Rigsrevisionen starter fuld undersøgelse af Sundhedsplatformen
Rigsrevisionen har besluttet at gennemføre en fuld undersøgelse af Sundhedsplatformen med dertil hørende regnskaber. Det har revisionen besluttet efter en forundersøgelse, der blev indledt i sommer, og som nu er afsluttet.
Det bekræfter pressechef i Rigsrevisionen, Lisbeth Sørensen, i en e-mail til Version 2.
Rigsrevisionen har i forundersøglsen bl.a. haft fokus på, at business casen, der lå til grund for Sundhedsplatformen, blev kritiseret for at være ufuldstændig, at ledelsesinformationen til regionrådspolitikerne om risikoforholdene ved det store it-projekt var for sparsom, og at der har manglet et beredskab til de problemer, der måtte opstå i forbindelse med implementeringen.
Tags: sundhedsplatformen, Rigsrevisionen
