Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Ny bevægelse med nultolerance overfor corona spreder sig internationalt

BLOG. Bevægelsen #zerocovid vinder internationalt mere og mere momentum for tiden, skriver Christian Heibøll-Nielsen i sin blog. Bevægelsen har nultolerance overfor nye coronasmittede. "Herhjemme har vi ikke set den endnu. Og det kan jo undre lidt, at det ledige standpunkt ikke er taget," skriver han.

Christian Heebøll-Nielsen er farmaceut og har erfaring fra både undervisning og forskning på universitetet og fra en karriere indenfor markedsføring i både healthcare industrien og på reklamebureauer.

For tiden er han selvstændig konsultent og rådgiver firmaer med markedsføring indenfor life-science.

Han er 48 år gammel og gift med Annette, der er intensivsygeplejerske.  

Slutter coronaepidemien nogensinde? Bliver verden nogensinde normal igen? Det er spørgsmål, der trænger sig mere og mere på. For vi er trætte. Meget trætte. Vi længes efter en normal hverdag med børn i skolen, arbejde med kolleger, restaurantbesøg og en tur i biffen. Derfor skærpes kampen om at definere, hvad der nu skal ske.

Har du hørt om #zerocovid? Det er en bevægelse, som internationalt vinder mere og mere momentum for tiden. Inspireret af den succes, som man har haft i blandt andet Australien og New Zealand, er tanken, at vi skal udrydde covid19 helt. Vi skal have nul nye tilfælde.

Tanken er, at der er en stor risiko for, at vi aldrig opnår flokimmunitet, hvorfor virus vil blive ved med at være her. Og hvorfor når vi så ikke flokimmunitet? Det er der faktisk flere grunde til. For det første kræver flokimmunitet, at et sted mellem 60 og 90 procent opnår immunitet – dvs. enten har været smittede eller er vaccinerede. For det andet kræver det, at den opnåede immunitet er varig. Og vi ved faktisk ikke endnu, hvor længe man vil være immun. Hverken efter sygdom eller efter vaccination. Det kræver også stor tilslutning til vaccinationsprogrammet. Og når vi foreløbig har valgt at tage de unge ud, så er det ikke så mange, der skal fravælge det, før vi har problemet. Endelig er der udfordringen med de såkaldte escape mutationer - mutationer, hvor antistoffer fra tidligere infektion eller vaccine ikke længere er effektive.

Tilhængere af #covidzero advarer også mod, at man kun kigger på dødsfald som mål. For så misser vi de problemer, vi ser med den såkaldte long covid. Det, der på dansk er kommet til at hedde senfølger. Og hvis alternativet til #zerocovid er en strategi, hvor vi til sidst opnår flokimmunitet, så kommer sidstnævnte med en pris.

Det med prisen er jo også et centralt argument. For vores nuværende strategi har været dyr. EU landenes bruttonationalprodukt er i gennemsnit faldet ca 7,5 procent. Og landene har jo alle haft en strategi, der ligner vores i Danmark. Og selvom vi forhåbentligt indhenter noget her i 2021, vil der være et permanent tab. Og så taler vi slet ikke om de tab, der er sket i forbindelse med nedlukning af skoler, udskydelse af aktiviteter i sygehusvæsnet, konkurser og meget mere.

Det er i øvrigt interessant at kigge lidt nærmere på Australien. Australien har haft knap 29.000 tilfælde og ca. 900 dødsfald. Det i et land med en befolkning på 25 millioner – godt fire gange så mange som i Danmark. Nogle vil indvende, at smitteforebyggelse er meget lettere i Australien, som jo er en ø. Man kan bare lukke grænserne. Det er dog en unødig forsimpling. For som vi kan se, har de faktisk haft sygdommen indenfor landets grænser. Men har formået effektivt af forhindre spredning. 

Vi så det for nylig i aktion i byen Perth, hvor en vagt ved et coronahotel i byen testede positiv. Altså ét tilfælde. Det medførte øjeblikkelig lockdown, hvor man kun måtte forlade sit hjem for at købe essentielle varer, for at opsøge lægehjælp, dyrke motion eller tage på arbejde, hvis man ikke kunne arbejde hjemmefra. Nedlukning omfattede i øvrigt stort set samme aktiviteter som i Danmark.

Denne lockdown i Perth varede kun i fem dage. Herefter blev den løftet, og man gik tilbage til generelle forholdsregler om fysisk afstand, forsamlingsforbud (på 150 til større begivenheder) og påbud om mundbind. Derudover har Australien et effektivt kontaktsporingssystem, hvor man sammenlignet med Danmark gør meget ud af at spore kilden til infektionerne. Man har altså både downstream sporing – det vi i Danmark kalder sporing af nære kontakter – og upstream sporing – altså sporing af kilden. Mange har herhjemme beklaget sig over manglen på sidsnævnte. Men der er i Australien også en erkendelse af, at når man oplever udbredt smitte, bliver upstream sporingen udfordret. Og giver dermed endnu et argument for, at man ikke må lade smitten komme ude af kontrol.

Australien har i øvrigt klaret sig betydeligt bedre økonomisk igennem covid end EU. Om det er fordi korte hårde nedlukninger er billigere, eller om det kun handler om, at Australien havde mindre smitte er ikke helt klart. Men argumentet fra tilhængere af #covidzero er, at strategien i det lange løb vil være den økonomisk mest fordelagtige. Det er til gengæld ikke noget helt nemt regnestykke. For vi kender reelt ikke prisen på covid i en situation, hvor mange – og især risikogrupperne – er vaccinerede. Så spørgsmålet er, hvad koster covid, hvis ingen dør, og få kommer på hospitalet? Svaret afhænger meget af, hvordan fortsat sygdom vil påvirke vores adfærd. Vil vi fortsat holde afstand og gøre, hvad vi kan for at undgå smitte? Det er nemlig vores adfærdsændringer, der koster.

Også politisk vinder #covidzero-bevægelsen mere og mere frem. Det ser vi blandt andet i lande som England og Irland, hvor det for længst er kommet på landkortet. Herhjemme har vi ikke set det endnu. Og det kan jo undre lidt, at det ledige standpunkt ikke er taget. I stedet ser vi et øget pres på regeringen for at komme i gang med en genåbning. En genåbning, der uundgåeligt vil betyde mere smitte.

Derfor er det nærliggende at konkludere, at vi ikke kommer til at se en #covidzero-strategi i Danmark. Reelt havde man jo ellers chancen i sommer, da smitten var helt i bund. Her havde regeringen mulighed for at reagere hurtigt, da smitten steg, med henblik på eradikation - komplet fjernelse - af virus. Det skete ikke. Og få kan vel forestille sig, at det skal være oppositionen, der pludselig stiller dette krav.

Så derfor bliver svaret på spørgsmålet, om covid nogensinde slutter, at det gør det nok ikke lige foreløbig. Hvis nogensinde. Vi må altså lære at leve med sygdommen. Til gengæld er vi nødt til at tage tankerne omkring #zerocovid med, når vi begynder at kigge på håndteringen af fremtidige epidemier. Epidemier, som potentielt set kan være meget værre end den covid, vi snart er igennem. For givet er det, at vi ikke var klar, da vi blev ramt, og reelt har gjort meget lidt for at blive det.





Tags: corona, coronablog