Forhandlingerne om sundhedsvæsenets økonomi i 2021 indledes
Mandag indleder finansminister Nicolai Wammen (Soc.) forhandlinger mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner om næste års økonomiaftaler.
For regionerne bliver den vigtigste opgave at dække udgifterne til flere ældre, og at flere ældre derfor har brug for behandling i sundhedsvæsenet. Det kombineret med stigende udgifter til medicin samt ny og avanceret behandling får formand for Danske Regioner, Stephanie Lose, til at kræve to millarder kroner ekstra i år.
"Vi har brug for to milliarder yderligere til at drive sundhedsvæsenet i al almindelighed. Dertil kommer så, at vi i 2021 stadig står med en arbejdspukkel ovenpå corona-pandemien. Den kender vi ikke størrelsen på endnu, men vi er desværre ret sikre på, at vi ikke kan love helt normale tilstande allerede i indeværende år," siger hun.
KL sætte ikke et tal på sit bud på kravene, men udgifter til flere ældre er også her et fokuspunkt.
”Vi bliver heldigvis flere ældre borgere. Dermed stiger udgifterne til pleje og omsorg. Samtidig mærker vi fortsat i kommunerne, at flere danskere lever med svære fysiske, psykiske og sociale problemer, hvilket også driver udgifterne i vejret. Det er vigtigt, at de udsatte borgere har en god og værdig hverdag,” siger KL’s næstformand Martin Damm.
For at have argumenter i forhold til stigende ældre i orden, har regionerne fået lavet en analyse Fremtidens sundhedsudgifter, som viser, at sundhedsudgifterne til ældre stiger hurtigere end til resten af befolkningen. Den kom fra Vive i fredags. I forbindelse med udgivelsen sagde professor Jakob Kjellberg:
”Hvis vi tegner en kurve over sundhedsudgifterne delt ud på borgernes alderstrin, så stiger kurven for de ældre alderstrin stejlere i dag, end den gjorde for ti år siden. Det fænomen kalder vi for steeping, og i lighed med undersøgelser fra udlandet har vi nu også fundet tegn på steeping i Danmark,” siger professor i sundhedsøkonomi hos VIVE, Jakob Kjellberg.
