Vi ser på sundhedspolitikken som den tog sig ud i 2016 og sådan som den tegner til at udvikle sig i 2017. Der er op- og nedture, vindere og tabere.
1. Sophie Løhde, sundhedsminister (forhenværende)
Hun lodretstartede med det ene initiativ efter det andet – hvorefter hun blev flyttet. Ærgerligt for sundhedsvæsenet, og for regeringen.
2. Bent Hansen, formand for Danske Regioner
Han prøver og prøver og prøver – og til sidst lykkes det. Han har sit fingeraftryk på det meste i 2016. Han bliver svær at erstatte.
3. Leif Vestergaard, direktør for Kræftens Bekæmpelse
Han er en mester i at manøvrere i minefyldt farvand, og formår gang på gang at dreje sundhedsinitiativer, ikke mindst kræftplanen, i patienternes retning.
4. Liselott Blixt (DF), formand for Folketingets sundhedsudvalg
Hun er arbejdsom som få og med et stort hjerte for de svageste på sundhed – og nu kan hun også levere resultater for dem.
5. Christian Freitag, formand for PLO
Den nye formand er gået til opgaven konstruktivt – og fredsommeligt, og han fortjener at få en god overenskomst i hus. Mislykkes det er det næsten ikke til at bære.
6. Dorthe Eberhardt Søndergaard, afdelingschef, Sundheds- og ældreministeriet
I maskinrummet i sundhedsministeriet sidder embedsfolk med særlige kompetencer, og de er begyndt at gøre en stor forskel
7. Adam Wolf, adm. direktør, Danske Regioner
Regionerne fylder 10 år og nu er der skabt en organisation, som ved hvad der skal til og som velsagtens er den mest kvalificerede på sundhedsområdet overhovedet.
8. Jørgen Schøler Kristensen og Steen Werner Hansen, Medicinrådets formandskab
Makkerparret er forudsætningen for at der er tillid til Medicinrådet – som stadig reelt er et sort hul af usikkerhed.
Han og resten af ledergrupper er godt i gang med at få det bedst mulige ud af Holbæk Sygehus – og det lykkes tilmed at udvikle deciderede spidskompetencer.
10. Morten Freil, direktør, Danske Patienter
Patientforeningernes paraplyorganisation blev sat i verden for at lukke Patientforeningen Danmark ned. Siden har Danske patienter udviklet sig til en organisation i sin egen ret og nu også med stor indflydelse.