Er det virkelig mere risikabelt at åbne butikker end at sende børnene i skole?
BLOG. Statens Seruminstituts ekspertgruppe er netop udkommet med deres anbefalinger til, hvordan vi griber genåbningen an, når smitteudviklingen tillader det. Ikke alle vurderinger er helt forståelige. Et det f.eks. virkelig mere smittefarligt at åbne butikker end at sende børnene i skole? spørger Christian Heibøll-Nielsen.
Med et par dages forsinkelse er Statens Seruminstituts ekspertgruppe netop udkommet med deres anbefalinger til, hvordan vi griber genåbningen an efter 7. februar. Sandt at sige blev de nok taget lidt på sengen af forlængelsen af restriktionerne, som blev meldt ud, netop som der var deadline på opgaven.
For at løse opgaven har ekspertgruppen primært kigget på fire parametre. Hvilken betydning genåbning vil have for henholdsvis smittespredningen, for samfundsøkonomien, for trivsel og folkesundhed, og for den individuelle frihed. Sammenfattende ser vurderingen således ud.
Som det tydeligt fremgår, er det helt oplagt, hvor vi skal åbne op først. De mindste skal tilbage i skole.
Det vurderes, at risikoen for øget smitteudbredelse er minimal, og at omkostningerne ved at holde børnene hjemme er meget høje. Det hænger selvfølgelig sammen med, at mor eller far må blive hjemme fra arbejdet for at passe på børnene. Det er bemærkelsesværdigt, at man i ekspertgruppen er nået frem til, at risikoen for øget smitte er mindre ved at lade børnene komme tilbage i skole end den er, når man genåbner butikker. Der er i øvrigt ikke angivet, hvordan man er nået frem til denne vurdering. Og kigger man på Seruminstituttets egne tal kan man da også se, at der er flere smittede børn i aldersgruppen, end der er i gruppen over 40 år. Og nedlukningen og hjemsendelsen af børn har i øvrigt haft en markant effekt på smitteudbredelsen.
Man skulle jo også tro, at der var risiko for, at disse børn kunne smitte andre i husstanden, som vi jo ved er det vigtigste smittested.
Tilsvarende er det heller ikke opført, hvordan man er nået frem til, at risikoen for smittespredning ved genåbning af butikker og centre er middel – altså den mellemste af de tre kategorier, der anvendes.
Det er særdeles ærgerligt. For gode kilder kunne have gjort os alle klogere. For det er bestemt områder, hvor vores viden ikke er specielt god. Svenske forskere har netop udgivet en artikel, hvor de skriver, at kun meget få svenske skolebørn og lærere har været så syge, at de måtte indlægges på intensiv afdeling. Og finder dermed en lav incidens af alvorlig covid-19. Men altså ikke en lav incidens af covidsmitte generelt. De svenske forskere har i øvrigt efter publikation af artiklen været mål for hadefulde beskeder og trusler en masse.
Christian Heebøll-Nielsen er farmaceut og har erfaring fra både undervisning og forskning på universitetet og fra en karriere indenfor markedsføring i både healthcare industrien og på reklamebureauer.
For tiden er han selvstændig konsultent og rådgiver firmaer med markedsføring indenfor life-science.
Han er 48 år gammel og gift med Annette, der er intensivsygeplejerske.
Tilsvarende skulle man tro, at risikoen for smitte var minimal i detailhandlen, hvis ellers anbefalinger om afstand og masker bliver overholdt. Med mindre altså, at myndighederne lige pludselig er begyndt at anerkende eksistensen af luftbåren smitte. Noget man hidtil har været meget tilbageholdene med.
Ekspertgruppen har i øvrigt i deres vurderinger besluttet at prioritere betydningen for smittespredningen højest. Det sker i erkendelse af, at manglende epidemikontrol også vil få vidtgående konsekvenser for de andre parametre. Det vil med andre ord blive særdeles dyrt. Man søger derfor at afbalancere den forventede effekt på smitten med de afledte effekter på økonomi, trivsel og personlig frihed.
Men højeste prioritet tilskrives altså genåbning af skolerne for 0.-4. klasse. Og lavest prioritet gives genåbning af barer og værtshuse. Her vurderes det dels, at der er stor risiko for øget smittespredning, dels en relativ begrænset betydning for samfundsøkonomien og trivslen. Om brugere af barer og værtshuse så er enige, er en helt anden snak.
Indenfor uddannelsesområdet prioriteres åbning for afgangsklasserne og ungdomsuddannelserne næsthøjest. Det gør det, fordi de vil få svært ved at indhente det tabte. Først herefter kommer genåbning for 5.-8. klasserne.
På erhvervsområdet prioriteres åbning af udvalgsvarebutikker højest, efterfulgt af restauranter og cafeer, storcentre og liberale erhverv. Her har man primært lænet sig op ad betydningen for samfundsøkonomien. Hjemsendelse af medarbejdere vurderes omvendt ikke at have stor samfundsøkonomisk betydning. Til gengæld vil tilbagevenden til arbejdspladserne indebære en betragtelig risiko for øget smitte.
På kultur og idrætsområdet har man valgt en let løsning. Er det udendørs, er det fint, er det inde, er der problemer. Med andre ord har man valgt at betragte smitterisikoen for museumsgæster som lig risikoen ved at gå til en koncert. Når man samtidig vurderer betydningen for samfundsøkonomien som lav, så giver det altså ikke nogen genveje til genåbning. At kulturlivet så i øvrigt er presset på overlevelse, nævnes ikke med et ord. Og måske man kunne savne en femte kategori – betydningen for vores åndsliv.
Så sammenfattende skal vi først have de små børn tilbage i skolen. Herefter kan vi kigge på alle de andre ting, som altså får mellem prioritet, som det hedder. Og til allersidst kan vi åbne værtshusene.
Rapporten beskæftiger sig som nævnt med indgrebs indvirken på den personlige frihed. Frihed defineres således:
”Frihed forstås i denne sammenhæng som muligheden for at udleve fundamentale rettigheder, herunder tænkes der først og fremmest på fravær af tvang, men også på adgangen til at udvikle og dygtiggøre sig.”
Generelt må man dog erkende, at frihed trumfes af såvel smitteudbredelse som af samfundsøkonomi. Og vurderingen af indgrebs betydning for den individuelle frihed får derfor meget ringe betydning for konklusionerne. Lukning af barer og værtshuse vurderes således som en væsentlig begrænsning af den personlige frihed. Men det prioriteres stadig til sidst.
Til slut skal det nævnes, at referencegruppen vurderer, at det ikke er indenfor opgaven at vurdere, hvornår den epidemiologiske situation tillader en gradvis genåbning. Således bruges der heller ikke meget tid på overvejelser omkring den engelske virusvariant, som vi ellers alle de sidste dage klart og tydeligt har forstået er den primære årsag til den forlængede nedlukning. Referencegruppen er også omhyggelig med at tage et væld af forbehold for arbejdet. Blandt andet, at der som nævnt mangler evidens for mange af tingene. Og sluttelig peger de på, at man i fremtidige opgaver kan anvende mere avancerede modelberegninger.
Det er noget, som man i svær grad savner i den forhåndenværende rapport.
Tags: corona, coronablog