Forskere: Skrappe restriktioner har kun lille effekt
Effekten af dyre restriktioner i coronakrisen har for lidt effekt, mener otte sundhedsøkonomiske forskere fra Norge.
For at vurdere restriktionernes effekt i forhold til coronasmitten, må vi have en kvalificeret indikation på, hvor mange menneskeliv, der kan reddes. Det mener otte forskere fra Klinisk Effektforskning ved Universitetet i Oslo og Oslo Universitetssykehus og fra Medicinsk Biologi på Universitet i Tromsø.
Forskerne har studeret coronasmitte og dødsfald i Norge, Sverige og Danmark fra 26. februar til 11. april 2020 og sammenlignet dødeligheden af coronasmitten med dødeligheden for sæsoninfluenza i landene fra 2015/2016 til og med 2018/19.
I en ny forskningsartikel skriver de, at sæsoninfluenza koster flere liv i både Sverige, Norge og i Danmark end coronavirussen, og at de strenge restriktioner i Norge og Danmark kun har begrænset effekt i forhold til de mindre restriktive tiltag i Sverige.
I Norge og Danmark har man lukket alle skoler og uddannelsesinstitutioner og forbudt idræts- og kulturarrangementer. Sverige har haft langt mindre strenge restriktioner og ikke lukket skolerne.
"Tallene for Norge, Sverige og Danmark viser, at alle tre lande har lav dødelighed sammenlignet med andre lande i Europa. Som det ser ud i dag, har de strenge tiltag i Norge (og Danmark, red.) kun haft lidt effekt, specielt hvis vi sammenligner med Sverige," siger professor Mette Kalager fra forskergruppen til den norske avis Aftenposten.
Dødeligheden af coronasmitten fra 26. februar til 11. april 2020 var højest i Sverige (8,6 per 100.000 indbyggere), lavest i Norge (2,1 per 100.000 indbyggere) og med Danmark i midten (4,3 per 100.000 indbyggere). De tilsvarende rater per 100.000 innbyggere for sæsoninfluenza var 27,5 i Norge, 36,9 i Sverige og 28,1 i Danmark. Fra 11.marts døde i gennemsnit fire personer i Norge, 28 i Sverige og otte i Danmark hver dag af coroinavirus, mens det tilsvarende tal i de fire foregående sæsoner af influenza var hhv. 21, 23 og 53 personer.
Forskerne understreger, at vi fortsat kan være i starten af en pandemi, og at meget derfor kan ændre sig hurtigt.
"Det, vi ønsker er at bidrage til, er en diskussion om de tiltag, som er indført. Vi mener, at de tiltag, som kun har lidt effekt, bør afvikles på en kontrolleret måde (...) Vi må beholde de tiltag, som virker godt, og afvikle dem, som virker dårligt. Vi ved ikke hvilke, det er. Derfor må vi sætte gang i tiltag, som kan evalueres," siger Mette Kalager til Aftenposten.
Forskningsartiklen sluttes af med ordene: "Mortaliteten er foreløbig lav i de tre lande. Gradvis nedtrapping af tiltagene og systematisk åbning af for eksempel skoler, træningstilbud og kulturtilbud ved brug af lodtrækningsforsøg bør vurderes som led i et lærende sundhedssystem. Kun på den måde vil vi kunne få svar på hvilke tiltag, som har de effekter, vi ønsker. Det vil kunne spare os for lidelse og omkostninger ved eventuel næste bølge af pandemien eller ved en ny pandemi."
Isolation af smittede kan betale sig
Mette Kalager mener, at den lavere dødelighed i Skandinavien i forhold til andre lande i Europa og USA måske bl.a. kan skyldes høj kvalitet i sundhedsvæsenet, restriktiv antibiotikabrug og dermed mindre antibiotikaresistens.
"Forskellen på dødelighed af corona for eksempel mellem Danmark, som har strenge og kostbare tiltag, og Sverige, som har færre, er 3,78 dødsfall pr. 100.000 mennesker. Vi mener, at det er lidt i betragtning af de store konsekvenser, som tiltagene har," siger professoren, som mener, at smitteopsporing, isolation af smittede, karantæne af mulige smittede og isolation af udsatte grupper har effekt.
Rebecca Cox, som er professor i medisinsk virologi og leder af influenzacenteret ved Universitetet i Bergen, er uenig med forskerne i, at tiltagene i Norge og Danmark er for strenge.
"Vi ser, at alle lande, som ikke har indført strenge tiltag, har været nødt til at gøre det," siger Cox til Aftenposten.
Lande som Italien og Spanien, som ikke havde strege restriktioner fra begyndelsen, oplever, at mange bliver vældigt syge samtidigt, mange dør og sundhedsvæsenet må prioritere strengt, siger hun.
Hold dig orienteret om dagens tal og vigtigste nyheder om coronavirus:
Opdateret fredag 8. april kl. 14.03
SLUT FRA I DAG. Efter 2 år, 1 måned og 11 dage med mindst to
Tags: corona