Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Sådan får vi styr på det danske sundhedsvæsen"

Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Nyheder.

Der mangler sammenhæng, kvaliteten er uklar, og der er spild i sundhedsvæsenet. Det mener Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi, Leif Vestergaard Pedersen, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, og Frede Olesen, professor i almen praksis. De har et samlet bud på, hvordan der kommer styr på det danske sundhedsvæsen.

De kommer med deres bud på en ny struktur i en kronik i dag i Politiken.

"De tre bærende søjler i sundhedsvæsenet er regionernes hospitaler, de praktiserende læger og den kommunale sundhedsindsats. Udfordringen er, at disse tre uundværlige dele ikke har en samlet ledelse og mangler sammenhæng," skriver de og mener, at det bedste bud på en nødvendig forandring er, at der etableres sundhedsklynger, hvor (akut) hospitaler, praktiserende læger og den kommunale sundhedsindsats kommer til at arbejde sammen på en anden og mere ligeværdig måde end i dag.

De mener, at det store problem er, at der i dag ikke er nogen samlet ledelse af sundhedsvæsenet.

"Beslutningsgange bliver langsomme og træge, og værdier, faglige principper og mål er ofte meget forskellige. Og vigtigst: Det er uklart, hvem eller hvordan man skal træffe de beslutninger, der skal gælde på tværs af sundhedsvæsenet, og dette er nøglen til forståelse af den ofte omtalte manglende sammenhæng," skriver de i kronikken i Politiken.

"Det fungerer ikke, hvis hver kommune, hvert hospital og hver praktiserende læger bestemmer helt selv. Så hænger sundhedsvæsenet ikke sammen. Men hvis kommunerne, de praktiserende læger og hospitalet bestemte det sammen, ville indsatsen måske hænge bedre sammen. Og det forudsætter en eller anden form for fælles ledelse," skriver de.

De foreslår derfor såkaldte sundhedsklynger rundt i landet, som kan få ansvaret for ledelsen af den samlede sundhedsindsats over for patienterne i klyngens optageområde. Klyngerne kan organiseres med udgangspunkt i de (akut) hospitaler, der tager vare på sygehusbehandlingen af borgerne i et område.

I en klynge skal der kunne træffes fælles beslutning om, hvem der tager sig af hvad, når patienter skal behandles bedst. Sundhedsklyngen skulle derfor have den enkle opgave hvert år at flytte på sundhedskronerne. Konkret kunne opgaven være at flytte en fast del af hospitalernes budget til en indsats uden for hospitalerne.

"Derfor skal vi også umiddelbart - og måske blot i en 5-10-års overgangsperiode - oprette flere uddannelsespladser i specialet almen medicin," skriver de i kronikken i Politiken.

Sundhedsklyngen skal kunne stille krav til kommunerne, praktiserende læger, hospitalet og eventuelle eksterne leverandører og skal kunne opsige aftaler med parter, der ikke lever op til kravene.

De tre eksperter mener, at ledelsen i klyngerne bør bestå af en praktiserende læge, en fagligt stærk hjemmesygeplejerske og en fra hospitalsledelsen, der har indsigt i og overblik over det samlede sundhedsvæsen.

"Med den struktur, vi har i Danmark i dag, vil det være naturligt, at klyngeledelsen refererer til regionsrådet, og konstruktionen indebærer, at klyngeledelsen i høj grad skal have indflydelse på ledelsen af sundhedsklyngens hospital. Det enkelte regionsråd skal have tillid til, at sundhedsklyngens ledelse træffer de rette beslutninger for den lokale befolkning. Regionsrådet har til opgave at støtte ledelsen med styringsmodeller for den meget specialerede behandling og for i øvrigt at sikre en god overordnet ramme for sundhedsvæsenet," skriver Kjeld Møller Pedersen, Leif Vestergaard Pedersen og Frede Olesen i kronikken.