"Smittetrykket er for højt. Der var været 12.241 nye smittede den seneste uge. Jeg ved, at meldingen i dag vil blive nedslående, men der er også et andet perspektiv: At vi er kommet så langt uden nedlukninger er kun lykkedes med en fælles indsats. Det er en succeshistorie. Andre steder i Europa har der været omfattende nedlukninger. Vores økonomi er også bedre, end vi turde håbe på. Men nu er vi et rigtigt alvorligt sted i epidemien. Jeg vil sige det kort – smitten er for høj, og situationen er for bekymrende. Derfor skal vi sætte ind, så vi får kontrol med smitten og med epidemien. Og det skal vi ikke mindst, fordi der er meget kort tid tilbage til jul," siger statsminister Mette Frederiksen på pressemødet, hvor hun bl.a. slår fast, at vi højst må ses 10 mennesker juleaften.
Regeringen tager nu den store hammer frem i kampen mod corona. I 38 kommuner bliver restauranter, barer, biografer, svømmehaller, fitnesscentre, spillehaller og kulturinstitutioner lukket til efter nytår. Tivoli og ZOO får yderligere restriktioner, men skal ikke lukke. Restauranter kan også servere take-away.
På samme tid sendes alle skolebørn fra 5. klasse og opefter hjem. Det samme sker på ungdomsuddannelse og videregående uddannelser.
De sidste offentligt ansatte, som ikke allerede er sendt hjem, og som ikke besidder kritiske funktioner, sendes også hjem på hjemmearbejdspladsen.
Restriktionerne vil gælde fra onsdag, og de varer frem til 3. januar. Det nuværende forsamlingsforbud vil vare til 28. februar og vil altså betyde, at vi fem til 28. februar kun må ses med maksimalt ti mennesker. Også kravet om mundbind fortsætter til 28. februar.
Nedlukningen gælder ikke børn i vuggestuer og daginstitutioner.
Ifølge Sundhedspolitisk Tidsskrifts beregninger vil 2,74 millioner blive ramt af nedlukning. Det svarer til 47 procent af Danmarks befolkning.
"Vi er på vej ind i en ny fase. En fase med eksponentiel udvikling. Det seneste døgn har vi haft 2.046 smittede. Vurderingen fra myndighederne er nu, at hvis vi ikke gør noget nu, kan vi overstige forårets topbelastning. Der er lige nu 328 indlagt, halvdelen er over 70 år. Vi forventer et stigende antal indlagte. Lige nu er 43 på intensiv, 29 i respirator. Halvdelen af alle indlagte bor i hovedstaden, men smitten er også i andre dele i landet. Vi har alvorlige situationer på plejehjem, på et plejehjem i Tårnby er der f.eks. lige nu 48 smittede beboere og 43 smittede medarbejdere," siger sundhedsminister Magnus Heunicke på pressemødet.
De nye nedlukninger og restriktioner kommer efter, at Statens Serum Institut (SSI) i fredags sendte en risikovurdering til regeringen, hvori der stod, at SSI inden jul - hvis der ikke gøres noget - forventer 500 indlagte, 4.000 daglige smittede, stigende dødelighed, flere ramte plejehjem og et sygehusvæsen under pres.
Fremskrivningen baseres på data fra den 23. november til den 5. december, hvor der er set en eksponentiel vækst med en daglig tilvækst af covid-19 tilfælde på cirka fire procent, svarende til et kontakttal på 1,2.
"Udviklingen er bekymrende, idet der er udsigt til et øget antal indlagte patienter med covid-19 i juleugen, risiko for yderligere spredning til plejehjem og andre institutioner samt risiko for stigende dødelighed. Derfor anbefaler SSI yderligere restriktioner," skriver Statens Serum Institut i sin risikovurdering.
Disse 38 kommuner blive berørt af nedlukninger: Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Faxe, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, København, Køge, Lejre, Lyngby-Tårbæk, Odense, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Slagelse, Solrød, Tårnby, Vallensbæk, Vordingborg og Aarhus.
"Det kan godt være, at det tager lidt ekstra tid at knække kurven efter nedlukninger og restriktioner denne gang, fordi vi kommer ind i vintermåneden," siger direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm på pressemødet.
Han siger, at man ikke skal tage i en anden kommune for kulturelle oplevelser, fordi kulturlivet er lukket i ens hjemkommune.
"Hvis man bor i København, kan man godt tage i sit sommerhus i Odsherred. Men man skal ikke tage i biografen i Odsherred," siger han. Dette er dog kun en opfordring, ikke et krav, som kan straffes med bøde, hvis man overtræder det.
Søren Brostrøm taler også om juleaften, hvor opfordringen altså er, at man ikke samles mere end ti personer.
"Det bliver ikke den samme jul, vi er vant til, men man kan godt se sine nærmeste juleaften. Men man skal holde afstand, og måske skal den særligt sårbare have mundbind på. Det kan man godt. Men tænk jer om," siger han.
De nye nedlukninger og restriktioner kommer på samme dag, hvor en række, skærpede tiltag træder i kraft i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre, Vallensbæk, Ballerup, Herlev, Gladsaxe, København, Frederiksberg, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Tårnby, Dragør og Helsingør. De nye nedlukninger vil onsdag overhale disse skærpede restriktioner indenom.
Som følge af de skærpede restriktioner er en testning af 200.000 unge i de kommuner i fuld gang, og testbiler kører i øjeblikket rundt til alle kommuner.
De nye skærpede krav, der træder i kraft i dag, vil også gælde storcentre landet over, så der bl.a. indføres ensretning for gående og mere plads pr. person.
Fakta: Incidensen i de 38 berørte kommuner lige nu - seneste tal fra Statens Serum Institut søndag er brugt
- Ishøj. 118 smittede den seneste uge. Incidens: 516,2 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
- Herlev 149 smittede den seneste uge. Incidens: 514,8 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
- Rødovre 186 smittede den seneste uge. Incidens: 458,7 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
- Brøndby 158 smittede den seneste uge. Incidens: 452,2 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
- Hvidovre 227 smittede den seneste uge. Incidens: 425,3 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
- København 2.489 smittede den seneste uge. Incidens: 396 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
- Solrød 89 smittede den seneste uge. Incidens: 382,5 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
- Frederiksberg 374 smittede den seneste uge. Incidens: 360,4 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
- Vordingborg 155 smittede den seneste uge. Incidens: 341,4 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
- Høje-Taastrup 172 smittede den seneste uge. Incidens: 339,8 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
- Helsingør 207 smittede den seneste uge. Incidens: 330,9 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
- Glostrup 74 smittede den seneste uge. Incidens: 320,5 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
- Vallensbæk 53 smittede den seneste uge. Incidens: 320,1 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
- Lyngby-Taarbæk 177 smittede den seneste uge. Incidens: 316,2 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
- Gladsaxe 214 smittede den seneste uge. Incidens: 310,2 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
- Tårnby 131 smittede den seneste uge. Incidens: 306 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
- Ballerup 147 smittede den seneste uge. Incidens: 302,4 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
- Furesø 123 smittede den seneste uge. Incidens: 301,1 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
- Slagelse 237 smittede den seneste uge. Incidens: 300,6 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
- Dragør 43 smittede den seneste uge. Incidens: 297,4 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
- Rudersdal 150 smittede den seneste uge. Incidens: 265,5 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
- Aarhus 905 smittede den seneste uge. Incidens: 259,8 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
- Fredensborg 102 smittede den seneste uge. Incidens: 250,2 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
- Hørsholm 61 smittede den seneste uge. Incidens: 246 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
- Gentofte 182 smittede den seneste uge. Incidens: 244 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
- Albertslund 67 smittede den seneste uge. Incidens: 242,1 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
- Odense 465 smittede den seneste uge. Incidens: 227,7 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
- Hillerød 115 smittede den seneste uge. Incidens: 225,2 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
- Greve 110 smittede den seneste uge. Incidens: 218,2 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
- Faxe 77 smittede den seneste uge. Incidens: 210,9 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
- Egedal 90 smittede den seneste uge. Incidens: 208,2 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
- Lejre 58 smittede den seneste uge. Incidens: 207,7 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
- Roskilde 181 smittede den seneste uge. Incidens: 206,1 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
- Allerød 51 smittede den seneste uge. Incidens: 199,3 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
- Frederikssund 79 smittede den seneste uge. Incidens: 175,1 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
- Køge 118 smittede den seneste uge. Incidens: 172,7 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
- Gribskov 64 smittede den seneste uge. Incidens: 156,4 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
- Halsnæs 44 smittede den seneste uge. Incidens: 140,6 smittede pr. 100.000 indbyggere i de seneste syv dage
Befolkningstal - 2,7 millioner rammes af nedlukninger
| Ishøj |
23000 |
| Herlev |
29000 |
| Rødovre |
40600 |
| Brøndby |
35000 |
| Hvidovre |
53500 |
| København |
632300 |
| Solrød |
23200 |
| Frederiksberg |
105000 |
| Vordingborg |
18000 |
| Høje-Taastrup |
50700 |
| Helsingør |
62700 |
| Glostrup |
23000 |
| Vallensbæk |
16600 |
| Lyngby-Taarbæk |
56000 |
| Gladsaxe |
70000 |
| Tårnby |
43000 |
| Ballerup |
48200 |
| Furesø |
40300 |
| Slagelse |
79200 |
| Dragør |
14500 |
| Rudersdal |
56000 |
| Aarhus |
350000 |
| Fredensborg |
41000 |
| Hørsholm |
25000 |
| Gentofte |
75800 |
| Albertslund |
27800 |
| Odense |
205000 |
| Hillerød |
48700 |
| Greve |
50200 |
| Faxe |
36500 |
| Egedal |
43350 |
| Lej |
27300 |
| Roskilde |
87500 |
| Allerød |
24200 |
| Frederikssund |
44300 |
| Køge |
60700 |
| Gribskov |
41000 |
| Halsnæs |
31300 |
| I alt |
2739450 |
Overblik over myndighedernes seneste retningslinjer for at hindre spredningen af COVID-19
Nye og forlængede COVID-19-tiltag
Samtlige nationale tiltag og yderligere tiltag i udvalgte dele af landet forlænges indtil 28. februar 2021.
Det gælder bl.a.:
- Forlængelse af de allerede gældende nationale tiltag indtil 28. februar 2021, herunder anbefalinger om begrænsning af social kontakt og forsamlingsforbuddet.
- Udbredelse en række af de særlige tiltag gældende for 18 kommuner i Hovedstadsområdet til i alt i 38 kommuner i Danmark.
- Indføring af en ’storby- og Sjællandspakke’, der gælder for følgende dele af Danmark: Hele Region Hovedstaden (Bornholm undtaget), Greve, Solrød, Faxe, Køge, Roskilde, Lejre, Slagelse og Vordingborg Kommune samt Aarhus og Odense.
Tiltagene omfatter blandt andet, at elever i de større klasser og studerende som udgangspunkt skal have fjern- og digital undervisning, serveringssteder mv. skal holde lukket for indtagelse på stedet, ligesom indendørssteder, hvor der udøves bl.a. kultur- og idrætsaktiviteter, skal holde lukket. På alle arbejdspladser opfordres kraftigt til, at medarbejderne arbejder hjemmefra. Samtidig øges testkapaciteten og hjælpepakkerne forlænges.
Kilde: Coronasmitte.dk
Jul og nytår
De nationale anbefalinger om sociale kontakter og forsamlingsforbuddet gælder også i december, inklusive juleaften og nytårsaften. Det anbefales således over juledagene (og nytårsaften), at man maksimalt er 10 personer i private hjem og maksimalt har 10 sociale kontakter.
Særligt om juledagene og juleaften 24. december 2020
Selvom man generelt bør holde sig til at se få mennesker i julen, kan man juleaften godt se sin allernærmeste familie, selvom man ikke har været sammen med dem for nylig – og de derfor ikke har været en del af de 10 sociale kontakter, man alene opfordres til at have social kontakt med.
Samtidig foretages der tilpasninger af forsamlingsforbuddet på 10 personer gældende for julearrangementer på sociale tilbud og plejehjem samt for hjemløse og udsatte ensomme mennesker, så der bl.a. kan afvikles fællesspisning med op til 50 deltagere.
Særligt om nytårsaften 31. december 2020
For at begrænse visse aktiviteter nytårsnat forlænges bl.a. forbuddet mod salg af alkohol. Også for nytårsaften foretages der de nødvendige tilpasninger af forsamlingsforbuddet på 10 personer, så der på sociale tilbud og plejehjem kan afholdes nytårsaftensarrangementer med op til 50 deltagere.
Sundhedsstyrelsens gode råd til socialt samvær i december Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en række generelle gode råd om socialt samvær i december 2020.
Kilde: Coronasmitte.dk
Sundhedsstyrelsens råd om juleaften
-
Du kan godt fejre juleaften sammen med dem du bor sammen med, og din faste lille omgangskreds. Husk at gøre det let for alle at følge de gode råd.
-
Du kan godt gå rundt om juletræet og synge med dem, du bor sammen med, men du bør holde 2 meters afstand til andre. Hvis I samler flere husstande til juleaften, så overvej om I fx kan danse om juletræet af flere omgange, om I kan skiftes til at synge eller om I kan nynne.
-
Sørg for 2 meters afstand til personer i øget risiko for alvorligt forløb ved COVID- 19, når du lægger bordplanen for årets julemiddag.
-
Husk også at holde afstand, når der hentes gaver under træet, og når gaverne pakkes ud.
Jul for socialt udsatte og personer uden socialt netværk
-
Du kan som fx hjemløs, barn i en udsat familie eller ældre person uden socialt netværk, godt holde juleaften, selvom det er sammen med personer, du ikke plejer at se.
-
Juleaften bør deles op i mindre grupper med max 10 personer.
-
Undgå trængsel og undgå at mødes på tværs af grupperne.
-
Sørg for mulighed for at holde afstand og god hygiejne, udluftning og rengøring af især kontaktpunkter, som mange personer rører ved.

Du kan læse Sundhedsstyrelsens manual til en lidt mere coronasikker jul HER.