Det offentlige står for smitteopsporing i Danmark. Et område, hvor vi har været blandt verdens dårligste pandemien igennem. Myndighederne fanger kun mellem en og fire kontakter pr. smittet.
Ph.d. og specialist i infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital, Christian Wejse, er en markant kritiker af indsatsen. Siden januar har han desuden været en del af et af Sundhedsministeriet oprettet råd, der skal komme med input på området.
Han mener, at det kan være en idé at inddrage private aktører for at opgradere fangsten.
”At inddrage det private synes jeg er en spændende tanke. Ambitionen er ifølge Magnus Heunicke jo, at vi skal have den bedste smitteopsporing i verden. Og så kan det sagtens være, at private aktører skal inddrages mere,” siger han og uddyber:
”Mange i det private er jo tvangslukkede, og mange brænder efter at komme i gang igen, så de kunne måske aktiveres ved at være med til at fremme en bedre smitteopsporing på forskellige måder. Det handler jo dybest set om at få fat på den smittede og identificere kontakterne - hurtigt!”
Det er stadig ikke en statistik, der imponerer ude i verden, hvor lande i særligt Østen har fanget mange flere kontakter pr. smittet - og som en følge deraf har kunnet åbne samfundene mere.
Imidlertid har de haft andre værktøjer i Asien, end vi har i Danmark – i nogle lande har man således brugt tvang. Det gør sammenligningen svær. Og det danske smitteopsporingssystem er faktisk kommet op i et pænt gear ifølge Christian Wejse.
”I den første fase af pandemien havde Danmark virkelig ikke en særlig god smitteopsporing, men vi har set en væsentlig forbedring, selvom den dårlige start trak spor,” siger han og uddyber:
”Da man for alvor kom i gang over sommeren, har man konstant været på bagkant, siden smittetallet bare gik opad. Siden januar har man haft en bedre chance for at følge med, og nu begynder man så at have overskydende ressourcer med mulighed for at sende 80 mand til Ishøj med kort varsel.”
Vigtig faktor har forbedret opsporingen
Mens dansk smitteopsporing frem til juni 2020 bestod af et tilbud om at ringe ind til en hotline, har Styrelsen for Patientsikkerhed i samarbejde med kommuner, politi og ATP fra efteråret oprustet voldsomt (se fakta under artiklen).
”Nu synes jeg faktisk, at indsatsen ser ret fornuftig ud. Der er leveret nogle resultater omkring håndteringen af den sydafrikanske og brasilianske mutation, og man har gjort en stor indsats. F.eks. da man opdagede den sydafrikanske mutation i Københavns nordvest-kvarter og sendte sms’er ud til alle i området og efterfølgende virkelig tog hårdt fat i kontaktopsporingen,” siger han og fremhæver én særlig ting:
”Det med at møde frem personligt vil jeg fremhæve som det væsentligste nye, man har gjort. Man er kommet ud fra callcentrene og ud i virkeligheden. Det er en utrolig central del af indsatsen, og det vil vi komme til at se en effekt af. Og har måske har vi allerede set en effekt - det kunne have set meget værre ud i Ishøj og Kolding. Så jeg tror faktisk, at vi har set en indsats, der nytter,” siger Christian Wejse og fremhæver, at man i den proces har involveret kommunerne.
”Kommunerne er blevet en stor aktør, og de kender til de specifikke sociale forhold, der gør sig gældende lokalt,” siger han.
Styrelse: Vi gør hvad vi kan
Sundhedspolitisk Tidsskrift har forsøgt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke angående tanken om at inddrage det private i højere grad, men hans pressetjeneste har ikke svaret på vores henvendelse.
Det har pressetjenesten hos Styrelsen for Patientsikkerhed til gengæld. Styrelsen oplyser, at antallet af medarbejdere, der laver smitteopsporingsarbejde ’i marken’, varierer fra dag til dag.
”Vi har en kapacitet til hurtigt at igangsætte udgående indsatser, som vi eksempelvis gjorde i Ishøj Kommune, hvor 85 medarbejdere med kort varsel var på gaden for at stemme dørklokker og opfordre beboerne til at lade sig teste,” lyder det fra styrelsen.
Pressetjenesten oplyser videre, at det ultimative succeskriterium er at få incidenstallet helt ned i de områder, hvor der er smitteudbrud. Derfor arbejder man ’intenst’ på, at beboerne i de områder, hvor incidenstallet er højest, bliver testet. Og dernæst laver man smitteopsporing af de, der testes positive.
”Udfordringerne varierer fra udbrud til udbrud. I nogle tilfælde er der tale om komplekse problemstillinger, hvor der ikke et ’quick fix’ i forhold til at få smittetallet ned. Vi må ikke glemme, at der ligger et stort ansvar hos borgerne. Hvis vi sætter massivt ind, men borgerne ikke lader sig teste eller ikke går isolation, får vi ikke smittetallene ned. Det vil altid være en fælles indsats mellem myndigheder og borgere,” lyder det fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Tvang er udelukket – et handicap
Men hvordan kan vi ellers gøre det bedre, når tallene stadig halter langt efter Østen? Tvang er i hvert tilfælde ikke en gangbar metode, ifølge Christian Wejse.
”Hidtil har vi ikke brugt tvang, og efter debatten om den nye epidemilov tror jeg, der er meget stor politisk forskrækkelse i forhold til at bruge tvang. Styrelsen for Patientsikkerhed har også været meget forsigtige. Hvis folk ikke vil udlevere information om kontakter, så vil de ikke. Det vil man nok respektere fremover også.”
Efter den britiske mutation har Styrelsen for Patientsikkerhed imidlertid presset hårdt på for, at styrelsen – frivilligt - kan tage fat i nære kontakter, så folk ikke selv skal gøre det. Men det frabeder de fleste sig, forlyder det.
Desuden må myndighederne ikke spørge om cpr-numre, men de må dog gerne spørge om telefonoplysninger. Og siden ringer de flere gange. Men det er så også dét.
Sundhedspolitisk Tidsskrift: Hvad kan vi ellers gøre for at optimere smitteopsporingen fremadrettet?
”Vi skal stadig se på, hvordan man kan gøre det ad frivillighedens vej og med information. Her er nogle barrierer, da en god dialog ikke altid er nok. Men vi kan komme rigtig langt ad den vej. I virkeligheden synes jeg, at vi glemmer lidt at fejre, at vi har haft meget pæne tal siden februar - 4-500 smittede om dagen. Og altså et konstant niveau samtidig med, at antallet af prøver med den britiske mutation stort set bliver fordoblet hver uge. Det niveau skyldes - også - smitteopsporingen,” siger Christian Wejse.
FAKTA - smitteopsporing
- Siden efteråret er antallet af smitteopsporere opskaleret voldsomt. Derudover har 81 kommuner indgået et samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed om smitteopsporing.
- Fra 1. marts 2021 er der ca. 810 medarbejdere i smitteopsporingen under Styrelsen for Patientsikkerhed. Herudover hjælper 80-90 vikarer fra et vikarbureau i weekenden. Styrelsen for Patientklager bidrager herudover efter behov med 100 medarbejdere.
- Fra midten af februar 2021 er der 1.375 medarbejdere i smitteopsporingen under politiets driftsledelse. Heraf 1.245 vikarer fra et vikarbureau.
- Fra midten af februar 2021 har man derudover op til 700 medarbejdere i smitteopsporingen under ATP’s driftsledelse.
Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed
