Ny psykiatriformand: Vi skal tænke psykiatri på en ny måde
Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) fik i weekenden ny formand. Det er overlæge Gitte Ahle fra Psykiatrisk Center Glostrup, som er tidligere næstformand og afløser Torsten Bjørn Jacobsen.
Sundhedspolitisk Tidsskrift: Hvad vil du bruge din formandspost til?
Gitte Ahle: "Jeg vil fortsætte den lange seje kamp for at få løftet psykiatrien. Det er der et stort behov for, da vi i Danmark behandler mange psykiatriske patienter på en måde, som vi ikke kan være bekendt. Generelt er vi i DPS glade for psykiatripakkerne, men vi kommer ingen vegne, hvis der ikke følger ressourcer med, når man laver nye tiltag og trækker mange flere patienter ind i systemet. Hidtil har konsekvensen af pakkerne været, at der er blevet flyttet rundt på ressourcerne. Og det er gået ud over de mest syge. Så skal vi have løftet psykiatrien i Danmark, skal vi bruge flest kræfter på dem med de sværeste sindslidelser."
Gør vi det forkerte, eller mangler der bare penge?
"Problemet er både, at vi på nogle måder gør det forkerte, at vi ikke lader penge følge med nye initiativer, og at vi også bruger nogle af de midler, vi har, forkert. For eksempel har vi bundet mange penge i registrering og administration, som vi hellere skulle bruge på varme hænder. Noget andet er, at vi skal have mere fokus på ligestilling inden for psykiatrien: Alle patienter i det psykiatriske behandlingssystem bør have samme ret til udredning og behandling. Sådan er det ikke i dag."
Sundhedsministeren er på vej med en Psykiatriplan II. Og baggrunden for den er 15 nye anbefalinger fra en arbejdsgruppe, der sidste år blev nedsat til at se på en bedre styring af psykiatrien. Er man her på rette vej?
"Her er to store problemer. Dels at der ikke følger penge med. Dels at der ikke er taget stilling til, hvad der skal gøres. Så indtil videre er anbefalingerne bare nogle tomme overskrifter. Hvis man vil have en psykiatriplan, der virker, er man nødt til at invitere interessenterne med i processen – dvs. patienterne og medarbejderne – lige som man er nødt til at ledsage planen af nye midler. Vi har brug for en gennemgribende ændring af den måde, vi tænker psykiatri på. Det er fint med udrednings- og behandlingsgarantier, men når det handler om psykiatri, er der altså diagnoser, som det tager lang tid at stille. Det vil også give bedre resultater, hvis vi differentierer meget mere mellem patientgrupperne, så behandlingen kan tage udgangspunkt i den enkelte. Hvem, hvordan og hvor meget skal vi behandle henholdsvis i hospitalspsykiatrien og uden for."
