Forsøgsordningen med gratis psykologbehandling til unge med let til moderat depression eller angst gøres permanent, og det vil koste 22,8 mio. kr. i 2021 og 47,2 mio. kr. årligt i 2022 og frem.
Forsøgsordningen med gratis psykologbehandling har hidtil været finansieret med satspuljeaftaler.
Ordningen vil desuden blive udvidet, så den omfatter alle i aldersgruppen 18-24 år fra 2. halvår 2021.
Med finanslovsaftalen har aftalepartierne også prioriteret at gøre rådgivningstilbuddet headspace landsdækkende, hvilket der er afsat tilsammen 21,4 mio. kr. til i perioden 2021- 2024. Headspace arbejder for at gribe unge med psykiske udfordringer i det nære miljø, inden deres udfordringer vokser sig større.
Sundhedsminister Magnus Heunicke siger i en pressemeddelelse, at tiltagene skal ses i sammenhæng med den kommende 10-års plan for psykiatrien, som har fokus på at løfte indsatsen for børn og unge med psykiske lidelser.
”Stadig flere unge mennesker kæmper med angst og psykisk mistrivsel. Vi skal kunne tilbyde dem den bedst mulige hjælp. Når de ikke trives, er det et fælles samfundsansvar. Derfor vil vi fortsætte med at tilbyde gratis psykologhjælp til unge og gøre rådgivningstilbuddet headspace landsdækkende. Det er tilbud, som skal være med til at gribe de unge, før de bliver alvorligt syge”, siger Magnus Heunicke.
Aftalepartierne har også afsat i alt fire mio. kr. til Forum for Mænds Sundhed, som er et partnerskab, der søger at skabe lighed i sundhed ved at sætte mænds sundhed på dagsordenen og skabe målrettede sundhedstilbud til mænd.
Lægeforeningen mener, at der i finansloven stadig mangler en langsigtet løsning for psykiatrien og det pressede sundhedsvæsen.
”Tiårsplanen for et bredt, ambitiøst løft af psykiatrien skal på plads inden sommer, og statsministeren vil forhandle om en ny sundhedsaftale i 2021. Det er noget, som kræver langsigtede og betydelige investeringer i sundhedsvæsenet, som er presset efter mange år med underfinansiering," siger formand for Lægeforeningen, Camilla Noelle Rathcke.
Hun finder det dog positivt, at regeringen vil dække de store huller, som håndteringen af coronaepidemien slår i sundhedsvæsenets økonomi. I finansloven står der, at regeringen også for 2021 vil være indstillet på at sikre de nødvendige ressourcer til at finansiere COVID-19-indsatsen i kommuner og regioner. Omfanget af kompensationen vil blive drøftet i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2022, når der foreligger et overblik over mer- og mindre udgifter i 2021.
”Det er både rigtigt og nødvendigt, at regeringen vil dække coronaregningen. Håndteringen af epidemien sætter dybe økonomiske spor i et i forvejen presset sundhedsvæsen, så det er afgørende, at de udgifter bliver dækket,” understreger Camilla Noelle Rathcke.
Forsøg med glukosemålere
Finansloven afsætter også 10 millioner kroner i 2021 til et forsøg med glukosemålere til personer med diabetes. Et lille, men vigtigt skridt, mener Diabetesforeningen.
I dag er det udelukkende børn og unge med type 1-diabetes, der har glukosesensorer som standardbehandling. Dertil kommer en række voksne med type 1-diabetes, der har en meget ringe blodsukkerkontrol, som kan få en glukosesensor på deres ambulatorium.
Alle andre er henvist til at søge om en glukosemåler hos deres kommune, hvilket Diabetesforeningen har ment skabt en urimelig situation med stor ulighed, tilfældig sagsbehandling og uklart ansvar.
Senest i januar måned var en politisk aftale om sensorteknologi meget tæt på i Folketingets Sundhedsudvalg. Men finansieringen glippede i sidste øjeblik.
"Vi er glade for, at der er opbakning til at arbejde videre med et forsøg i første omgang. Sensorteknologi har stor betydning for rigtig mange med diabetes og for den danske diabetesbehandling i det hele taget," siger Diabetesforeningens formand Jørgen Andersen.
Løft af ældreplejen
I finansloven er også et løft på 1,8 mia. kr. til flere medarbejdere og bedre kvalitet af ældreplejen.
Der er afsat 425 mio. kr. i 2021 og 450 mio. kr. årligt i 2022-2023 til at understøtte faglighed, kvalitet og flere ansatte i ældreplejen. Herefter afsættes der fra 2024 og frem 500 mio. kr. årligt til et varigt løft af ældreplejen.
Midlerne vil i perioden 2021-2024 blive udmøntet som en ansøgningspulje til kommunerne. Målsætningen med puljen vil være, at kommunerne ansætter flere medarbejdere i ældreplejen. Ansøgningspuljen giver kommunerne adgang til finansiering svarende til én yderligere varig ansættelse i ældreplejen pr. ufaglært ansat i ældreplejen i kommunen, der sendes i uddannelse.
”Det er rigtig glædeligt, at vi med finansloven afsætter midler til flere medarbejdere i ældreplejen. Ved at give ufaglærte medarbejdere en bedre mulighed for at tage en social- og sundhedsuddannelse får ældreplejen samtidig et kvalitetsløft. Uddannelse er vigtigt for at levere pleje af høj kvalitet”, siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke i en pressemeddelelse.
