Færre indlagte covid-patienter er i efteråret blevet overført til intensiv behandling sammenlignet med i foråret.
Det viser opdaterede tal fra Dansk Intensiv covid-19-rapport, der netop er udgivet af alle danske intensivafdelinger og Dansk Intensiv Database.
I foråret blev op mod 18 procent af alle indlagte med covid-19 overført til intensivbehandling. Det tal var fra 19. maj og frem til 15. november reduceret til under 10 procent, fremgår det.
"Det vigtigste, vi kan se i undersøgelsen, er, at færre smittede med covid-19 får behov for indlæggelse på en intensivafdeling, at vi behandler færre med respirator og dialyse, og at indlæggelsestiden er lidt kortere. Desværre er dødeligheden blandt vores patienter fortsat høj," siger intensivlæge Nicolai Haase fra Rigshospitalet, der har taget initiativ til opgørelsen.
De forkortede ophold kan blandt andet tilskrives bedre medicinsk behandling tidligt i sygdomsforløbet med blandt andet Remdesivir, binyrebarkhormon og mere avanceret iltbehandling samt bedre varetagelse af svært syge patienter på de almindelige hospitalsafdelinger. Det tilsammen kan have betydning for, at den gennemsnitlige indlæggelsestid på intensivafdeling i efteråret er reduceret fra 13 til 10 dage.
"Det er vigtig viden nu, hvor vi oplever 2. bølge af pandemien med stor smitte i samfundet. Den gode nyhed er, at vi kan behandle flere intensivpatienter med de ressourcer, vi har til rådighed. Desværre ændrer det ikke på, at vi er udfordret allerede på nuværende tidspunkt og kæmper med at udvide antallet af intensivsenge, så vi fortsat kan hjælpe alle alvorligt syge danskere," siger intensiv overlæge på Aarhus Universitets Hospital, Steffen Christensen, der er formand for Dansk Intensiv Database.
Tallene fra databasen viser desuden, at seks ud af 10 patienter i efteråret blev behandlet i respirator i gennemsnitligt 12 dage. Til sammenligning blev otte ud af 10 patienter i foråret behandlet i respirator i gennemsnitligt 13 dage.
Samtidig er andelen af patienter, som behandles med dialyse faldet markant fra hver fjerde til hver tiende intensivpatient. Derudover bliver meget få patienter nu behandlet ved hjælp af en såkaldt ECMO-maskine, der ilter blodet udenom lungerne, mens de heler op.
"Intensivkapacitet er en af flaskehalsene for behandling af patienter med covid-19 i sundhedsvæsenet. Derfor er det vigtigt at følge ressourceforbrug og behandlingsresultater på intensivafdelingerne," siger intensivlæge Nicolai Haase fra Rigshospitalet.
Hvad ved vi nu om intensivpatienter med covid-19?
Patienter indlagt i efteråret har samme aldersfordeling og forekomst af kroniske sygdomme, som de patienter der blev indlagt på intensivafdeling i foråret.
6 ud af 10 patienter blev i efteråret behandlet i respirator i gennemsnitligt 12 dage. Hver fjerde patient blev behandlet i respirator i tre uger eller mere.
Andelen af patienter, som behandles i respirator er faldet sammenlignet med i foråret.
Andelen af patienter, som behandles med dialyse er faldet markant fra hver fjerde til hver tiende intensivpatient.
Meget få patienter behandles nu med ekstrakorporal membran oxygenering (ECMO – kunstig lunge)
Den gennemsnitlige indlæggelsestid på intensivafdeling er i efteråret reduceret fra 13 til 10 dage. Efter udskrivelse fra intensivafdeling går der typisk yderligere én uge inden udskrivelse fra hospital.
Dødeligheden er ikke med sikkerhed faldet siden foråret. Blandt de respiratorbehandlede patienter er dødeligheden uændret høj.
Færre smittede med covid-19 indlægges på intensivafdeling sammenlignet med i foråret (færre end 1 af 200). Det kan bl.a. skyldes for lavt estimat af antal smittede i foråret eller færre ældre og flere yngre smittede nu. Umiddelbart er der også relativt færre med intensivforløb blandt de
hospitalsindlagte, hvilket formentlig kan tilskrives bedre medicinsk behandling tidligt i sygdomsforløbet (remdesivir, binyrebarkhormon og mere avanceret iltbehandling) og bedre varetagelse af svært syge patienter på de almindelige hospitalsafdelinger (sygepleje og fysioterapi).
