Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Amerikansk forsker: Måske er astmatikere slet ikke i højrisiko for COVID-19

Skrevet af Maria Cuculiza den . Skrevet i Nyheder.

Mennesker med astma antages ifølge Sundhedsstyrelsen at være i risiko for særligt svært sygdomsforløb i forbindelse med COVID-19, men nu tyder amerikansk forskning på, at dette ikke rigtigt. Måske beskytter astma - eller behandlingen, som astmatikere får  - ligefrem. 

Almindeligvis er virusinfektioner en markant udløser af anfald hos astmapatienter. Og astma figurer lige nu som en risikofaktor i forhold til coronavirus i stort set alle vestlige lande. Men ny forskning fra Icahn School of Medicine, Mount Sinai i New York City, tyder på, at astmapatienter med COVID-19 ikke ser ud til at have en højere indlæggelse eller dødelighed sammenlignet med andre COVID-19-patienter, fortæller læge Linda Rogers fra Icahn School of Medicine, Mount Sinai, til det amerikanske medicinske nyhedsmedie Medpage Today.

"Når vi ser på data, der kommer ud af områder, der er stærkt påvirket af pandemien, er manglen på en høj andel patienter med astma, der har alvorlige påvirkninger af COVID-19, yderst slående,” siger hun.

Rogers peger blandt andet på data fra Wuhan, Kina, der indikerer, at fem procent af den kinesiske befolkning har astma, mens sygdommen kun blev set hos færre end en procent af de patienter, der blev indlagt med COVID-19.

Rogers peger desuden på statistikker over døde fra New York State Department of Health, hvor "astma ikke engang er på top-10-listen", selvom otte-ti procent af New Yorks befolkning har astma. Rogers bemærker desuden, at kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er placeret i risikogruppe efter forhøjet blodtryk, diabetes samt andre typer hjerte-kar-sygdomme, demens og nyresygdom: 

”Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at astma er beskyttende, da andre faktorer kan forklare disse lavere andele,” forklarer Rogers, som tilføjer, at patienter med astma måske opfører sig anderledes end patienter med andre kroniske sygdomme, selvom dette ikke forekommer hende sandsynligt – eller det kan være udtryk for en statistisk tilfældighed.

”Hvis disse forhold kan udelukkes, så rejser det i det mindste spørgsmålet om, hvorvidt astma eller dens behandlinger virker beskyttende,” siger Rogers ifølge hvem forklaringen kan være tilstedeværelsen af ​​type 2-inflammationen i astma eller allergier, som er associeret med en lavere ekspression af ACE2, som antages at være indgangsreceptoren for SARS-CoV-2 i værtsceller:

”Det ville være en plausibel mekanisme, hvorved astma ikke ville være en højrisikosygdom og kan være et potentielt link til det, vi observerer i de epidemiologiske data,” siger hun og henviser til en undersøgelse i Journal of Allergy and Clinical Immunology, der har vist, at "respiratorisk allergi og kontrolleret allergeneksponering hver især er forbundet med signifikante reduktioner i ACE2-ekspression," og at ACE2-ekspression var "lavest hos personer med både høje niveauer af allergisk sensibilisering og astma".

Roger refererer desuden til en kommentar i Lancet Respiratory Medicine, der foreslår, at at astma-behandlinger såsom kortikosteroider kan spille en rolle. Op til 75 procent af astmapatienterne i Kina bruger inhalerede steroider, som "undertrykker coronavirusreplikation og cytokinproduktion" i dyrkede celler:

"Muligheden for, at inhalerede kortikosteroider kan forhindre (i det mindste delvist) udviklingen af ​​symptomatisk infektion eller svære tilfælde af COVID-19 kan ikke ignoreres," skrev forfatterne i Lancets kommentar.

Rogers råder i artiklen klinikere til at tilskynde deres patienter – uanset om disse benytter steroider, som også kan være forbundet med lavere ACE2-niveauer - eller biologiske immunmodulerende mediciner - til at holde deres astma under kontrol for således at undgå anfald under pandemien, som kan føre dem på hospitalet.