Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Madrid har oplevet et mirakel

Efter vanvittige billeder fra Madrids hospitaler i sidste uge af overfyldte akutafdelinger og coronaofre liggende i ligposer på hospitalsgange, er antallet af indlagte på akutafdelinger faldet med 80 procent på en uge, fra 1.955 patienter sidste mandag til 390 tirsdag morgen.

Det var en meget lettet sundhedsminister, Enrique Ruiz Escudero, der også kunne fortælle om en stigning af udskrevne coronapatienter. 17.322 patienter er i den seneste uge udskrevet fra Madrids sygehuse med livet i behold.

Sundhedsmyndigheder ser med lettelse på de seneste tal og holder tendensen i den kommende uge, så håber sundhedsministeren, at hospitalerne i Madrid med forsigtighed gradvist kan vende tilbage til ”normal hospitalsaktivitet”.

Spanien er det land i verden, der har været hårdest ramt af coronakrisen, hvis man måler på dødsfald pr. million indbyggere. Det har 297 dødsfald pr. million indbyggere - til sammenligning har Italien 383, USA 36 og Danmark 35.

I Spanien har man dog set lysere på situationen i takt med faldende daglige dødstal. Den positiv tendens fire dage i træk med faldende coronadødstal i Spanien brydes dog med nye tal tirsdag med 743 døde. Det en stigning forhold til det forgående døgn. Antallet af registrerede smittede med coronavirus i Spanien er 140.510. Mandag var tallet 135.032.

At tallet stiger tirsdag i Spanien behøver ikke at betyde, at tendensen er brudt.

 

 

Tags: corona, spanien