og de næste to uger skal vi blive indendøre.

Fra terrassen kan vi nyde solen, der skinner fra en skyfri himmel, men det er så som så med kulørte drinks ved swimmingpoolen. Vi må ikke forlade lejligheden, medmindre vi skal på arbejde, på apoteket eller i supermarkedet. Militæret er sat ind for at kontrollere mennesker, der færdes på gader og stræder. Formaster man sig ud uden gyldig grund, falder der prompte en bøde. Politiet har taget droner i brug og afpatruljerer strande og parker fra luften. Via en højttaler i dronen bliver folk beordret hjem.

Min kone og jeg er heldige, vi har apotek, slagter, grønthandler, bager og supermarked lige om hjørnet.

Jeg deltog aktivt i lørdagens hamstringsbølge, og mens min kone søndag aften afviklede sin foreløbig sidste vagt, tilberedte jeg syv portioner med hakkebøffer og kylling i karry, så der sammen med andre lækkerier er mad i fryseren til en uge i tilfælde af, at forsyningerne til supermarkedet slipper op.

Som nævnt er det dag 1 i tvungen isolation. Som min kone siger, så er det en meget god test af vores ægteskab, for første gang skal vi være sammen i døgnets 24 timer i foreløbig 14 dage.

Fra Danmark er de første SMS´er er tikket ind med bekymrende spørgsmål til livet som isolationsfange i eget hjem. Også danske venner her i det spanske ringer og SMSer. Jeg har en ”gåklub”, hvor vi hver dag kl 10.15 mødes og går en tur på 3,5 km med indlagt stop på Plaza de Espana, hvor der er kaffe. Fra i dag er det frie og sociale liv på cafeer og barer begrænset. Vi må pænt sidde hjemme og leve livet med udsigten fra terrassen og løbende opdatering af nyheder fra Danmark og Spanien.

Jeg har med min baggrund som journalist og forfatter mulighed for at sætte mig over i det kreative hjørne og skrive på den kriminalroman, som de seneste måneder har rumsteret i mit hoved.

Umiddelbart er min eneste bekymring, at der kommer en coronaviruse susende ind på terrassen og griber forstyrrende ind i mit liv. Jeg håber, at vi kan slippe med 14 dage i isolation, men jeg frygter, at det kommer til at tage flere uger.

Tags: corona, spanien