Forfatter, PR-agent og podcastvært Elisa Lykke skabte en smuk og anderledes scene til Danish Beauty Award 2024. Her overraskede hun publikum ved at tage sin paryk af midt i fejringen af skønhed og overflade. Hun var i gang med at få kemoterapi for sit Ewings sarkom, og ved at blotte et pilskaldet hoved åbnede hun op for en samtale om kræftsygdom og -behandling fra en uventet platform.
Et par år senere udkommer nu ’Livskræfter’. Her fortæller den i dag sygdomsfri Elisa Lykke sin cancer-historie. Det samme gør otte andre kvinder, som hun har interviewet. Bogen rummer mange gode bidrag om chok, sorg, smerter og senfølger, også selvom det kunne have været udfoldet og argumenteret bedre, hvorfor man har besluttet, at ingen mandlige (eks)patienter er inviteret til at bidrage.
Mette Overmark deltog i den seneste udgave af DR’s reality-eksperiment ’Gift ved første blik’, hvor det også fremgik, at den sympatiske kvinde var tidligere brystkræftpatient. Hun fortæller fint og vedkommende om sit forløb, det samme gør politikeren Mai Mercado (Kons.), som ved bogens udgivelse i maj stadig var i behandling. Indlæg som de her, og fra strikdesigner Anne Ventzel, er friske og aktuelle fortællinger om nyere brystkræftforløb. Dem kan rigtig mange yngre patienter med den hyppige forekommende kræftsygdom få gavn af.
Bogen rummer også mere usædvanlige sygdomsforløb. Cana Buttenschøn, som er CEO for et hudpleje-brand, fik konstateret livmoderhalskræft på samme tid som sin tredje fødsel. Hendes beretning om denne form for dobbeltrolle er usædvanlig og befriende ærligt fortalt.
Den tidligere TV-læge, praktiserende læge Charlotte Bøving fik i 2016 konstateret en nervetumor i tyndtarmen. Hendes case kan være skræmmende læsning, især hvis man har en mere usædvanlig kræftdiagnose inde på livet. Som jeg læste hendes indlæg, har man som patient med en sjælden kræftsygdom kun en reel chance, hvis man har adgang til sub-subspecialister og internationale kapaciteter på sit sygdomsområde. Hun fremhæver sin egen lægefaglighed og sit netværk af fagkyndige mennesker som sin redning.
”Samtlige røntgenlæger, jeg havde mødt frem til min diagnose i 2016, havde sovet i timen,” udtaler lægen om sit forløb, der tog sin begyndelse med et tarmslyng i 2010.
Det er ganske rystende læsning med de sundheds- og patientpolitiske briller på. Men den 10 år gamle patienthistorie har været fortalt før, jeg følte flere steder et vist deja-vu.
Under fortællingen om komikeren Søs Egelinds lymfekræft kunne jeg også genkende flere scener helt ned på replikniveau fra tidligere beretninger. Alle bidrag i ’Livskræfter’ er ikke dugfriske, men det behøver de heller ikke være, og med otte medrivende historier er der stadig valuta for pengene i antologi-formatet.
… og så kommer Ghita Nørby forbi
Den niende og sidste af sygdomshistorierne kommer fra Ghita Nørby. Skuespillerlegenden udviser en anderledes tilgang til alvorlig sygdom og fremstår i opposition til de beretninger om kræftsygdom, som vi får i denne bog, på sociale medier og fra Kræftens Bekæmpelse.
”Lad nu være med at hænge fast i din sygdom og fortvivlelse” er overskriften på skuespillerindens interview, der er på kun otte sider, mens mange af de øvrige bidrag fylder 20-30 sider hver.
”Det er ikke, fordi jeg er et ufølsomt menneske. Men man får sygdommen, og så bliver man behandlet, og så er det videre. Jeg ville ønske, at alle kunne tænke sådan,” er Ghita Nørby, som har været kræftfri i over 30 år, citeret for at sige.
Hun udtaler også, at hun ikke vil ”pådutte” andre sin kræftsygdom: ”Den er jo min egen skæbne, og den er der ikke noget at gøre ved.”
Det relativt korte interview efterlader indtrykket af, at Elisa Lykke næsten har været nødt til at hale det ud. Som om jernladyen i virkeligheden ikke rigtig har gidet at dykke ned i sin historie. Så måske skulle det have været udeladt, på trods af kendis- og legendefaktor? Nogle vil nok anse indlægget som et forfriskende korrektiv fra en ældre generation (Ghita Nørby er født i 1935). Mit gæt er, at flere læsere vil finde flere af udtalelserne ufølsomme og en smule tonedøve i den her sammenhæng.
Elisa Lykke har skrevet på sociale medier, at hun manglede den her type bog, mens hun selv var i behandling for sit Ewing sarkom. Jeg har ellers personligt, og af personlig interesse, læst virkelig mange patient- og pårørendeberetninger, og der venter en ny omgang af indsamlings-TV 2-showet Knæk Cancer til efteråret. Derfor er udgangspunktet om, at kræftpatienter ikke har adgang til at høre om andres forløb, en sandhed med modifikationer. Den slags indvendinger ændrer ikke på, at det her en velredigeret og meget letlæst bog. Og måske interviewer Elisa Lykke lige nu en samling livskraftige mandlige kræftpatienter til en mulig toer?
Elisa Lykke: ´Livskræfter – ni kvinder om at overleve kræft’ er udkommet i maj måned på Politikens Forlag
