Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Professor: Vi har ingen data på, hvordan nogle af vores mest syge borgere har det

Skrevet af Maria Cuculiza den . Skrevet i Nyheder.

Professor og leder af Nationalt Videnscenter for Demens, Gunhild Waldemar, efterlyser et øget politisk fokus på forholdene for mennesker med demens på plejehjem, efter at et studie har vist, at demente, der har været indlagt med en infektion, har markant forhøjet risiko for at dø.

I Danmark lever 90.000 mennesker med demens, og en stor del af dem lever på plejehjem. Herfra har vi ikke kvalitetsdata for plejen, som der for eksempel findes fra hospitaler, og som man i Sverige også har i dele af plejehjemssektoren. Om de manglende data siger professor ved Københavns Universitet, Gundhild Waldemar:

”Det er altid en balance, i hvor høj grad man skal bruge ressourcer på at dokumentere de sundhedsfaglige indsatser. Men lige nu aner vi faktisk ikke, hvordan de demente på plejehjemmene har det. Vi har ingen data, selv om disse mennesker tilhører gruppen af vores mest syge borgere med de mest komplekse behandlingsbehov, så flere data vil være gode redskaber” siger hun og uddyber:

”Som det er nu stammer al for megen af vores viden om dementes situation på plejehjemmene fra mediernes rapporteringer, når noget er gået rigtigt galt. Det er ikke godt nok, og vi bør have indført, at der er nogen som systematisk holder øje med, hvordan alle disse mennesker har det, for vi ved rent faktisk slet ikke, hvordan det står til med danske plejehjemsbeboeres helbred. Vi burde vide meget mere i stedet for som i dag, hvor vi i alt for høj grad er overladte til at skulle reagere på TV-udsendelser fremfor, at vi løbende kunne holde øje med udfordringerne.”

Seks-dobbelt risiko

Gunhild Waldemars opfordringen kommer blandt efter, at forskere ved Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet baggrund af danske registerundersøgelser har vist, at risikoen for at dø var mere end seks gange forhøjet for personer med demens, der havde været på hospitalet med en infektion. Forskergruppen fandt endvidere, at risikoen for at dø tidligere var forhøjet i op til 10 år efter, at personer med demens havde været på hospitalet med en infektion, og på den baggrund gør forskerne opmærksom på, at selv en banal infektion kan ende med et meget alvorligt forløb, og at det er vigtigt at forebygge infektioner hos mennesker med demens. 

”Demente mennesker kan ofte ikke selv gøre opmærksom på, at de er ved at blive syge eller for eksempel få en infektion. De er helt afhængige af pårørende og sundhedspersoner, som skal være godt rustede for at kunne nå at fange en infektion i tide, så den ikke udvikler sig i en grad, så den demente måske når at dø af den. At kunne dette kræver dog både kendskab til den demente og tilstrækkelige sundhedsfaglige kompetencer, hvis man skal kunne fange de tidlige tegn hos den demente,” fortæller Gunhild Waldemar, der tilføjer:

”Og vores studie indikerer, at der både inden for plejehjemmenes sundhedspersonale, i sundhedssystemet og blandt pårørende bør være større opmærksomhed på demente menneskers infektioner, så personer med demens får den behandling, som de har brug for, og som ofte endda er en mere specialiseret behandling, også selvom deres besøg på hospitalet skyldes en infektion uden direkte forbindelse til demenssygdommen.”

De faglige kompetencer skal styrkes

At Danmark lige nu befinder sig i en pandemi med covid-19-infektioner understreger kun behovet for en styrket faglighed i håndtering af mennesker med demens ifølge Gundhild Waldemar:

”Coronavirus har betydet et større fokus på hygiejne på plejehjemmene, og de rutiner håber jeg vil blive båret videre fremover. Og vi ved også, at det både nu og generelt går rigtigt godt på mange plejehjem, men vi ved jo også, at der er steder, hvor tingene ikke altid fungerer helt så godt. Så jeg håber, at pandemien vil kunne være med til at skabe et stærkt politisk fokus på sundheden og kvalitet og sikkerhed i plejen på de danske plejehjem, for der er behov for at styrke de faglige kompetencer, den fysiske pleje og behandling og beboernes adgang til for eksempel tidligere lægehjælp, ” siger Gunhild Waldemar, der vurderer, at en øget sikkerhed og kvalitet på plejehjemmene især handler om tre fokusområder:

”Det handler rigtig meget om øget viden, så vidensniveauet skal løftes hos alle sundhedspersoner. Og den gode ledelse skal styrkes, for den er en forudsætning for at kunne sikre at kulturen støtter den rigtige rekruttering, uddannelser og sparring. Og endelig skal rammerne sikre, at man overhovedet har mulighed for at gøre tingene rigtigt. For eksempel sådan at en ble kan blive skiftet efter behov, når der er noget i den, og ikke efter klokkeslæt eller når nogen måske lige har tid til det. ”