Dansk Psykiatrisk Selskab: Behov for øget forebyggende psykologisk indsats over for sundhedspersonale
Frontpersonalet på de somatiske hospitaler overalt i Danmark føler sig stadig mere pressede som følge af covid-19 pandemien. Det samme gør de i psykiatrien.
Og skal man undgå menneskelige nedsmeltninger, haster det med at få sat mere systematisk ind med afhjælpende og forebyggende foranstaltninger, lyder det fra flere sider.
”Siden pandemiens start for et år siden er situationen både i somatikken og psykiatrien kun blevet værre. Og så vidt jeg kan se, er der ikke igangsat systematiske og ensartede forebyggende tiltag for personalet. Pandemien har ramt alle, uanset om man er personale, patient eller pårørende i sundhedsvæsenet og de lange udsigter begynder at sætte sine spor," siger Mikkel Vossen Rasmussen, næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab og ledende overlæge ved Psykiatrien i Vejle.
"Som vi i Dansk Psykiatrisk Selskab tidligere har talt om, kan et psykologisk beredskab med gruppetilbud være en løsning blandt flere. Der er et kæmpe behov for, at man fra øverste hold sætter ind for at undgå alt for alvorlige konsekvenser for det mentale helbred,” mener han.
Nu trækker det tænder ud
Han peger desuden på, at både WHO og andre internationale organisationer samt herhjemme overlægeforeningen og andre har været ude og pege på nødvendigheden af at være opmærksom på sundhedspersonalet. Især i takt med at pandemien trækker ud, stiger behovet for at sikre, at medarbejderne kan holde til presset og forebygge, at de går mentalt ned.
”Den faktor, der spiller ind lige nu, er uvisheden om, hvor længe presset vil vare ved, og om der kommer nye mutationer, som bare vil forlænge hele situationen yderligere. Det gør noget ved vores mentale sundhed og trivsel, uanset om du er sygeplejerske, læge eller sosu’er. Folk hænger i, men det begynder virkelig at trække tænder ud,” siger Mikkel Vossen Rasmussen.
Han erkender, at der er løbende tilbud til medarbejderne alle steder om psykolog-samtaler.
”Men det er jo ikke noget nyt. Jeg ser ikke, at man har intensiveret indsatsen tilstrækkeligt. Og vi er altså der, hvor vi må gøre noget nu. Hvis de har kriseberedskaber nogle steder, er det kun i forhold til driften – de er ikke rettet mod den enkelte medarbejder. Men vi kan bare ikke blive ved at sige, at det handler om at bevare kapaciteten, uden at tænke på de medarbejdere, der arbejder i hospitalsvæsnet,” påpeger han.
Vi skal turde være sårbare
Et af de steder, der også skal sættes ind, mener DPS-næstformanden er i forhold til kulturen. Både blandt personalet – og her især lægerne – og blandt ledelserne.
”Vi er udfordret på kulturen. Særligt lægerne synes, de skal knibe ballerne sammen. Men filmen knækker jo også for dem. Derfor skal vi være bedre til at turde være sårbare over for hinanden. Og der prøver jeg som leder at tage nogle initiativer, så det bliver okay at tale om udfordringerne, at turde være sårbar i situationerne, og så det bliver okay ikke at være god til det hele,” siger Mikkel Vossen Rasmussen.
Den højere grad af åbenhed, som han altså mener er vigtig, forsøger han bl.a. at vække ved at praktisere en åben dørs politik, og ved at holde møder uden de store dagsordener, og gøre dem til frirum, hvor der kan tales visioner, arbejdsmiljø og andet frit fra leveren.
”Jeg tror vi kan komme langt ved at blive bedre til at bruge hinanden, og bruge det kollegiale fællesskab. Det prøver vi at arbejde frem her. Og det bør også være noget, vi taler om på lederniveau, hvordan vi skaber øget åbenhed,” siger han og påpeger, at behovet for en ændret og mere åben ledelseskultur bør gå igen hele vejen igennem systemet, også i kommuner og regioner.
Relaterede artikler
