Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Danmark med i international vaccinealliance

Danmark og de øvrige EU-lande er sammen med EU-Kommissionen gået sammen om at støtte vaccinealliance, der arbejder for at sikre vacciner til lav- og mellemindkomstlande.

Med et bidrag på 400 mio. euro eller over to mia. kroner i garantier er Danmark og de øvrige EU-lande sammen med EU-Kommissionen gået sammen om at støtte den internationale vaccinealliance COVAX.

"Verden er i en global sundhedskrise, og kampen mod ulighed i sundhed er global," siger sundhedsminister Magnus Heunicke (Soc.).

EU’s bidrag består af 230 mio. euro finansieret via et lån i den europæiske investeringsbank, der ejes af EU-landene i fællesskab, samt 170 mio. euro fra EU-budgettet.

COVAX-initiativets mål er at gøre vacciner mod COVID19 tilgængelige for risikogrupper og sundhedspersonale i lav- og mellemindkomstlande inden udgangen af 2021.

COVAX blev lanceret i april i et samarbejde mellem verdenssundhedsorganisationen WHO, EU-Kommissionen og Frankrig.