Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Forskning: Frysebehandling er effektiv mod nyrekræft

Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Nyheder.

Nyrekræft bliver oftest behandlet ved at bortoperere den syge nyre. Men i dag fryser lægerne et stigende antal nyrekræft-knuder væk. Behandlingen tager en times tid, patienten er kun ganske lidt bedøvet under operationen og kan selv gå hjem efterfølgende. 

Den lille frysenål, som stikkes direkte ind i en kræftknude i nyren, har vist sig at være en særdeles effektiv behandling for patienter med nyrekræft. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, som er publiceret i Scandinavian Journal of Urology. Forskningen indeholder de første danske data, hvor man har fulgt patienterne igennem en længere periode. Den danske forskningen bidrager også til internationale opgørelser, som er meget begrænsede på området.

Frysebehandling mod nyrekræft blev indført på Aarhus Universitetshospital tilbage i 2005 som det første sted i Danmark, og i dag behandler hospitalet ca. 130 patienter om året fra Region Midtjylland og Region Nordjylland. Behandlingen kan tilbydes patienterne, hvis kræftknuden maksimalt er 4 cm. Behandlingen foretages også i Odense.

"Resultaterne viser, at kun seks procent af patienterne fik tilbagefald efter behandlingen. Samtidig var det i løbet af opfølgningsperioden på op til 10 år kun tre procent af patienterne, der døde som følge af nyrekræft," siger Tommy Kjærgaard Nielsen, der er afdelingslæge på Urinvejskirurgi på Aarhus Universitetshospital og klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

"Frysebehandling er en mere skånsom behandling end kikkertkirurgi, som typisk vil være alternativet. Der er tale om ambulant behandling, og patienterne går hjem igen samme dag. I dag efterspørger flere af vores patienter faktisk frysebehandlingen, selv om de godt kunne blive opereret," siger han.

Patienten bliver anbragt i en CT-scanner, så radiologen kan placere nålene med absolut præcision. Den første nål fikserer kræftknuden. Derefter et passende antal behandlingsnåle, ofte to. Nåle, som måler temperaturen indføres både i knuden og i den raske del af nyren, så man får et nøjagtigt mål. Herefter begynder frysningsprocessen, som i første omgang varer ti minutter. De to nålespidser, som er placeret i tumor fryser ned til minus 40 grader eller lavere. Den tredje nål i det raske væv skal ved at måle temperaturen her, sikre, at det udelukkende er det syge område, som bliver ramt. Dernæst varmes tumor op og fryses derefter igen ned til minus fyrre grader. Kræftcellerne i tumor er nu døde, og patienten kan efterfølgende rejse sig og tage hjem.

Internationalt set har det været meget omdiskuteret, om man skulle tilbyde patienter med nyrekræft frysebehandling eller kirurgi. Der findes ingen såkaldte randomiserede undersøgelser, hvor man har trukket lod mellem henholdsvis frysebehandling og kirurgi til den samme type af patienter.

I amerikanske og europæiske retningslinjer anbefaler man generelt kirurgi. Det skyldes, at tidligere opgørelser har vist dårligere resultater med frysebehandling, bl.a. fordi denne behandling typisk er blevet tilbudt til de sygeste patienter, der ikke kan tåle kirurgi og dermed har en dårligere prognose.

"På Aarhus Universitetshospital har vi hovedsageligt tilbudt frysebehandling til vores patienter, og her kan vi se, at resultaterne af frysebehandlingen er fuldt på højde med kirurgi. Tilmed er den mere skånsom for patienterne. Derfor anbefaler vi, at man drøfter muligheden for frysebehandling med patienterne. Ikke mindst med de patienter, hvor en anden sygdom kunne øge risikoen for komplikationer i forbindelse med kirurgiske indgreb," siger Tommy Kjærgaard Nielsen.

 

 

 

 

 

 

Om kryo-behandling af nyrekræft

  • Danskere med kræftknuder i nyrerne op til fire centimeter eller med gendannelse af kræft i prostata efter strålebehandling kan i dag få tilbudt frysebehandling af tumorer som alternativ til kirurgisk behandling. Dog ikke hvis der er spredning og beslutningen beror altid på en samlet vurdering af tumors sammensætning og patientens almene tilstand.
  • Frysebehandling kan enten foregå ved kikkertoperation eller gennem huden. Ved kikkertoperation er det urologen, der opererer, og hvis operationen foregår gennem huden, er det radiologen, der opererer. I dag finder man ofte så mange små knuder, at der opereres gennem huden, da det ikke er muligt at lokalisere knuderne ved en kikkertoperation.
  • Behandlingen af nyretumorer med frysebehandling tilbydes indtil videre udelukkende i Aarhus og Odense.  I Odense udføres den også ved enkelte metastaser til nyrekræft. Omkring 98 procent af alle kryo-behandlinger behandler dog primære tumorer.
  • Når nåle bliver placeret i kræft-tumor og fryser den ned til minus fyrre grader eller lavere bliver kræftcellerne dræbt.
  • Patienterne kan i princippet forlade hospitalet ganske kort tid efter behandlingen og vende tilbage til deres hverdagsaktiviteter.
  • Meget sjældne bivirkninger til behandlingen er: Blodansamling, infektion eller blødning i et sådant omfang, at der skiftes til åben kirurgi hvor nyren fjernes.

 

 

Fakta om nyrekræft

I Danmark diagnosticeres hvert år omkring 800 nye tilfælde af nyrekræft – og antallet er stigende.

Symptomer

Sygdommen bliver på grund af vage og ukarakteristiske symptomer ofte diagnosticeret sent i forløbe, når tumoren er blevet relativt stor - eller når kræften allerede har spredt sig til andre organer, ofte til lungerne, knoglerne eller hjernen.

Nogle, men langt fra alle, vil dog, inden kræften spreder sig, opleve nogle af de nedenfor listede symptomer:

Blod i urinen. Dette er det mest almindelige symptom, og man bør i dette tilfælde altid kontakte sin læge, også selv om det bare er sket en enkelt gang. Man kan godt have blod i urinen den ene dag og ikke den næste.

Smerter i siden, hvor nyren er, smerter i ryggen eller i flanken: De symptomer forekommer ofte, når tumoren i nyren er af en vis størrelse, og opdages ofte i forbindelse med udredning af uklare maveproblemer. Nogle gange, men dog sjældent, kan tumoren mærkes uden på kroppen.

Kraftigt forhøjet blodsænkning. Blodsænkningen er ofte kraftigt forhøjet ved nyrekræft.

Feber, nattesved, forhøjet blodtryk, vægttab og madlede er andre forekommende symptomer.

Symptomer fra andre organer: Nogle gange viser sygdomstegnene sig fra andre dele af kroppen for eksempel fra lungerne, lymfekirtlerne, leveren, skelettet eller hjernen. Det betyder, at kræften har dannet metastaser.

Årsager til nyrekræft

Rygning og overvægt betragtes som de væsentligste årsager til nyrekræft.

Rygning

Rygning øger med ganske stor sikkerhed risikoen for kræft i nyren – ligesom rygning i øvrigt øger risikoen for mange andre kræftformer.

Risikoen ser ud til at blive højere, jo flere år man har røget, og jo flere cigaretter man har røget dagligt. Selv om man er holdt op med at ryge, vil der stadig være en forhøjet risiko for at udvikle nyrekræft i adskillige år frem.

Overvægt

Overvægt øger ligesom rygning risikoen for at udvikle nyrekræft - og risikoen stiger, jo mere overvægtig man er.

Man ved ikke med sikkerhed hvorfor, men sammenhængen mellem overvægt og nyrekræft skyldes formentligt, at overvægt og fedme påvirker kroppens hormonelle mekanismer. Forskydninger i for eksempel niveauerne af insulin og vækstfaktorer kan øge væksten af eventuelle kræftceller i nyrerne. Derudover øger overvægt risikoen for at få forhøjet blodtryk, og forhøjet blodtryk øger risikoen for at udvikle nyrekræft.

Forskellige kemikalier, visse sygdomme, for eksempel type-1 diabetes - og i nogle tilfælde også arvelige forhold kan ligeledes øge risikoen.

Fysisk aktivitet og alkohol i moderate mængder nedsætter måske risikoen.

Men der behøver ikke at være en konkret forklaring. Kræft kan også udvikle sig, fordi nogle af kroppens celler muterer af sig selv ved et uheld. Forskning tyder på, at disse spontane mutationer kan forklare, at kræft kan opstå, uden at man kan pege på en ydre årsag.

Behandling

Den mest almindelige behandling af nyrekræft er operation, hvor man får fjernet hele nyren eller en del af nyren. Valget af behandling afhænger af sygdommens stadium og din almene helbredstilstand. Alle behandlinger ved spredning har hidtil været at betragte som livsforlængende og ikke helbredende. Men afhængig af, hvor aggressiv kræften er, kan man sagtens leve et aktivt og godt liv i flere år på den livsforlængende behandling.

Hverken kemoterapi eller strålebehandling har i udgangspunkt god effekt på nyrekræft. Men flere nye lægemidler er kommet til inden for de sidste ti år og mange af dem er effektive til at bremse sygdommen.

De mest almindelige behandlinger for nyrekræft er forskellige former for såkaldte ’målrettede behandlinger’ eller immunterapi. Produkterne er målrettet kræften på celleniveau.

I øjeblikket er der desuden flere nye former for behandling mod nyrekræft på vej. Blandt andet den såkaldte Kryobehandling (frysebehandling), T-celle-behandling og behandling med en kombination af immunregulerende stoffer.

Prognose

Nyrekræft rammer ofte personer over 40 år. Der er lidt flere mænd end kvinder, der får sygdommen. Godt nok er der flere. der får stillet diagnosen end tidligere – men antallet af personer, der dør af sygdommen, er faldende.

Overlevelsen efter diagnosen nyrekræft er forbedret markant. Kræft i nyrerne er en alvorlig sygdom, fordi den ofte opdages ret sent i forløbet. Hvis operationen er vellykket og udført i tide, altså inden kræften har spredt sig, vil flere end 50 procent leve og have det godt mindst fem år efter operationen.

Hvis nyrekræften har spredt sig har der derimod været markant ringere prognoser. Behandlingen har indtil i dag været ’livsforlængende’ ved spredning. Men netop nu ser der ud til at være en udvikling inden for netop nyrekræft. I løbet af de seneste par år er behandlingen forbedret markant - og flere nye lovende behandlingsformer er på vej.

- Kilder: Kræftens Bekæmpelse, DaRenCa: ’Vi har nyrekræft’, American Cancer Society m.fl.