Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Sygeplejersker kan nu udføre visse lægeopgaver - Lægeforeningen er dybt bekymret

Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Nyheder.

Sundhedsministeriet har udsendt en bekendtgørelse, der giver tilladelse til at hjemmesygeplejersker frem til 1. juli kan udføre lægefaglige opgaver på eget initiativ uden først at indhente tilladelse hos borgerens læge. Lægeforeningen er dybt bekymret.

Sundheds- og Ældreministeriet har anvendt Autorisationslovens §28, som giver mulighed for i særlige situationer at give andre faggrupper end læger lov til at udføre opgaver, der ellers er lægeforbeholdte, og baggrunden for bekendtgørelsen er corona-epidemien, som øger presset på læger og hospitaler.
 
Bekendtgørelsen giver kommunale sygeplejersker lov til at give pneumokokvaccinationer, udtage kapillærblodprøver og veneblodprøver, anlægge perifert venekateter og katetre igennem urinrør med skylning af allerede lagte urinkatetre og intravenøs væskebehandling med isotoniske væsker.

Bekymrede læger

”Det er fint at se på, hvordan ressourcerne kan bruges bedst  muligt i denne situation. Men denne model er vi meget skeptiske over for. Vi forudser, at den fremfor at løse et problem vil bidrage til  uensartet kvalitet, ringere patientsikkerhed og uklarhed, når det handler om ansvar og arbejdsdeling for patientens samlede behandling”, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.

I dag har patientens læge ansvaret for at iværksætte og følge op på alle prøver. Det ændres med de nye regler.

”Det er problematisk, at prøver kan bestilles af en sygeplejerske, som ikke kan tage ansvaret for korrekt tolkning af prøveresultatet og iværksættelse af relevant behandling derefter. Det kan f.eks. efterlade lægen med ansvar for prøver, som der måske efter hans eller hendes vurdering ikke var brug for, og som tager tiden fra andre opgaver, og det er klart uholdbart,” siger Andreas Rudkjøbing.

Lægeforeningen er desuden dybt bekymret over udsigten til, at de nye regler indføres forskelligt kommunerne. Der er lagt op til,  at hver kommune skal udarbejde sine egne instrukser.

Der lægges heller ikke op til, at der aftales med de praktiserende læger, hvordan den ændrede arbejdsdeling skal fungere.

”Vi står i en ekstraordinær situation. Det giver ikke mening at indføre potentielt 98 forskellige modeller for opgaveløsning og samarbejde”, siger Andreas Rudkjøbing, som understreger, at de gængse regler om rammedelegation i forvejen  giver gode mulighed for at delegere opgaver til f.eks. sygeplejersker.

Lægeforeningen finder det også helt uforståeligt, at de nye regler har hjemmel i en paragraf i autorisationslovgivningen, som forudsætter, at der er mangel på læger til at løse opgaverne.

”Det er ikke tilfældet i den aktuelle situation. Tværtimod kan man i pressen læse den ene artikel efter den anden om, at mange patienter i disse dage tøver med at henvende sig til egen læge med andre helbredsproblemer end dem, der handler om coronavirus,” siger Andreas Rudkjøbing.

Positive sygeplejersker

I Dansk Sygeplejeråd (DSR) vurderer man, at beføjelserne giver den kommunale sygepleje mulighed for at træffe beslutninger om at udføre opgaver, som sygeplejerskerne i forvejen har stor erfaring med og allerede udfører. Det nye er, at de nu slipper for at indhente tilladelse hos en læge. Men det kan spare værdifuld tid for både sygeplejersker og læger, og det er til stor gavn for borgerne, som nu kan blive hjulpet uden forsinkelse, mener DSR.

”De opgaver, vi bliver bedt om selv at beslutte og udføre i en periode, er kendte for de sygeplejersker i kommunerne, som vil blive omfattet af denne ordning. Derfor mener jeg, at det er en tryg og god løsning for borgerne. Det følger naturligt af sygeplejerskernes virke, at de får tildelt disse opgaver, og helt overordnet giver det god mening at se på en større sammenhæng i opgaveløsningen”, siger Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, der mener, at man som sygeplejerske skal kunne sige fra, hvis man ikke oplever, at man er fagligt kompetent til at udføre en given opgave i en konkret patientsituation.