Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Kl. 12 kommer afgørelsen, alle læger venter på

I dag kl. 12 kommer Højesterets afgørelse i den såkaldte "Svendborg-sag", hvor en læge tidligere er dømt efter paragraf 75 i autorisationsloven for "grovere og gentagen forsømmelse og skødesløshed" i behandlingen af en mand, der blev indlagt i Fælles Akut Modtagelse på Svendborg Sygehus.

Sagen har fået stor opmærksomhed fra læger og sygeplejersker landet over, der finder dommen uretfærdig, og under hashtagget #DetKuHaveVæretMig har ansatte i sundhedsvæsenet i månedsvis delt deres støtte til den dømte læge.

For store dele af hele lægestanden handler sagen om stressende arbejdsforhold for læger rundt på landets sygehuse og om, hvordan man opfatter tillid til læger. Lægerne frygter, at sagen kan betyde, at læger bliver mere defensive i deres tilgang til behandling - af angst for at blive anklaget for fejl.

Hvis Højesteret stadfæster dommen over den 40-årige læge i Svendborg-sagen, er Lægeforeningen klar til at kræve brug af paragraf om forsømmelse og skødesløshed ændret, siger foreningens formand, Andreas Rudkjøbing. Det samme vil både Yngre Læger og de tusindvis af læger, der er medlem af facebookgruppen " Læger for et bedre sundhedsvæsen".

Først blev lægen frifundet i byretten, men blev så kendt skyldig i landsretten og idømt en bøde på 5000 kroner for grov uagtsomhed og forsømmelse. Af Procesbevillingsnævnet fik hun lov til nu at få prøvet i Højesteret.

Anklagemyndigheden ønsker straffen til lægen skærpet til en bøde på mellem 10.000 og 15.000 kroner.

"Jeg håber ikke, at dommerne læner sig op ad anklagerens forstemmende verdensfjerne opfattelse af, hvordan det kliniske arbejde og samarbejdet mellem kollegaer foregår. Den var helt ved siden af skiven. Forløbet i denne sag er ulykkeligt – først og fremmest for patienten og de pårørende. Men at forsøge at placere ansvaret for en systemfejl på ét par skuldre nederst i hierarkiet er dybt urimeligt," skriver Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, i en leder på Ugeskrift for Læger i dag.

Sagen, der i medierne er blevet døbt "Svendborg-sagen", handler om en episode, der fandt sted natten til 5. augus 2013.

Her var kvinden i nattevagt på Fælles Akut Modtagelse på Svendborg Sygehus, og undervejs på vagten modtog afdelingen en diabetespatient med stærke mavesmerter. Den kvindelige læge bad en sygeplejerske om at måle patientens blodsukker, men lægen fik ikke journalført ordren eller fulgt op på, om patientens blodsukker blev målt.

Det viste sig, at målingen aldrig blev foretaget.

Næste morgen var det ikke muligt at komme i kontakt med patienten. Han kom aldrig til bevidsthed igen og døde omkring en måned senere.

Senere blev dødsårsagen fastslået til at være svær hjerneskade som følge af for lavt blodsukker.

Østre Landsret konkluderede, at den kvindelige læge burde have sikret, at patientens blodsukker blev målt, og at lægen havde lagt en konkret plan for kontrol af mandens diabetes. Derfor blev hun dømt for overtrædelse af autorisationsloven.