Pårørende til prostatakræftramte bliver ofte syge
Mange kvinder, som er gift med mænd, der har prostatakræft i et sent stadie, føler, at deres liv lider hårdt under deres mands sygdom. Næsten halvdelen føler, at deres egen sundhed er dårlig på grund mandens sygdom. Derudover følger mange sig isolerede og bange og bekymrer sig om ændringen af deres rolle i familien.
Det viser ny undersøgelse, der er udviklet sammen med koner til mænd med metastatisk prostatacancer, der blev behandlet med hormonbehandling. Undersøgelsen er blandt de første, som viser, hvordan prostatacancer påvirker patienternes partnere. Den er blevet præsenteret på lægekonferencen European Association of Urology, der netop er blevet holdt i København.
Det skriver European Association of Urology i en pressemeddelelse.
Prostatacancer er den mest almindelige mandlige kræftform. Prostatakræft, som breder sig til andre dele af kroppen, er ofte svært eller umuligt at helbrede og bliver ofte behandlet med androgen deprivation terapi (ADT), hvilket nedsætter tumorvæksten. ADT lukker produktionen af hormonet testosteron, og det fører til træthed, svækkelse og tab af seksuel lyst. Virkningerne af prostatakræft og dens behandling er blevet studeret meget, men der er næsten ikke nogen forskning af, hvordan dette påvirker deres partnere.
Et team af danske forskere fra Herlev og Gentofte Universitetshospital, ledet af sygeplejerske Jeanne Avlastenok og læge Peter Østergren, har arbejdet sammen med koner og partnere til mænd, der havde gennemgået træningsterapi for at bevare kroppens styrke og modstandskraft under prostatacancerbehandling . De spurgte 56 kvinder om, hvordan kræften påvirkede deres mands liv. Næsten halvdelen af disse kvinder (26 kvinder, dvs. 46 pct.) svarede, at deres partners sygdom havde påvirket deres eget helbred.
Forskerne valgte tilfældigt otte kvinder til dybdegående interviews med det formål at opmuntre kvinderne til at udtrykke, hvordan de blev ramt af deres partners sygdom.
"Vi arbejdede sammen med kvinderne som en gruppe og opfordrede dem til at være åbne om, hvad de følte i et støttende gruppemiljø", siger Jeanne Avlastenok i pressemeddelelsen.
Tags: Jeanne Avlastenok, Hein van Poppel
