Danske forskere vil undersøge årsag til visse patienters coronadød
Mange af de sværest ramte COVID-19-patienter har forhøjet blodtryk og/eller diabetes. Hovedparten tager blodtrykssænkende medicin. En mistanke går på, at behandlingen øger risikoen og sværhedsgraden af COVID-19. Danske forskere fra Herlev-Gentofte Hospital ser nu i et ’fast track’ forskningsprojekt nærmere på hypotesen.
Er det hensigtsmæssigt at pausere eller fortsætte behandling med de såkaldte RAS-hæmmere hos indlagte COVID-19-patienter med forhøjet blodtryk og/eller diabetes? Svaret på det spørgsmål forsøger et hold forskere fra Herlev-Gentofte Hospital nu at komme nærmere i forskningsprojekt. Mange af de sværest ramte COVID-19-patienter har forhøjet blodtryk og/eller diabetes – og man kan se fra tal og data fra både Kina og Italien, at netop den gruppe af patienter ser ud til at have særligt hårde og alvorlige forløb.
Uhyggelig overrepræsentation i dødsstatistikker
Hovedparten af patienterne med forhøjet blodtryk og/eller diabetes tager blodtrykssænkende medicin, der hæmmer renin-angiotensin-systemet (RAS), som er et blodtryks- og væskeregulerende system i kroppen, fortæller Filip Krag Knop, som er overlæge, klinisk professor og forskningsleder på Center for Klinisk Metabolisk Forskning.
”Man ved, at RAS-hæmning øger mængden af cellemembranproteinet ACE2, som corona-virusset benytter sig af til at skaffe sig adgang til celler i luftveje og mavetarmkanal. Derfor har der på baggrund af det billede, som har tegnet sig i både Kina og Italien, været fremsat en hypotese om, at RAS-hæmmere øger risikoen og sværhedsgraden af COVID-19-forløbet,” forklarer Filip Krag Knop og tilføjer:
”Der har vist sig at være en uhyggelig overrepræsentation af netop patienter med hyptertension og/eller diabetes i statistikkerne over alvorlige forløb og i dødsstatistikkerne.”
Omvendt er der også studier, der tyder på, at øget ACE2 og behandling med RAS-hæmmere beskytter mod luftvejssygdomme som for eksempel SARS og derfor muligvis også COVID-19, fortæller Filip Krag Knop:
”Men SARS er, selv om det også er en corona-virus, en anden sygdom, og set i den sammenhæng er det naturligvis væsentligt at opveje de klare fordele, der er ved at patienterne bliver behandlet med RAS-hæmmere – nemlig at det sænker blodtrykket og beskytter nyrerne hos diabetes-patienter.”
Endnu ved vi ikke, hvad der er bedst for patienten
Filip Krag Knop har netop har fået bevilliget 3.335.000 kr. fra Novo Nordisk Fonden til forskning i COVID-19-patienter med forhøjet blodtryk og/eller diabetes og han og forskningsgruppen bag går nu i gang med at undersøge, om det er hensigtsmæssigt at afbryde eller fortsætte behandling med RAS-hæmmere hos indlagte COVID-19-patienter.
”Som det ser ud nu, så ved vi ikke, hvad der er bedst for patienten ved indlæggelsen – at afbryde eller fortsætte behandlingen. Det er derfor vigtigt med yderligere forskning, som kan hjælpe os med at afklare, hvordan vi gør det bedst muligt i forhold til denne særligt udsatte patientgruppe.”
Håber på resultater henover sommerferien
Forskningsprojektet inkluderer 200 COVID-19 patienter indlagt på Herlev-Gentofte Hospital og andre hospitaler i Region Hovedstaden. Patienterne vil blive blive tilfældigt udvalgt til at fortsætte eller afbryde behandlingen med RAS-hæmmere. Som regel tager nye kliniske studier omkring et halvt år at få godkendt. Men da studier af COVID-19 nu går igennem som ’fast track’ godkendelser, er forventningen, at forskerne kan komme i gang med at rekruttere patienter fra midt april og frem til sommerferien.
”Oprindeligt troede vi, at vi ville få et meget kort vindue til at rekruttere patienter – men COVID-19 kurven ser nu ud til at flade ud. Vi har derfor knapt så mange patienter samtidig, men vi forventer, at vi vil blive ved med at modtage patienter frem til sommerferien. Forhåbningen er at vi kan levere nogle resultater, som kan hjælpe klinikerne og patienterne, henover sommerferien,” fortæller Filip Krag Knop.
Opdateret fredag 8. april kl. 14.03
SLUT FRA I DAG. Efter 2 år, 1 måned og 11 dage med mindst to
Tags: corona