Pfizer/BioNTech vil levere yderligere 75 millioner doser til EU i andet kvartal
Pfizer/BioNTech vil levere det lovede antal doser vacciner til EU i første kvartal og derudover yderligere 75 millioner doser til EU i andet kvartal.
Det skriver AFP.
Pfizer/BioNtech vil også øge produktionen kraftigt i hele 2021 fra 1,3 milliarder vaccinedoser til to milliarder doser. Ud af de to milliarder doser er de 600 millioner forbeholdt EU.
Meddelelsen bekræftes af kommissionsformand Ursula von der Leyen i et tweet.
We are working with pharmaceutical companies to ensure vaccines are delivered to Europeans. #BioNTech/@pfizer will deliver 75 million of additional doses in the second quarter of the year - and up to 600 millions in total in 2021.
— Ursula von der Leyen (@vonderleyen) February 1, 2021
Den glædelige oplysning kommer samme dag, hvor den tyske forbundskansler, Angela Merkel, vil holde møde med vaccineproducenterne. Mødet kommer efter at der er udbredt kritik overalt i Europa af de svigtende vaccine-leveringer.
Pfizer/BioNTech var for et par uger siden ude og sige, at de kommende ugers levering ville blive mindre på grund af omstilling af produktionen på en fabrik. Firmaet har dog hele tiden sagt, at de ville levere det lovede antal doser i første kvartal.
Tags: corona, coronavaccine
