Lægemiddelstyrelsen tildeler ikke Aimovig (erenumab) generelt klausuleret tilskud. Bestyrelsesmedlem i Danske Nervelægers organisation Jakob Møller Hansen finder beslutningen begrædelig og barok.
Migrænepatienter, der ønsker at blive behandlet med det CGRP-hæmmende stof Aimovig (erenumab), risikerer selv at komme til at betale for behandlingen, for Lægemiddelstyrelsen har besluttet, at Aimovig ikke skal have generelt klausuleret tilskud.
Beslutningen kommer efter, at man i efteråret 2022 ændrede udleveringsbestemmelserne og gav tilladelse til, at Aimovig kunne udskrives af praktiserende speciallæger i neurologi og ikke kun speciallægerne på landets hovedpineklinikker.
Privatpraktiserende neurolog og medlem af Danske Nervelægers Bestyrelse Jakob Møller Hansen undrer sig over Lægemiddelstyrelsens melding.
“Medicintilskudsnævnet har vurderet, at der ikke er tilstrækkelig nytte af lægemidlet i forhold til prisen. Den beslutning må man tage til efterretning, men det strider mod, hvad vi ser i klinikkerne og de nyeste europæiske behandlingsanbefalinger, som anbefaler disse stoffer som førstevalgsbehandling. Det er begrædeligt for patienterne og lidt barokt, fordi man samtidigt kan dele medicinen gratis ud på hospitalerne, men ude i den virkelige verden bliver den vurderet til ikke at være god nok i forhold til prisen,” siger Jakob Møller Hansen.
Et lotteri
Behandling med Aimovig gives i månedlige doser af 70 og 140 mg. Et års behandling med både 70 mg og 140 mg løber ifølge medicinpriser.dk i op i omegnen af 50.000 kroner. Der kan fortsat søges om enkelttilskud til behandlingen af den privatpraktiserende neurolog, og det kan give mere administrativt arbejde i klinikkerne. Men det er ikke den administrative del, der ifølge Jakob Møller Hansen er et problem.
“Vi laver gerne ansøgningerne på enkelttilskud, men så er det ikke længere et seriøst behandlingstilbud. Det bliver i stedet et lotteri med mennesker, fordi vi kun kan håbe på, at den enkelte får tilskuddet. Det strider mod min idé om fri og lige adgang til behandling. Det ender med, at det ikke bliver de patienter med det største behov, der kan få behandlingen, men dem med den største pengepung,” siger Jakob Møller Hansen og tilføjer:
“Det vil nok føre til, at vi må henvise patienter til behandling på hospitalerne, hvor behandlingen er gratis.”
Udviklingen hældes ned ad brættet
Jakob Møller Hansen er bekymret for, om Lægemiddelstyrelsens beslutning vil blive et tilbageskridt i udviklingen af migrænebehandlingen. Ifølge ham spiller beslutningen ikke sammen med de tiltag, der ellers er taget de senere år for at mindske centralisering og nedbringe ventelisterne på landets hovedpineklinikker.
“Hele det store arbejde med at udvikle ny migrænemedicin, som også danske forskere har bidraget til, bliver hældt ned ad brættet. Jeg kan være bekymret for, at vi bliver fastlåst i ældre og bivirkningstunge behandlinger, fordi den udvikling, der skulle komme patienterne til gavn, kører uden om dem,” siger Jakob Møller Hansen og undrer sig over, hvorfor behandlingen må gives på hospitalerne kvit og frit, men kun mod betaling hos de privatpraktiserende speciallæger i neurologi.
“Jeg anerkender Medicintilskudsnævnets og Medicinrådets faglighed, men de har simpelthen vurderet sagen helt forskelligt. Patienter vil blive henvist til os, men vi kan ikke tilbyde andet end et tilskuds-lotteri. Jeg synes, patienterne bliver ofre for en unødvendig centralisering og en rodet sagsbehandling på et vigtigt område, som sejler fuldstændigt,” lyder det fra Jakob Møller Hansen og efterlyser en samlet plan for migrænebehandlingen.
”Vi får slet ikke gavn af den udvikling, der er sket på dette område. De sidste fem år har været helt spildt for næsten alle mennesker med migræne i Danmark.”
Fakta: De nye CGRP-hæmmere
- CGRP står for calcitonin gen-relateret peptid og er et naturligt stof i kroppen.
- CGRP dannes i nervecellerne, og den måske vigtigste funktion er at udvide blodkar efter behov. CGRP stimulerer dannelsen og frigivelsen af NO fra blodkarrets inderside. NO er det stof, som udløser, at et blodkar udvider sig.
- CGRP er også involveret i smerteoplevelsen, idet CGRP-molekyler virker som budbringere fra f.eks. områder med inflammation til hjernen.
- En dansk undersøgelse har vist, at to ud af tre forsøgsdeltagere udviklede et migræne-anfald, efter at de fik en injektion med CGRP. Det har bl.a. ført til, at forskerne mente, at blokering af CGRP kunne bruges som middel mod migræne.
- Blokering af CGRP’s funktion kan enten ske ved at blokere de receptorer, som stoffet CGRP binder sig til på nervecellerne, eller ved at sætte molekyler fast på CGRP-molekylerne, så de ikke længere passer ind i receptorerne.
Fakta: Nye lægemidler, der hæmmer CGRP og dermed kan forebygge migræne hos nogle
- Vydura (indholdsstof rimegepant), fra Biohaven Pharmaceutical. Godkendt i Europa april 2022. Den hidtil første og eneste orale CGRP-antagonist med indikation til både akutbehandling og forebyggelse af migræne. Den ordineres i almen praksis i Danmark og bliver til tredjelinjebehandling til de 40 procent af patienter med migræne, der ikke har tilstrækkeligt udbytte af håndkøbsmedicin eller triptaner og kan bruges til både forebyggelse og behandling.
- Aimovig (indholdsstof erenumab), fra Novartis. Godkendt i Europa i juni 2018. Også godkendt i Danmark i april 2019 til nogle af de hårdest ramte migrænikere. Fås som injektionspen. I begyndelsen var brug kun tilladt på hovedpineklinikker, men kan nu også gives på mange neurologiske afdelinger, og fra september 2022 har også privatpraktiserende neurologer fået lov til at give medicinen.
- Ajovy (indholdsstof fremanezumab), kommer fra Teva. Godkendt i EU i april 2019. Også godkendt i Danmark i november 2019 til nogle af de hårdest ramte migrænikere. Fås som injektionspen. I begyndelsen var brug kun tilladt på hovedpineklinikker, men kan nu også gives på mange neurologiske afdelinger.
- Emgality (indholdsstof galcanezumab). Fra Eli Lilly. Godkendt i EU i september 2018. Også godkendt i Danmark i september 2020 til nogle af de hårdest ramte migrænikere. Fås som injektionspen. I begyndelsen var brug kun tilladt på hovedpineklinikker, men kan nu også gives på mange neurologiske afdelinger.
- Vyepti (indholdsstof eptinezumab), fra Alder Biopharmaceuticals, som i september 2019 blev købt af danske Lundbeck. Godkendt i EU i januar 2022. Vyepti gives ved infusion (drop) i en vene over 30 minutter én gang hver 12. uge. Godkendt i Medicinrådet i november 2022. Kan nu også gives på mange neurologiske afdelinger.
- Zavzpret (indholdsstof zavegepant) fra Pfizer. Næsespray. Godkendt 10. marts 2023 af FDA. Endnu ikke godkendt i Europa.
