Danske COVID-19 syge bliver nu undersøgt for blodpropper i hjernen
Hvordan COVID-19 påvirker hjernen er endnu uklart trods en række rapporteringer og anekdotiske beretninger om patienter, der er blevet ramt af blodpropper i hjernen – endog selv om de kun havde få eller ingen symptomer fra deres sygdom. Dansk professor undersøger nu COVID-19 patienter for blodpropper og andre neurologiske følgevirkninger.
COVID-19 opfattes ikke længere som kun en lungesygdom. Læger og forskere i hele verden diskuterer derfor lige nu med hinanden, hvad COVID-19 gør ved deres patienter. At coronavirus medfører unormalt mange blodpropper i lunger og en række organer som hjerter og lunger er således ved at være påvist. Men hvordan sygdommen påvirker hjernen er mindre afdækket.
Én af de læger, som har sat sig for at undersøge nogle af sygdommens neurologiske aspekter, er professor, dr.med. på Aarhus Universitetshospital, Grethe Andersen. Hun er i gang med at undersøge prævalens og morbiditet hos COVID-19 patienter med neuorologiske symptomer. Det sker i lyset af, at de coronavira, der forårsagede SARS (severe acute respiratory syndrome) og MERS (middle east respiratory syndrome) viste sig at kunne inficere og skade hjernen og nerveceller samt på baggrund af de seneste måneders beretninger om neurologiske symptomer og sygdom i forbindelse med COVID-19.
”Vi ved faktisk endnu ikke med sikkerhed, om COVID-19 øger risikoen for neurologiske sygdomme som for eksempel blodpropper eller hjerneblødning, eller om den kan være årsag til endnu ukendte neurologiske sygdomsbilleder”, siger Grethe Andersen, som i sit studie blandt andet ønsker at beskrive sygdommens eventuelle skader på hjerne, rygmarv, nerver samt de mulige kognitive langtidsfølger efter COVID-19 sygdom:
”Lige nu rekrutterer vi patienter fra hospitaler, men vi overvejer at invitere de praktiserende læger til et samarbejde, idet man kan forvente, at nogle af de tidligere COVID-19 syge også vil kunne møde op her med klager over neurologiske symptomer. Vi forventer at følge patienterne i Region Midtjylland og Nordjylland et år i forhold til blandt andet biomarkører, blodgennemstrømning i hjernen, mulige kognitive forandringer, træthed, humør og livskvalitet.”
Ifølge Grethe Andersen er der blevet påvist virus og infektion i rygmarvsvæsken, der omgiver hjerne og rygmarv. Ligesom smittede patienter har fortalt om mistet lugtesans som et af de første symptomer. Et fænomen som, oplyser hun, vil kunne skyldes, at virus har inficeret hjernens neuroner og skadet kranienerven:
”Men selv om der er blevet rapporteret om smittede og syge, som har haft neurologiske symptomer og for eksempel blodpropper i hjernen, så ved vi ret beset endnu ikke, om det er tilfældige sammenfald,” siger Grethe Andersen, som derfor også vil undersøge alle patienter, der indlægges med akutte neurologiske symptomer for om de også har COVID-19.
Fakta: Mange har neurologiske symptomer ved COVID-19
Et kinesisk studie har fundet, at 36,6 procent af COVID-19-patienter oplever neurologiske symptomer, og at alvorligt påvirkede COVID-19-patienter rapporterede flere neurologiske symptomer.
Generelt kan neurologiske manifestationer til virussygdom forekomme som direkte resultat af viral invasion og skade på enten det centrale eller perifere nervesystem eller fra en immunmedieret neurologisk skade enten under (para) eller efter (post) den virale infektion. Desuden kan betændelsen i sig selv øge risikoen for arteriel trombose, blodprop, og dermed iskæmisk slagtilfælde.
Tidlige rapporter fra Italien understreger behovet for at være opmærksomme på neurologiske symptomer, da de ofte overses på grund af den systemiske og respiratoriske svigt.
Rapporter fra Center for Disease Control (CDC) i USA har endvidere estimeret, at op til 46,6 procent CCOVID-19 patienter kan være asymptomatiske / pre-symptomatiske, og at 17,5 procent aldrig udvikler klassiske COVID-19 symptomer. COVID-19-infektionen vil således sandsynligvis ikke blive diagnosticeret, hvis disse patienter har symptomer fra et andet organsystem. Desuden udgør det en smitterisiko for andre indlagte patienter og sundhedsarbejdere og en risiko for, at en mulig sammenhæng mellem f.eks. neurologiske symptomer / sygdomme og en COVID-19-infektion går tabt.
Kilder: COVID-19 prevalence and morbidity in patients with acute neurological symptoms, professor Grete Andersen, Aarhus Universitetshospital
Nyeste tal og nyheder om corona:
Opdateret fredag 8. april kl. 14.03
SLUT FRA I DAG. Efter 2 år, 1 måned og 11 dage med mindst to
Tags: corona