Danmark og en række andre lande har midlertidigt stoppet for brug af AstraZenecas covid-19 vaccine efter rapporter om dødsfald og bivirkninger. Selv Sverige er stoppet i dag med vaccinen fra det svensk-engelsk ejede selskab, men England fortsætter.
Men hvad ved vi egentlig? Se, det er faktisk ikke helt nemt at svare på.
De europæiske lægemiddelmyndigheder, European Medicines Agency (EMA), følger situationen, men har ikke styringen. Den ligger hos de lande, der har valgt at stoppe. De nøjes med at konstatere, at der er rapporteret tilfælde af blodpropper, men at man ikke kan sige noget om kausalitet (årsagssammenhæng). Dog vil EMA nu foretage et review af indberettede bivirkninger, både fra den virkelige verden og fra de udførte kliniske studier.
Netop det, at der bl.a. er tale om blodpropper, giver en del forvirring. Således kan man se internationale eksperter udtale, at de skam ikke er bekymrede. For forekomsten af blodpropper ligger overhovedet ikke højere, end man ville forvente i baggrundsbefolkningen. Og over 11 millioner er vaccinerede i Storbritannien, uden vi har set problemet. Det er valide pointer.
DIC
Problemet er bare, at det nok ikke i virkeligheden så meget er blodpropper som sådan, vi er bekymrede over. Vores bekymring handler mere om de rapporter, der er, om et ændret blodbillede. Det kan pege på, at det, der har været dødsårsag, er det, vi kender som dissemineret intravaskulær koagulation – også kaldet DIC. Der er endnu ingen myndigheder, der har været fremme med udmeldinger om, at det forholder sig sådan, så vi må fortsat afvente yderligere undersøgelser. Det ligger dog fast, at de ramte har haft trombocytopeni – et lavt antal blodplader, der også er en del af tilstanden DIC. Der er også andre tilstande, hvor et lavt antal blodplader er karakteristisk, og det er nok for tidligt at træffe en endelig konklusion. Der er også meldinger om forhøjet CRP (plasmaprotein) og blødninger i binyrer.
DIC er en kendt komplikation hos særligt intensive patienter og kan have mange årsager. Det er aldrig en tilstand, der opstår af sig selv. Det kan f.eks. opstå som følge af vævsskade, som en komplikation til cancer eller pga. infektioner – navnlig sepsis (blodforgiftning). Og det er en meget alvorlig tilstand med høj dødelighed. Konsekvensen af at DICe, som det hedder, er, at koagulationsprocesserne i kroppen bliver dysregulerede. Det vil medføre, at vi både ser øget blødning og dannelse af blodpropper. Prognosen er alvorlig. 20-50 procent vil dø som følge af tilstanden.
Kun en batch?
Hvad angår de manglende observationer i Storbritannien, kan der være flere forklaringer. En af dem, der er fremme er, at problemerne knytter sig til en enkelt batch af vacciner. En batch er betegnelsen for en produktion. Og det kan absolut være en mulighed. Hvis det forholder sig sådan, er der dog et nyt problem. For det kan antyde, at det er svært at sikre en konsistent kvalitet mellem batches. I samme ombæring kan det nævnes, at heller ikke Pfizer er gået udenom problemer. For det forlyder i tidsskriftet BMJ, at indholdet af mRNA i de færdige vacciner ofte er betydeligt lavere end forventet, og også lavere end i de batches, man har brugt i de kliniske afprøvninger. Der er ikke sluppet meget ud om det, og myndighederne holder kortene tæt til kroppen og siger, at det er en forretningshemmelighed, hvorfor man ikke kan udtale sig.
Forskellene landene imellem kan formodentlig i nogen grad tilskrives tilfældigheder, og fordi meget sjældne tilstande af naturlige årsager længe kan snige sig under radar.en Ved en meget lav forekomst af en bivirkning vil småtals-matematik betyde, at man af statistiske årsager kan se relativt store udslag i de små forekomster landene imellem. Endelig kan uddannelse af vaccinatører og nationale holdninger til vaccinationsprocedure gøre, at der i nogen lande aspireres oftere i forbindelse med vaccination, mens man i andre lande oftere undlader, hvilket kan øge risiko for, at der vaccineres i et kar i stedet for i en muskel. Hvilket rent hypotetisk måske kan øge risiko for reaktioner i karbanen. Dog vaccineres i område uden store kar, hvilket taler imod denne forklaring.
Er vaccinen årsagen?
Det store spørgsmål er nu, om der er tale om kausalitet. Er det vaccinen, der er årsag til problemerne? Med de rapporter, vi har set, hvor problemerne opstår i umiddelbar forlængelse af vaccination, er det svært at afvise. Og gætterierne er allerede i gang omkring, hvordan det kan hænge sammen. Sandheden er dog, at vi ikke aner det. AstraZeneca-vaccinen præsenterer virus’ spikeprotein som DNA, der er hæftet til en virusvektor – nemlig adenovirus fra chimpanser. Til sammenligning er Pfizers og Modernas vacciner baseret på mRNA og bruger ikke en virusvektor. Og netop chimpanse virusvektoren er mistænkt for at kunne være en årsag til problemerne. For i og med, at det er en chimpansevirus, vil den være ukendt for vores immunforsvar, og man kunne forestille sig, at man kunne se et uhensigtsmæssigt respons hos nogle modtagere af vaccinen.
Det er i øvrigt interessant, at blodpropper er en karakteristisk del af sygdomsbilledet ved covid-19. Det er formentlig også, hvad mange ender med at dø af. Det har naturligt nok fået flere til at tænke i, om det vi ser, måske i virkeligheden er at sammenligne med at have fået sygdommen. En nærliggende tanke, men dog ikke særlig sandsynlig i og med, at der er tale om vaccination med DNA og ikke med levende virus. I så fald skulle kroppens efterfølgende produktion af spikeprotein i sig selv kunne give anledning til sygdom. Og det stemmer dårligt med vores forventninger og det, vi observerer, for det er præcis samme spike-protein, som de to mRNA vacciner og AZ-vaccinen koder for. Hvis vi virkelig kunne blive syge efter at have fået mRNA eller DNA med instruktioner, ville det være en bombe under hele vaccinationsprogrammet.
Hvad nu?
Så hvad skal der ske nu? Først og fremmest skal myndighederne have undersøgt alle indberettede bivirkninger grundigt og i særdeleshed dødsfaldene. For der kan være en hel del alternative forklaringer på det billede, vi har set. Desuden skal rapporterne fra de kliniske afprøvninger gennemgås grundigt. For det er ikke givet, at man overhovedet har fanget sjældne tilstande. Det er et omfattende arbejde, der venter. De danske myndigheder har givet sig selv 14 dage til at klare det, og det må man venligt sige nok er optimistisk. Når disse undersøgelser er overstået, kan vi stå med flere mulige outcomes. Måske kan vi frikende vaccinen. Måske når vi frem til, at ja, det er relateret, men bivirkningerne er meget sjældne. Eller i værste fald når vi frem til, at der er et reelt problem. En andet spørgsmål, der måske kan trænge sig på er, om det fortsat er det rigtige at vaccinere alle? Eller skal vi måske nøjes med de ældre og så satse på naturlig immunitet for resten?
Hvad gør vi så? Som det ser ud nu, og det kan jeg bekræfte efter at have talt med mange ældre, der giver udtryk for usikkerhed og frygt for vaccinen, får AstraZeneca-vaccinen en svær fremtid i Danmark. Utryghed er ikke befordrende for at få folk vaccinerede. Ganske interessant deles der for tiden flittigt et meme på sociale medier, der peget på det paradoks, at vi accepterer en risiko for blodpropper ved p-piller, men hvis det er en vaccine, går vi i panik. Og det er ikke en helt dum sammenligning. Især ikke fordi bivirkningerne foreløbig ser ud til primært at ramme kvinder (der er i øvrigt vaccineret langt flest kvinder, så det kan naturligvis være forklaringen). Også professorerne Christine Stabell Benn og Peter Aaby har tidligere peget på problemer med blandt andet mæslingevaccinationer, der kan øge dødeligheden som følge af andre infektionssygdomme hos piger. Så lige pludselig står vi også med en kønsproblematik. For er reaktionen forskellig, hvis det kun er kvinder, der rammes, fra hvad den ville være, hvis også mænd bliver ramt?
Som du kan se gives ingen lette svar. Tiden må vise, hvad der skal ske med AstraZeneca vaccinen. Heldigvis har vi i Danmark i modsætning til andre EU-lande været lidt på forkant. Vi har købt meget stort ind netop for at gardere os mod sådanne problemer. Desværre kan det betyde, at vaccinationskalenderen skrider, og at vi bliver senere færdig med vaccinationerne. Og det kan blive kritisk. For vi må og skal være færdige, inden efteråret kommer.
