Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Forskning fra Nordjylland: Corona kan smitte fra mink til mennesker

I mindst et tilfælde må mink i Nordjylland have smittet mennesker.

Det viser forskning på minkfarm ved Hjørring, skriver DR.

Det er en forskningsgruppe fra Aalborg Universitet og Statens Serum Institut, der har analyseret, hvordan virusset har muteret og spredt sig. På den måde kan forskerne koble de forskellige udbrud med hinanden.

På en af de nordjyske farm kan forskerne se, at smitten først ramte minkene, og at smitten i de ramte personer på farmen, havde nogle af de samme mutationer, som man så i test fra minkene. Det peger på, at smitten er gået fra mink til mennesker.

"Da de mennesker, der var tæt ved minkene, blev syge, var alle 10.000 mink på farmen allerede smittet, og det tager altså en måneds tid eller mere at smitte sådan en hel farm. Så den smitte, der er foregået, må have gået fra mink til mennesker," siger overlæge og virusforsker ved Statens Serum Institut Anders Fomsgaard til DR.

I alt fire minkfarme i Danmark har været ramt af COVID-19 siden det første smittetilfælde den 17. juni.

Selvom corona altså kan smitte fra mink til mennesker, så behøver man ifølge Fødevarestyrelsens beredskabschef, Nikolas Kühn Hove, ikke at gå i panik. Risikoen for smitte fra mink til mennesker er lille.
Trods den nyforskning, bliver der bliver der ikke ændret på, at det ikke er nødvendigt at aflive smittede mink, oplyser Fødevarestyrelsen.

 

Tags: corona