Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Eske Willerslev: Jeg er nødt til at lukke lort ud for at få penge til grundforskning

Skrevet af Maria Cuculiza den . Skrevet i Nyheder.

PODCAST. Hvad skal der til for at skabe banebrydende forskning? Sådan lyder det grundlæggende spørgsmål i ny podcast til de to danske topforskere, Eske Willerslev og Anja Boisen, som hver især har præsteret banebrydende forskningsresultater, og som begge i dag er daglige ledere af forskningsmiljøer i verdensklasse.  

Selv om Eske Willerslev og Anja Boisen kommer fra vidt forskellige hjørner af forskningsverdenen, så har de mere til fælles, end hvad der skiller dem, for langt hen af vejen er det den samme modstand, de kæmper mod, når det handler om rammevilkår og deraf følgende muligheder for succes eller nederlag for deres grundforskning, fremgår det af Lægemiddelstyrelsens nye interessante podcast Liv i fremtiden, hvori værten, Ane Skak, taler med de to grundforskere om deres erfaringer med at lede innovative forskningsmiljøer.

Eske Willersen er DNA-forsker, professor og leder af Københavns Universitets Globe Institute, Section of GeoGenetics. Anja Boisen er fysiker, professor på DTU’s institut for Mikro og Nanoteknologi og leder af forskningsgruppen Nanoprobes. Ingen af de to forskere er gået den lige vej mod forskningens tinder. Anja Boisen har arbejdet som gymnasielærer i fysik, men kunne ikke se sig selv på et lærerværelse resten af livet. Eske Willerslev har arbejdet som pelsjæger i Sibirien, men blev træt af at fryse og besluttede sig for at blive forsker i stedet. Begge har mødt modstand på deres vej. Anja Boisen fortæller, at hun klarer modstand ved at ’slå tilbage’ og Eske Willersen, siger at ’han vokser’, når han møder den.

Vil til step to med det samme

Men fælles for de to er, at de sjældent ved, inden de sætter et projekt i søen, om det vil resultere i banebrydende forskning, der for alvor ændrer vores viden, indsigter eller måder at gøre ting på. Men sådan er grundforskningens natur, forklarer Eske Willersen, der beklager, at denne forståelse ikke altid vinder genklang hos politikerne, som han mener, er alt for fokuserede på krav om, at også grundforskning skal kunne bruges her og nu:

”Man vil gerne springe grundforskningens step et over, som handler om nye erkendelser og i stedet gå direkte til step to, hvor det handler om at omsætte viden til noget konkret anvendeligt med det samme. Men det kan man ikke, for uden step 1 kommer der ikke noget nyt step to. På Cambridge University, hvor jeg også arbejder, har man sindssyg god grundforskning, og det er derfor, at der rundt om Cambridge er en masse start-up virksomheder.”

Også for Anja Boisen, som blandt andet arbejder med nye orale metoder til at administration af medicin samt innovative måder at diagnosticere sygdom på, er kravet om straks at kunne svare på, hvad hendes grundforskning kan omsættes til her og nu også ofte helt uden for skiven:

”Det kan være svært at svare på, hvad vores forskning kan bruges til direkte. Det er ikke altid, at vores resultater kan bruges direkte til næste step, men så fører de måske til ny viden, som kan bruges i andre sammenhænge.”

Men selv om de to forskere er enige om, at spørgsmålet ’hvad kan det bruges til?’ måske nok er forståeligt, men alligevel ofte irrelevante for grundforsknings mål om at føre frem til nye erkendelser, så er det alligevel det spørgsmål, der fylder rigtigt meget, hvis ikke ligefrem allermest, når de skal ansøge om penge til deres projekter:

”Det er svært, det er en svær disciplin”, lyder hjertesukket fra Anja Boisen, mens Eske Willerslev i højere grad tager bladet fra munden:

”De bevilgende myndigheder forstår ofte ikke grundforskning. Det mest frustrerende er, at jeg derfor er nødt til at lukke en masse lort ud for at få penge til vores grundforskning. I stedet for, at man bare accepterede grundforskningens præmisser,” kritiserer Eske Willerslev, der heller ikke selv kan vurdere, hvilken del af hans forskning, der vil få størst sundhedsmæssig betydning for samfundet. Selv gætter han på, at det måske er hans afdækning af hvilke virus, som hviler under blandt andet den nordsibiriske permafrost, og som man derfor ville kunne udvikle vacciner imod. Men som han også siger: ”Jeg kan tage helt fejl”.

De to forskere er også enige om, at de forudsætninger, som sikrer banebrydende grundforskning på deres henholdsvise arbejdspladser er: De rigtige mennesker, penge og rammer, som understøtter forskerne fremfor, at disse skal bruge alle ressourcer på at slås mod systemer fremfor at passe deres forskning.

Parat til at slås

Men uanset hvad så skal man som topforsker være parat til at slås. Intet kommer gratis i den branche, kan man forstå på podcasten, hvori Willerslev nok er den mest åbenhjertige af de to. Begge er dog enige om, at slagsmål hører til dagens orden som topforsker:

”Jo mere du råber, jo mere modstand. Jo mere succes, jo mere modstand. Og det er måden, hvorpå du håndterer denne modstand, som bestemmer, hvordan du kommer videre, og hvor langt du kommer,” erklærer Eske Willerslev. 

Og også Anja Boisen kender til modstand:

”Hvis jeg får et afslag, vender jeg det ud af, tænker at de tager fejl og går videre,” fortæller Boisen, der mener, at stædighed er hendes største styrke, men også største svaghed i forhold til at opnå de forskningsresultater, som hun ønsker.

Ansætter folk, der er klogere end en selv

At give sine medarbejdere frihed så de kan tænke kreativt og nyt er vigtigt og en kerneværdi for både Boisens og Willerslevs måde at opfatte ledelse på:

”Jeg ansætter mennesker, som er meget, meget klogere, end jeg selv er. Jeg tager meget udgangspunkt i, hvad de finder interessant,” forklarer Willerslev, der opfatter sine ansatte forskeres frihed som afgørende for gode resultater.

Boisen er enig med Willerslev i vigtigheden af at give sine medarbejdere frihed, så de kan tænke kreativt og nyt:

”Man skal have en klar vision med en stor frihed indenfor rammerne”, erklærer Boisen, som lægger vægt på at have en god kultur med god dynamik, samt at arbejde foregår på tværs af faglige speciale med det mål, at medarbejderne hele tiden forsøger at løse problemstillinger på andre og nye måder.

Liv i fremtiden er en vellykket castet podcast. Eske Willerslev og Anja Boisen er meget forskellige i både faglighed og personlighed, men deres rammevilkår, reaktioner og prioriteringer er langt hen af vejen de samme. De to gæsters forskellighed er blevet en styrke, for de supplerer hinanden på en måde, som gør, at deres fælles hovedbudskaber nuanceres og derved får endnu større vægt: Verden drives frem af ny viden og innovation, som trives bedst i frihed, som koster penge, men som vi ikke altid straks ved om er givet godt ud. Altså: Uden grundforskning går vi i stå og må nøjes med at efterligne andre.

Du finder podcasten her: Liv i fremtiden