Professor: Dårlige retningslinjer kan have ført til mange smittede sygeplejersker og læger
På et dansk hospital kan en sygeplejerske - uden værnemidler - stå én meter fra en bekræftet covid-19-patient og samtidig overholde retningslinjerne. Det møder kritik, da virussen smitter over større afstand.
Danske sygeplejersker og læger er blevet smittet i meget høj grad under corona-pandemien. Pr. 29. september er ca. 2500 smittede på hospitalerne ifølge Statens Serum Institut.
Det kan skyldes, at retningslinjerne simpelthen ikke er gode nok. Det mener professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet og tidligere hygiejneansvarlig overlæge på Odense Universitetshospital, Hans Jørn Kolmos.
”Jeg er dybt bekymret, for min personlige holdning er, at vi står med noget, der er langt mere smitsomt, end vi tror. Det er altså uhørt, at op mod ti procent er smittet på hospitalerne,” siger han og uddyber:
”På et sygehus kan der være en række situationer, hvor covid-19 kan smitte over længere afstand. Håndvask og en-to meters afstand hjælper på meget, men det udelukker næppe al smitte.”
Ifølge en række studier kan covid-19 smitte helt op til syv-otte meter ved nys og host indendørs, men danske hospitaler arbejder (også efter en nylig revidering af retningslinjerne) med følgende krav om afstand (se side 4 på dette link fra Statens Serum Institut):
”I kontakten til patienten, hvor der ikke anvendes værnemidler, bør afstanden være 1-2 meter. Hvis man er tættere på, bør der anvendes værnemidler. Såfremt der foretages aerosolgenererende procedurer - og på alle intensivstuer - bør afstanden være minimum 2 meter til patienten, hvis der ikke anvendes værnemidler.”
Sundhedspolitisk Tidsskrift har været i kontakt med Statens Serum Institut, som henviser til Sundhedsstyrelsen, der efter flere dage ikke har svaret på henvendelsen.
Smitte ved aerosoler
Diskussionen tager udgangspunkt i de mange smittede læger og sygeplejersker og rammer lige ned i den bredere diskussion om luftbåren smitte via de såkaldte aerosoler.
Eksempelvis vakte det opsigt, at 29 ud af 34 deltagere ved et kursus i Forsvaret blev smittet med covid-19, selvom Forsvaret meldte, at alle sundhedsfaglige retningslinjer var overholdt.
”Kurset blev afviklet efter de gældende regler og anbefalinger fra regeringen og sundhedsmyndighederne, hvorfor det er en uheldig og trist situation, at mange af deltagerne er smittede,” sagde dekan ved Forsvarsakademiet, Peter Dahl Thruelsen, ifølge Ritzau.
Hans Jørn Kolmos stillede imidlertid allerede 16. april i en kronik i Berlingske spørgsmålstegn ved, om de danske retningslinjer var gode nok.
”Det, der har gjort mig vagtsom fra starten, er, at vi forebygger ved at undgå kontakt og store dråber - og det er fint, men det er ikke den fulde historie,” siger han og uddyber:
”Dette virus er nært beslægtet med den første SARS-virus, der smittede gennem luften via aerosoler. Det er veldokumenteret. Og meget forskning tyder nu på, at det samme er tilfældet med covid-19.”
Imidlertid hersker der videnskabelig uenighed herom, eksempelvis har WHO været ude med skiftende meldinger. I retningslinjerne fra Statens Serum Institut argumenteres for, at virus ikke smitter igennem luften, da man har taget luftprøver relevante steder uden at finde covid-19 virus.
”Det vurderes, at de væskeholdige aerosoler falder hurtigt mod jorden, men undervejs kan lægge sig på vandrette overflader. Aktuelle undersøgelser udført på sengestuer med COVID-19 positive patienter finder massiv forekomst af levedygtige SARS-CoV-2 virus på overflader, men uden at finde levedygtige virus i luftprøver. Dette understøtter, at smitte med Covid-19 ikke sker luftbårent,” skriver Seruminstituttet i sine retningslinjer til dansk sundhedspersonale.
Vanetænkning måske et problem
Hans Jørn Kolmos mener, at både ideologi og vanetænkning kan være et problem ift. at sikre den bedst mulige hygiejne på hospitalerne.
”Det, jeg er bekymret for, er, at det er er vanetænkning og ideologi, der bestemmer vores retningslinjer. Herhjemme har der igennem mange år været fokus på kontaktsmitte, altså noget med at vaske hænder og at holde lidt afstand. Og det er fint, men forebygger tilsyneladende ikke al smitte,” siger han og tilføjer:
”Vi er vant til, at det kun er mæslinger og skoldkopper, som smitter via dråbekerner - dvs., at nogle få smittede i et rum kan smitte alle. Men det ligger ikke i vores mindset længere at beskytte os mod den slags smitte. Vi har vænnet os af med den tanke, at noget smitter luftbåret,” siger han og understreger, at sygehusene rent fysisk ikke er indrettet sådan, at de bremser luftbåren smitte.
Sygeplejersker i skudlinjen
Dansk Sygeplejeråd er bekymret over de mange smittede blandt de sundhedsprofessionelle. På spørgsmålet, om retningslinjerne er gode nok, siger Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen:
”Vi følger de gældende retningslinjer, hvor det er tydeligt, at afstand gør en forskel. Med de nye regler (indført mandag d. 28. september) er der åbnet for, at den enkelte sundhedsfaglige, patienter og pårørende kan beskytte sig selv og hinanden med masker, når de skal være tæt på. Det ser vi som en styrkelse og håber, at det kan bidrage til, at antallet af smittede sundhedsprofessionelle i forhold til antallet af smittede borgere vil falde,” siger formanden.
Ifølge Hans Jørn Kolmos kan en langt større revision af retningslinjerne imidlertid være på vej. Men det er ikke så enkelt.
”Covid-19 smitter sygeplejersker og læger i stor stil, så der er ingen tvivl om, at vi kommer til at kigge nærmere på det her. Men det er en større historie, for vi skal formentlig have indrettet vores hospitaler på en anden måde, hvis vi skal have bugt med den smitte. Eller vi skal oprette særlige epidemi-enheder, måske ligefrem særlige bygninger, som vi historisk havde det på epidemisygehusene,” siger professoren.
Seruminstituttets retningslinjer til sundhedspersonalet:
Tags: corona