Lavere blodsukker og færre kilo på vægten. Det var resultatet for de deltagere, som fik lægemidlet orforglipron, også kendt som Foundayo, i en stor undersøgelse af personer med type 2-diabetes og høj risiko for hjerte-kar-sygdom.
Men selv om behandlingen klarede sig godt på både vægt og blodsukker, står et vigtigt spørgsmål tilbage: Kan den også mindske risikoen for alvorlige hjerte-kar-hændelser sammenlignet med insulinbehandlingen? Det giver undersøgelsen ikke et sikkert svar på.
Orforglipron tilhører gruppen af GLP-1-lægemidler. De efterligner virkningen af et af kroppens hormoner og kan sænke blodsukkeret og dæmpe appetitten. Orforglipron tages gennem munden én gang om dagen.
Undersøgelsen omfattede 2.749 voksne med type 2-diabetes og kendt hjerte-kar-sygdom eller kronisk nyresygdom. Ved lodtrækning blev de fordelt til enten orforglipron eller daglige indsprøjtninger med insulin glargin, som er en langtidsvirkende form for insulin. Deltagerne blev fulgt i omkring to år.
Forskerne ville først og fremmest undersøge, om orforglipron medførte en uacceptabelt højere risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom, få en blodprop i hjertet, få et slagtilfælde eller blive indlagt med ustabil hjertekrampe. Hjertekrampe er brystsmerter, som skyldes, at hjertemusklen får for lidt blod og ilt. Ved den ustabile form kan smerterne blandt andet opstå i hvile.
En af disse hændelser blev registreret hos 4,2 procent af deltagerne, som fik orforglipron, og hos 5,0 procent af dem, som fik insulin glargin.
Resultatet opfyldte forskernes på forhånd fastsatte krav til sikkerhed. Behandlingen bestod dermed studiets test.
Færre hændelser er ikke et sikkert bevis
Umiddelbart ser tallene bedst ud for orforglipron. Men forskellen er for usikker til, at forskerne kan konkludere, at behandlingen sænker den samlede risiko for de alvorlige hjerte-kar-hændelser.
Den statistiske beregning er også forenelig med, at risikoen er den samme ved de to behandlinger – eller højere med orforglipron. Derfor er en mulig beskyttende effekt fortsat uafklaret.
Vægten faldt med næsten ni procent
På vægten var forskellen mellem behandlingerne tydelig. Efter 52 uger havde deltagerne, som fik orforglipron, i gennemsnit tabt 8,8 procent af deres kropsvægt. Hos dem, som fik insulin glargin, var vægten derimod steget med 1,7 procent.
Orforglipron sænkede også langtidsblodsukkeret mere. Langtidsblodsukker, også kaldet HbA1c, er en blodprøve, der viser, hvordan blodsukkeret har ligget gennem de seneste to-tre måneder.
Efter 52 uger var langtidsblodsukkeret i gennemsnit faldet med 1,6 procentpoint med orforglipron mod 1,0 procentpoint med insulin glargin.
Disse tal om vægt og blodsukker kommer fra supplerende analyser af studiet, som medicinalvirksomheden Lilly har offentliggjort.
Flere mavegener, men færre tilfælde af lavt blodsukker
De to behandlinger gav forskellige bivirkninger. Gener fra mave og tarm blev rapporteret hos 62,1 procent af deltagerne, som fik orforglipron, mod 14,2 procent af dem, som fik insulin glargin.
Til gengæld oplevede færre deltagere betydeligt eller alvorligt lavt blodsukker med orforglipron. Det forekom hos 6,8 procent mod 19,2 procent med insulin glargin.
Undersøgelsen var åben. Det betyder, at både deltagerne og deres behandlere vidste, hvilken behandling den enkelte fik.
Artiklen er en omskrevet version af artiklen Ny GLP-1-tablet består hjertetest – men et vigtigt spørgsmål står tilbage på Medicinsk Tidsskrift
