Så hvis du er bekymret nok til at blive testet, så skulle du måske overveje, om ikke andre gøremål kan udskydes, til du har et negativt svar.
Er man nær kontakt kan man også testes i det såkaldte sundhedsspor. Det foregår f.eks. ved at ringe til det nummer, som man får oplyst hos kontaktsporingen. Og her løber mange panden mod en mur. Systemet er indrettet, så max 50 kan være i kø, og mange må derfor prøve i dagevis at komme igennem. Og mange giver formentlig op. Og testes aldrig. Det er katastrofalt i forhold til at opspore mulige smittede. For er du nær kontakt, så er risikoen forhøjet. At systemet stadig ikke er oppe i tilstrækkelige omdrejninger, er faktisk lidt af en skandale. Og forklaringen skal formentlig findes i den måde, ansvaret er delt mellem mange myndigheder: Styrelsen for Patientsikkerhed, Beredskabsstyrelsen, Politiet m.fl. Der må kunne findes en løsning hurtigt. Ellers kan det ende galt.
Heldigvis er der også en anden vej. En vej vi benyttede. Ringer man til egen læge kan denne rekvirere test i sundhedssporet. Og har man ovenikøbet symptomer, kan man forvente et hurtigt svar. Det er ikke ideelt at skyde ansvaret over på de praktiserende læger, som jo har nok at se til i forvejen, og som jo helst skulle beskæftige sig med syge mennesker. Men det er altså den situation, vi står i i dag.
Negativt - og forkert - svar ved privat test
Og lige en lille historie mere om test. En god ven, som jeg ikke skal nævne her, er smittet med corona. Han fik først lavet en test, der viste sig negativ, men vidste hvornår han var eksponeret og mistænkte, at den var taget for tidligt. Vi siger, at der skal gå fire dage fra eksponering til test. Derfor bestilte han en ny tid to dage senere. Og blev også nysgerrig. Derfor gik han otte timer efter test nummer to ned og fik lavet en privat test. En såkaldt antigen test. Svaret kom næsten med det samme. Negativ igen. Så meget større var overraskelsen, da han modtog svaret fra anden pcr-test. Positivt. Så der er alt mulig grund til en vis skepsis overfor private test. Både med falsk negative som her, men også med falsk positive og hvad det kan have af konsekvenser.
Frygten for en ny, konkurrencedygtig minkmutation
Tilbage til minken. Det er vældig sparsomt, hvad Seruminstituttet deler af informationer om de mutationer, der er fundet hos både mink og mennesker. Men den korte version er, som følger: Vi har konstateret, at virus efter at være gået fra menneske til mink gennemgår en vis tilpasning til den nye vært gennem mutationer.
Det samme er sket, da de første mennesker blev smittet. Og disse mutationer har bl.a. vist sig at ændre på nogle af de vigtige proteinstrukturer, som både antistoffer og vaccine skal genkende for at virke. Og så må man jo forstå, at situationen er alvorlig. Det er ikke sådan, at en vaccine vil være helt virkningsløs mod de mutationer, vi har set. Men den store bekymring er, at med mange millioner mink, der lever under trange kår, så vil mutationerne fortsætte. Og kan til sidst ende med at være så dramatiske, at det kan få konsekvenser for f.eks. vaccine. Reelt ved vi ikke, om en sådan muteret virus i sidste ende vil kunne smitte tilbage til mennesker. Man skal huske, at f.eks. det såkaldte spikeprotein på coronavirussen er afgørende for virussens binding til receptor hos mennesker. Og der er dermed grænser for, hvor meget den kan ændres og stadig være effektiv.
Kaare Mølbak, faglig direktør på Statens Serum Institut, kunne på pressemødet torsdag aften ikke afvise, at den såkaldte cluster 5 mutation, som vi har fundet primært hos mennesker i Nordjylland, og som kan spores tilbage til minken, allerede er udryddet igen. Og det er bestemt en mulighed. Nye mutationer vil eksistere i konkurrence med gamle, og den bedst egnede vil overleve. Det er bare ikke så vigtigt. For det er stadig frygten for en ny, ukendt og konkurrencedygtig mutation, som styrer reaktionen hos myndighederne. Et yderligere problem er, at der ser ud til at være særdeles høj smitterisiko, hvis man arbejder med smittede mink. Og der er da også tegn på, at virus hos mink efter et par mutationer kan være mere virulent. Mere smitsom.
Det er også værd at huske, at hvis først der er udbredt smitte på minkfarme, så kan andre dyr hurtigt komme i spil. F.eks. flagermus. Så vi kan forestille os smitte fra mennesker til mink og derfra videre til flagermus. Og ja, så sprang vi lige det første trin inden mennesket over. Og disse spring betyder hver især nye ubekendte, og nye risici.
At man kan forstå beslutningen om at slå hårdt ned mod smitten blandt mink, fritager ikke regeringen for kritik. For vi har kendt til problemet i et stykke tid. Og der har været alle muligheder for at handle rettidigt. F.eks. kunne man have sikret avlsdyrene. Der er derfor også svært at slippe tanken, at dette måske i virkeligheden var meget belejligt. Vi kan komme af med et udskældt erhverv. I Holland, der også har haft en stor produktion, har man besluttet at afskaffe minkavl fra 2024. Så her rykker smitten bare afskeden lidt frem. Men det er svært ikke at føle med de berørte. Det er et livsgrundlag, der ændres fra den ene dag til den anden.
