Professor fra velrenommeret universitet har bragt sindene i kog: "Jeg tager jævnligt heroin"
BØGER. Den ellers så velestimerende neuroforsker Carl Hart, professor i psykologi og neurovidenskab på prestigefulde Columbia University i New York, har sat sindene i kog i ny bog. Heri sidestiller han sit heroinforbrug med alkohol, sex, arbejde, ferie og kunstoplevelser. Heroinen gør ham til et bedre menneske, argumenter han.
Den 54-årige familiefar til tre børn, Carl Hart, er ikke blot en anerkendt neuroforsker i euforiserende stoffer, han tager dem også selv for på den måde at opnå en bedre balance mellem sit arbejds- og hjemmeliv, skriver han i sin nye bog “Drug Use for Grown-ups: Chasing Liberty in the Land of Fear.
"Der er ikke mange ting i livet, som jeg nyder mere end et par linjer ved pejsen sidst på dagen," skriver han og påpeger, at oplevelsen efterlader ham "opdateret" og "parat til at møde en ny dag."
Ifølge Carl Hart er der for ham ingen forskel på indtag af alkohol og heroin eller andre euforiserende stoffer. Selv er han også fan af MDMA, ekstacy, som han skriver giver ham en ’ intens følelse af glæde, taknemmelighed og energi* samtidigt med, at han skoser samfundets accept af, at mennesker dagligt dør i USA på grund af opioider på recept uden at skride ind overfor dette misbrug.
Det primære problem med euforiserende stoffer er ifølge professor Hart nemlig, at samfundet har dæmoniseret og kriminaliseret dem, hvilket kun har ført til kriminalitet, social armod, stigmatisering af især sorte brugere og manglende informationer om, hvordan man anvender disse stoffer på en sikker måde.
Hart, der blandt i en årrække har studeret virkningerne af psykoaktive stoffer på mennesker, finder sin brug af narkotika ”lige så rationel som mit alkoholbrug. Ligesom ferie, sex og kunst er heroin et af de værktøjer, jeg bruger til at opretholde min balance mellem arbejde og privatliv. ”
