Kræftens Bekæmpelse: En dybt uretfærdig og uforståelig beslutning for uhelbredeligt syge kvinder
Medicinrådet har truffet en dybt uretfærdig og uforståelig beslutning for uhelbredeligt syge kvinder med æggestokkræft, lyder kritik fra Kræftens Bekæmpelse.
Udmeldingen er en reaktion på, at danske kvinder med æggestokkræft uden BRCA-mutation ikke kan få andenlinjebehandling med PARP-hæmmeren niraparib.
I januar 2019 vedtog Medicinrådet, at det alene er de 30 procent af kvinder med æggestokkræft, hvis sygdom er BRCA1/2-muteret, som bør få vedligeholdelsesbehandling med niraparib. De resterende 70 procent, som ikke er BRCA-muterede, har således ikke adgang til de nye behandlingsprincipper. Det er den anbefaling, der nu får Kræftens Bekæmpelses administrerende direktør, Jesper Fisker, til at tale med store bogstaver.
”Det er relativt sjældent, at vi direkte kritiserer Medicinrådet. Men her forstår vi simpelthen ikke, hvorfor rådet vælger at gøre så uretfærdig forskel på kvinderne. Og hvorfor rådet vælger at behandle uhelbredeligt kræftsyge kvinder markant dårligere, end man gør i resten af Norden og Europa. Det er uholdbart og helt uforståeligt. Sagen bør gå om i Medicinrådet,” udtaler han i en artikel på organisationens hjemmeside.
I udtalelsen henviser Jesper Fisker til, at man i mange andre lande i - og uden for Europa ikke har valgt at indskrænke anbefalingen af niraparib til kun at gælde de BRCA-muterede kvinder. Det gælder bl.a. i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, England, Italien, Spanien og USA.
Sammenligner pærer med æbler
I rådets anbefaling fra 2019 lyder det, at der ”ikke var et rimeligt forhold mellem den kliniske merværdi og omkostningerne ved behandling med niraparib sammenlignet med placebo” for patientgruppen uden BRCA-mutation. Denne konklusion stiller Kræftens Bekæmpelse spørgsmål ved, og anholder, at de to undergrupper af patienter, ifølge organisationen, ikke er blevet sammenlignet ud fra de samme parametre.
”Rådet valgte at opgøre meromkostningerne for kvinderne helt forskelligt, så det ser ud, som om det er meget dyrere at behandle de kvinder, der ikke har genmutationen. Groft sagt har rådet sammenlignet pærer med æbler, det er en klar ommer!” udtaler Jesper Fisker.
Et andet af organisationens kritikpunkter er, at fagudvalget vedr. kræft i æggestokkene var ufuldstændigt, da sagen om niraparib blev behandlet tilbage i januar 2019.
Lang sygdomsfri overlevelse
NOVA-studiet er det første internationale fase III-studie, der har undersøgt niraparib som vedligeholdelses-behandling til kvinder med platinsensitiv, recidiverende æggestokkræft. Studiet viser, at niraparib forlænger den sygdomsfrie periode signifikant sammenlignet med placebo. For BRCA-muterede kvinder blev risikoen for recidiv reduceret med 73 procent, mens den for kvinder uden BRCA-mutation blev reduceret med 55 procent. Den progressionsfri overlevelse (PFS) var henholdsvis 15,5 måneder og knap 6,0 måneder.
Med reference til resultaterne fra NOVA-studiet er meldingen fra Kræftens Bekæmpelse, at alle kvinder, der bliver uhelbredeligt syge af æggestokkræft, bør tilbydes behandlingen – genmutation eller ej.
”Vi taler her om uhelbredeligt syge kvinder, der ikke har mange andre behandlingsmuligheder. Og den nye medicin niraparib er påviseligt med til at forlænge deres liv,” udtaler Jesper Fisker.
Kræftens Bekæmpelse opfordrer i artiklen Medicinrådet til at genvurdere sagen.
Læs artiklen. hvor overlæge Mansoor Mirza fra Rigshospitalets støtter op om Kræftens Bekæmpelses kritik, mens Medicinrådets formand Steen Werner Hansen argumenterer for, at rådet traf den rigtige beslutning i januar 2019.
To ud af tre danske kvinder med fremskreden æggestokkræft kan ikke få adgang til behandling, som i