Det danske parallelsamfund på solkysten er splittet til atomer
SPANIEN. Aldrig har C.V. Jørgensens sang ”Costa del Sol” været mere aktuel, men det er ikke røderusserne, der er kommet, det er coronavirus, der har hensat os i en tilstand, der gør vi ikke kan sælge haciendaen og smutte til Californien.
Vi er omkring 20.000 danskere på den spanske solkyst, der denne mandag morgen stod op til et land i nødretstilstand og et liv i isolation. Vores ellers velfungerende danske parallelsamfund er splittet til atomer. Det er slut med at mødes på den lokale cafe til en kop kaffe eller en øl og diskutere livets fortrædeligheder.
Jeg bor på fjerde år på den spanske solkyst, hvor jeg ”danderer den i dansker-koloni med pension hjemmefra i reserve”, som C.V. Jørgensen synger. Min kone arbejder som sygeplejerske, men hun indgår ikke i nødberedskabet og er derfor hjemsendt i tvungen i isolation.
I fredags meddelte den spanske præsident, Pedro Sanchez, at Spanien fra mandag morgen ville blive erklæret i undtagelsestilstand. Vi havde danske venner på besøg, der skulle med fly lørdag. Hvad nu hvis de lukker lufthavnen i Malaga?
De kom heldigvis godt og sikkert afsted med en halv times forsinkelse, så nu sidder min kone og jeg tilbage i vores lejlighed. Fra i dag og de næste to uger skal vi blive indendøre.
Fra terrassen kan vi nyde solen, der skinner fra en skyfri himmel, men det er så som så med kulørte drinks ved swimmingpoolen. Vi må ikke forlade lejligheden, medmindre vi skal på arbejde, på apoteket eller i supermarkedet. Militæret er sat ind for at kontrollere mennesker, der færdes på gader og stræder. Formaster man sig ud uden gyldig grund, falder der prompte en bøde. Politiet har taget droner i brug og afpatruljerer strande og parker fra luften. Via en højttaler i dronen bliver folk beordret hjem.

