Dansk journalist kaster håndklædet i ringen og forlader Spanien
SPANIEN: Efter 40 døgn i isolation kaster journalist Arne Møller håndklædet i ringen og forbereder at forlade sit spanske eksil, fortæller han i denne artikel.
Da de spanske myndigheder for halvanden måned siden opfordrede alle udlændinge til at forlade landet, da valgte jeg at blive sammen med sin hustru, der er sygeplejerske på det danske hospital i Benalmadena.
Mens de sidste danske venner forsvandt ud af landet med særfly, blev vi sammen med flere end 50 millioner spaniere beordret i husarrest, der foreløbig gælder frem til 9. maj.
Arne Møller må forlade Spanien for at blive behandlet for AMD i Vejle. Privatfoto
Coronapandemien har ramt over 200.000, og kostet 22.000 spaniere livet. Men det er ikke derfor, at jeg har besluttet at forlade Spanien, det er derimod en besked fra overlægen på Vejle Sygehus, som gjorde udslaget:
Jeg er i behandling for AMD, også kaldet aldersrelateret forkalkning i øjet. Hvis ikke jeg fortsætter behandlingen bliver jeg blind på venstre øje.
Jeg var på ferie i Danmark i 2019, da jeg fik konstateret AMD. Jeg blev tilbudt behandling på Vejle Sygehus, som er kendt for sin ekspertise indenfor øjensygdomme. Behandlingen består i en injektion i venstre øje med skiftende intervaller på fire-seks uger og en scanning af øjet hver fjerde måned. Jeg kunne have valgt en lignende behandling her i Spanien, men jeg valgte Vejle, fordi jeg ikke taler spansk og dermed ikke 100 procent vil kunne forstå lægens forklaringer og tackle eventuelle komplikationer. Det trods alt mit syn, der er på spil.
Når man står i sådan en situation, så er man også taknemmelig for at være end del af et samfund, hvor man har et sundhedssystem, der tilbyder at hjælpe. Beskeden fra overlægen er, at jeg skal møde til næste behandling 18. maj.
Men der er endnu et godt stykke vej til Danmark. Som det er de fleste bekendt, så har corona ændret EU´s frie bevægelighed i en sådan grad, at der skal særlig tilladelse til at slippe ud af Spanien. Men med papirer fra Vejle Sygehus har jeg via konsulatet fået tilladelse til at forlade Spanien. Spørgsmålet er, om vi er heldige at komme med et SAS-fly til København 2. maj, eller om turen på 3400 kilometer skal tilbagelægges i bil med overnatning i bilen, fordi sundhedsmyndighederne fraråder overnatninger på hoteller undervejs.
Der er også en masser tanker, der trænger sig på. For uanset, at udgangsforbuddet er et irriterende indgreb i min frie bevægelighed, så har jeg været nogenlunde beskyttet for coronavirus.
Når jeg kommer til Danmark, skal jeg tilbringe yderligere 14 dage i isolation for ikke at bringe eventuel smitte, jeg kan pådrage mig på rejsen, ind på Vejle Sygehus. Men når jeg forhåbentlig ankommer uden at være smittet, så jeg er glad for den beslutning, min kone traf, da hun sidste år placerede sin opsparing i et sommerhus. Vi har i det mindste et sted, hvor vi kan bo og opholde os i de kommende måneder.
Det betyder ikke, at fremtiden tegner sorgløs. Coronapandemien har vist mig, at verden og fremtiden kan ændre sig hurtigere, end vi bryder os om. Men jeg glæder jeg mig til at smage danske rabarber og stikkelsbær. Men når jeg at smage disse forunderlige søde/syrlige rabarber og stikkelsbær i en kompot til en lammekølle?
Selv om vi tager alle forholdsregler, så er hverken jeg eller min kone udødelige, hvis vi rammes af corona. I disse tider er der ingen, der kender fremtiden. Men jeg kan håbe og drømme om, at når efteråret falder på, så er vi begge kommet sikkert gennem pandemien og vaccineret. Når Europa igen åbner sine grænser, så flyver vi sammen med de øvrige trækfugle sydpå, hvor min kone kan genoptage sit virke til glæde for de danske patienter, der har brug for hendes hjælp, og jeg kan nyde mit otium og det liv, der har været så fantastisk i de seneste fem år.
Nyeste tal og nyheder om corona:
