Julen står for døren, og smitten sætter nye rekorder. Herhjemme hører vi eksperter, der taler for at lukke Storebæltsbroen og forbyde Københavnere at rejse vestpå. Det er ikke noget, der passer de mange eksiljyder i hovedstaden, der ser frem til det årlige højdepunkt med familien hjemme.
Men er det overhovedet aktuelt med sådanne forslag? Vil det hjælpe med at stoppe smittespredningen? Vi kan lære lidt ved at kigge mod USA.
Det var thanksgiving i USA torsdag 26. november. Thanksgiving er en af de vigtigste helligdage i USA, og hvert år rejser mange på tværs af landet for at fejre dagen med familien. Derfor er det interessant at kigge lidt nærmere på, hvad dagen betød for coronaepidemien. Og det har vi faktisk ret fine data om.
For det så ud som om at antallet af nye cases nærmede sig et plateau op til Thanksgiving. Og vi så faktisk et fald umiddelbart efter. Men så, pludselig, var vi helt tilbage til den eksponentielle vækst, som vi havde set inden. Og positivprocenten i test steg markant.
Ganske interessant viser data også, at amerikanerne rejste ganske lidt i forbindelse med dagen og betydeligt mindre end forventet. Så vi kan sammenfattende sige, at thanksgiving formentlig var med til at fastholde den eksponentielle udvikling. Og det var formentlig samværet i familierne, der var årsagen, og ikke ekstraordinær rejseaktivitet.
Så i en dansk kontekst kan vi sige, at det, at man samles med familien i julen med mennesker, man ikke ser til dagligt, kan være med til at sprede smitten. Men det er givet ikke værre, at folk rejser til Jylland for at fejre jul, end at de tager til Hillerød. Det er samværet og ikke rejsen, der er problemet.
Vi ser jo ret stor forskel på udbredelsen forskellige steder i landet, med hovedstadsregionen som absolut topscorer med mere end dobbelt så høj incidens, som vi ser i Jylland. Og det kunne jo godt tale for, at det var en dårlig ide med rejser. Vi ser også, at smitten især er udbredt blandt unge. Og vi ved, at det primært er yngre, der foretager den årlige julerejse.
Så er du en af eksiljyderne, er der faktisk et par gode råd, som du bør følge, inden du rejser hjem. Først og fremmest bør du huske, at det er gennem nær kontakt, at smitten spredes. Så du bør dels begrænse, hvor mange du ser, og dels sørge for at holde afstand, når du er sammen med andre. Altså helt i tråd med de almindelige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen om hensigtsmæssig adfærd. Desværre tyder meget jo på, at det er anbefalinger, som vi har svært ved at efterleve.
Men måske den forestående jul kan hjælpe på lysten til god adfærd. Man kunne faktisk forestille sig, at hensynet til ældre familiemedlemmer og ønsket om en smittefri jul alt i alt kunne betyde, at vi kunne se en hensigtsmæssig adfærdsændring mere generelt. Og det kunne faktisk gå hen og have en uventet positiv effekt.
Kviktesten kan være et fornuftigt valg
Et af de problemer, som vi desværre slås med her op mod jul er, at mange ønsker at blive testet for dermed at minimere risikoen for at smitte mormor. Og det er jo egentlig et fornuftigt ønske. Det betyder dog desværre - sammen med de ændringer i kriterierne for nær kontakt, som Sundhedsstyrelsen har indført - at vi ser et ekstraordinært stort pres på testsystemet.
Alle tider i samfundssporet er således stort set revet væk indtil jul. Med den kedelige konsekvens, at nære kontakter, som også testes i samfundssporet, har ganske svært ved at få tid til test på de anbefalede testdage. Og det har yderligere den konsekvens, at det så kan blive særdeles vanskeligt at smittespore og dermed bryde smittekæderne.
Vi har på denne plads tidligere anbefalet, at vi kom i gang med at bruge kviktest som et vigtigt redskab. Og det skete langt om længe i denne uge. Nok mere af nød end af lyst. For testsystemet var på sammenbruddets rend. Og desværre har man fra myndighedernes side, hvad enten det er Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut eller Styrelsen for Patientsikkerhed, haft umådeligt svært ved at forklare, hvornår man skal bruge kviktesten, og hvorfor det er en god ide. Tværtimod har man talt den ned og skabt tvivl om anvendeligheden gennem mærkelig kommunikation om 50 procents følsomhed, hvad mange har tolket, at man lige så godt kunne smide en mønt.
Det er særdeles uheldigt. For kviktesten har mange fordele. Man kan blive testet med det samme, får svar indenfor et kvarter, og den er i særdeleshed god til at finde dem, der er så smittede, at de faktisk ville kunne smitte andre. Af samme grund kunne man faktisk tænke sig, at vi efterhånden gik helt over til kviktest i det, vi kalder samfundssporet. Så kunne vi reservere pcr-kapaciteten til dem, der bliver henvist i sundhedssporet, og som vi må antage har en større risiko for at være smittet.
Men står du overfor den årlige julerejse, så skal du ikke tvivle på kviktesten. Den vil faktisk være et særdeles fornuftigt valg, inden du krydser landet. Og du kan tage den, lige inden du rejser, og slippe for køen i telefonen og ventetiden på svar på pcr-test. Men vigtigst af alt. Husk nu at holde afstand. Det er godt med test, men endnu bedre ikke at blive smittet.
Sundhedsstyrelsens råd om juleaften
- Vær ikke mere end 10 personer til julehyggen derhjemme inkl. dig og din husstand – og husk at jo mindre din stue er, jo færre gæster kan du have.
- Du skal holde dig til få mennesker i julen, men du kan godt se din allernærmeste familie, selvom du ikke har været sammen med dem for nylig. Husk at gøre det let for alle at følge de gode råd.
- Du kan godt gå rundt om juletræet og synge med dem, du bor sammen med, men du bør holde 2 meters afstand til andre. Hvis I samler flere husstande til juleaften, så overvej om I fx kan danse om juletræet af flere omgange, om I kan skiftes til at synge eller om I kan nynne.
- Sørg for 2 meters afstand til personer i øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19, når du lægger bordplanen for årets julemiddag.
- Husk også at holde afstand, når der hentes gaver under træet, og når gaverne pakkes ud.
- Undgå fælles skåle med chips, slik og julesnacks.
- Gør rent og luft ud jævnligt.
- Stil håndsprit frem og undgå at bruge det samme håndklæde.