Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Coronabloggen: Restriktioner i hovedstadskommuner må beskrives som symbolpolitik

Skrevet af Christian Heebøll-Nielsen den . Skrevet i Nyheder.

BLOG. Christian Heibøll-Nielsen kommer denne uge ind på to emner: Den nye, danske metaundersøgelse, som viser, at ingen af de to behandlinger, vi har mod covid-19, virker. Men passer nu det? Det andet emne er restriktionerne i de 17 hovedstadskommuner. Det er ren symbolpolitik, mener Christian Heibøll-Nielsen.

Christian Heebøll-Nielsen er farmaceut og har erfaring fra både undervisning og forskning på universitetet og fra en karriere indenfor markedsføring i både healthcare industrien og på reklamebureauer.

For tiden er han selvstændig konsultent og rådgiver firmaer med markedsføring indenfor life-science.

Han er 48 år gammel og gift med Annette, der er intensivsygeplejerske.  

Danske forskere fra Copenhagen Trial Unit1 har netop offentliggjort en meget omtalt meta undersøgelse af effekten af to af de, også i Danmark, mest benyttede behandlinger af covid-19 – nemlig remdesivir og dexamethason. Remdesivir var oprindeligt udviklet til at behandle hepatitis C, hvor det dog ikke havde overbevisende effekt. Herefter undersøgte man, om det kunne anvendes mod ebola. I den forbindelse blev man opmærksom på, at stoffet også havde en vis effekt overfor coronavira. Dexamethason er en type af binyrebarkhormon og har været kendt siden 60’erne. Begge stoffer er blevet undersøgt i det store engelske RECOVERY trial. Og begge viste effekt. 

Dexamethason reducerede dødeligheden med en tredjedel hos respiratorbehandlede patienter2 og lidt mindre hos dem, der kun behøvede ilt. Data var mere komplekse for remdesivir3. Overordnet set så man, at patienter, der modtog behandling, kom sig hurtigere end dem, der fik placebo. Gik man ned og så på subgrupperne, så det ud til, at effekten primært var til stede hos den gruppe, der fik iltbehandling.

Sidenhen er de to stoffer efterhånden blevet en del af standardbehandlingen af covid-19. Og det er de blevet hurtigt i mangel på bedre. Men senest har bl.a. WHO sået tvivl om værdien af remdesivir, som ellers har fået massiv og positiv presseomtale. Og i det lys er det bemærkelsesværdigt, at danske forskere fra Copenhagen Trial Unit i den nye meta undersøgelse underkender de to behandlinger mod coronavirus og har fundet frem til, at lægemidlerne har ingen eller meget lille effekt i forhold til at redde patienternes liv.

For vi har jo set et markant fald i dødeligheden af covid-19. Ikke bare i Danmark, men overalt. Og det er sket i takt med udbredelsen af disse nye behandlinger. Så hvad skal man tro? Er vi slået tilbage til start?

Helt så galt behøver det nok ikke at være. Den nye danske undersøgelse, som vi tidligere kaldte en metaanalyse, har nemlig det helt overordnede problem, at der er lavet så lidt forskning af de to stoffer. For reelt er der kun det omtalte RECOVERY trial at kigge på. Så når forskerne bag det danske studie udtaler, at der ikke er nogen evidensbaseret behandling af covid-19, så kunne de reelt ligeså godt have sagt, at der stadig er brug for mere forskning. Et ret ukontroversielt synspunkt. 

Den danske undersøgelse er blevet mødt med kritik fra læger herhjemme. For de oplever, at de med bl.a. de to lægemidler nu er bedre i stand til at yde behandling af svært syge covid-patienter, end de var i foråret. Man bør dog her huske, at der også er sket en udvikling på en lang række andre områder, som har haft en positiv betydning. Det gælder bl.a., hvordan vi bruger respirator og også noget mere sygeplejefagligt, som hvordan vi lejrer patienterne. Behandling af svært syge er yderst komplekst.

Hvorfor forskerne fra Copenhagen Trial Unit har fundet det relevant med en metaanalyse på et tidspunkt, hvor der er så begrænset forskning, står ikke helt klart. Sikkert er det dog, at vi stadig er afhængige af flere store velgennemførte studier. Det er dem, der skal give os svarene. Og interessant nok føjes der også i disse dage endnu et kapitel til historien om hydroxyklorokin, som vi tidligere har skrevet om her.

[category-name] | fredag, 1. maj 2020 07:15

BLOG. Klorokin har under coronaepidemien været udråbt som et muligt middel mod sygdommen. Men der

For her har vi et af de mest interessante tilfælde af, hvordan politik og videnskab spiller sammen, eller måske snarere mod hinanden. Jeg kan på det varmeste anbefale at læse en ny artikel fra det amerikanske tidsskrift JAMA4, der på baggrund af de nyeste resultater fuldstændig afliver hydroxyklorokin som en mulighed. Og samtidig fint gør rede for, hvor farligt det er, når vi får blandet politik og videnskab sammen.

Symbolpolitik i hovedstadskommuner

Her til sidst skal vi også lige omkring de nye restriktioner, der er indført fra mandag i 17 hovedstadskommuner. For helt bemærkelsesværdigt har regeringen indført restriktionerne uden at rådføre sig med de eksperter, de ellers selv havde udpeget til at hjælpe. Og ender derfor med noget, der langt hen ad vejen må beskrives som symbolpolitik. 

Vi så ellers i Nordjylland, hvor stor en effekt forskellige tiltag kan have. Men det, der virker i Nordjylland, virker åbenbart ikke i hovedstaden. Her vælger man at indføre adgangsbegrænsning og ensretning i storcentre og lukker ned for børns idræt. To tiltag, der absolut ikke vil have nogen effekt på smittespredningen. For det er stadig sådan, som også chefen for Styrelsen for Patientsikkerhed har været ude at sige, at smitten primært foregår i hjemmet og dernæst på arbejdspladser og uddannelser, og hvor folk mødes privat. Og ja, der indføres fjernundervisning, men kun på de videregående uddannelser. 

Man satser også på at kunne bryde smittekæderne med øget brug af test og melder offensivt ud, at alle unge skal testes inden nytår. Og test er et effektivt værktøj. Problemet er bare, at en test en gang ikke er så effektivt. Ideen bag massetestning er, at man hurtigt skal have identificeret en masse smittede, som man ellers aldrig ville have fundet. Det var også strategien bag Slovakiets tilgang, hvor man med kviktest hurtigt testede en stor del af befolkningen. Og netop kviktest er særdeles velegnede til dette. Og de kan gentages 14 dage senere. Så det er et mysterium, at hverken regering eller styrelser har fundet anledning til at kigge nærmere på muligheden. 

Med den udmeldte teststrategi er risikoen, at vi ganske vist kan være heldige at finde lidt flere smittede, men når vi bruger en hel måned på det, kan vi absolut ikke være sikre på, at smitten ikke bare stiger igen efter nytår. Og der savnes i det hele taget en plan der rækker lidt længere ud.  Skal vi også have lidt ros med, så er det, at man har valgt at starte lokalt i to byer med test. Fortsætter man sådan frem med maksimal indsats i et begrænset område, kan vi være heldige, at det virker. Vi ved bare ikke, om det er planen.

 

  1. Juul S, Nielsen EE, Feinberg J, et al (2020) Interventions for treatment of COVID-19: A living systematic review with meta-analyses and trial sequential analyses (The LIVING Project). PLOS Med 17:e1003293
  2. Johnson RM, Vinetz JM (2020) Dexamethasone in the management of covid -19. BMJ m2648
  3. Beigel JH, Tomashek KM, Dodd LE, et al (2020) Remdesivir for the Treatment of Covid-19 — Final Report. N Engl J Med 383:1813–1826
  4. Saag MS (2020) Misguided Use of Hydroxychloroquine for COVID-19. JAMA 324:2161






 

Tags: corona, coronablog