Årets Nobelpris i fysiologi eller medicin går til tre forskere, Harvey J. Alter, Michael Houghton og Charles M. Rice, som gennem banebrydende forskning har gjort det muligt at behandle hepatitis C.
Hepatitis C er en slags gulsot, som rammer over 70 millioner mennesker hvert år og er skyld i tusindvis af dødsfald.
”Årets Nobelpris belønner tre forskere, som har taget et afgørende skridt i bekæmpelsen af blodoverført hepatitis, som er et af de største globale sundhedsproblemer. Sygdommen er skyld i kroniske leverskader og leverkræft hos mennesker over hele verden," hedder det i begrundelsen.
Alter og Rice er amerikanere, mens Houghton kommer fra Storbritannien.
Takket være Harvey J. Alter, Michael Houghton og Charles M. Rice har man kunnet identificere hepatitis C-virussen. Forud for deres arbejde havde man opdagethepatitis A- og B-virusserne, men størstedelen af de blodbårne hepatitis-tilfælde forblev uforklarlige.
Der er to hovedformer for hepatitis. Den ene er en akut sygdom forårsaget af hepatitis A virus, som man får gennem forurenet vand eller mad. Den anden slags skyldes hepatitis B virus or hepatitis C virus, som begge overføres via blod og ofte er en kronisk sygdom, som kan udvikle sig til skrumpelever og leverkræft. I Danmark smittes langt de fleste a hepatitis C via stofmisbrug, fordi man bruger hinandens kanyler.
I 1960'erne fastslog Baruch Blumberg, at en form for blodbåren hepatitis var forårsaget af en virus, der blev kendt som Hepatitis B-virus, og opdagelsen førte til udviklingen af diagnostiske tests og en effektiv vaccine. Blumberg blev tildelt Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1976 for denne opdagelse.
Det var kilde til bekymring, at et betydeligt antal af dem, der fik blodtransfusioner, udviklede kronisk hepatitis på grund af et ukendt infektiøst middel.
På det tidspunkt studerede Harvey J. Alter ved US National Institutes of Health forekomsten af hepatitis hos patienter, der havde modtaget blodtransfusioner. Selv om blodprøver for det nyopdagede hepatitis B-virus reducerede antallet af tilfælde af transfusionsrelateret hepatitis, viste Alter og kolleger, at der stadig var et stort antal tilfælde. Test for hepatitis A-virusinfektion blev også udviklet omkring dette tidspunkt, og det blev klart, at hepatitis A ikke var årsagen til disse uforklarlige tilfælde.
Alter og hans kolleger viste, at blod fra disse hepatitispatienter kunne overføre sygdommen til chimpanser, den eneste modtagelige vært udover mennesker. Efterfølgende undersøgelser viste også, at det ukendte infektiøse middel havde karakteristika for en virus. Alters metodiske undersøgelser havde på denne måde defineret en ny, tydelig form for kronisk viral hepatitis. Den mystiske sygdom blev kendt som "ikke-A, ikke-B" hepatitis og blev kaldt type C.
Michael Houghton, der arbejder for medicinalfirmaet Chiron, foretog det hårde arbejde, der var nødvendigt for at isolere den genetiske sekvens af virussen.
Opdagelsen af hepatitis C-virus var afgørende; men et væsentligt stykke af puslespillet manglede: kunne virussen alene forårsage hepatitis? For at besvare dette spørgsmål måtte forskerne undersøge, om den klonede virus var i stand til at replikere og forårsage sygdom. Charles M. Rice, forsker ved Washington University genererede en RNA-variant af hepatitis C-virus. Da dette RNA blev injiceret i chimpanseernes lever, blev virus påvist i blodet, og der blev observeret patologiske ændringer, der lignede dem, der blev set hos mennesker med den kroniske sygdom. Dette var det endelige bevis for, at hepatitis C-virus alene kunne forårsage uforklarlige tilfælde af transfusionsmedieret hepatitis.
