Sådan fordeles milliarderne til psykiatrien de kommende år

Unge, der mistrives psykisk. Patienter, som venter for længe på behandling. Og mennesker med svære sindslidelser, som har brug for bedre støtte, når de udskrives. Det er nogle af de udfordringer, som regeringen, Danske Regioner og KL nu forsøger at løse med en stor aftale, der udmønter godt to milliarder kroner til psykiatrien som led i 10-årsplanen.

Aftalen skal styrke både sygehuspsykiatrien og socialpsykiatrien og skabe mere sammenhæng i forløbene for de mennesker, der har allermest brug for hjælp. Midlerne er en del af det samlede løft på 4,6 milliarder kroner årligt frem mod 2030, og ifølge sundhedsminister Sophie Løhde (V) markerer investeringen et historisk skifte:

"Med 10-årsplanen giver vi psykiatrien det største økonomiske løft nogensinde. Det er tiltrængt og en helt afgørende milepæl. Mennesker, der mistrives psykisk eller er ramt af psykisk sygdom, skal have hurtigere, bedre og mere sammenhængende hjælp. Og med den massive investering kan regioner og kommuner fortsætte arbejdet med at skabe en stærk psykiatri både på og uden for sygehusene," siger Sophie Løhde i en pressemeddelelse .

I pressemeddelelsen fremhæves det, at psykiatrien i mange år har været præget af utilstrækkelig og midlertidig finansiering. Det har gjort det svært at planlægge langsigtet, selv om der er fremskridt at spore flere steder. Aftalen skal derfor skabe mere stabilitet, højere kvalitet og tidligere hjælp – særlig til de unge, der mistrives.

Store investeringer i behandling og kapacitet

Regionerne får en central rolle i aftalen, hvor kapaciteten i sygehuspsykiatrien skal styrkes markant. Allerede i 2026 får regionerne mere end 600 millioner kroner ekstra, og beløbet stiger til godt 1,3 milliarder kroner i 2030. Pengene skal bruges på at udvide antallet af behandlingspladser, forbedre kvaliteten og give mulighed for mere langsigtet planlægning.

"Aftalen om 10-årsplanen for psykiatrien er historisk. Vi får nu et stærkt rygstød til, at vi kan opbygge den nødvendige kapacitet i psykiatrien. Vi skal skabe forbedringer, der kan mærkes af både patienter, pårørende og personale," siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau (Soc.) i Sundhedsministeriets pressemeddelelse.

Aftalen beskriver behovet for at nedbringe ventetider, sikre bedre adgang til behandling og opbygge de nødvendige faglige miljøer. Regionerne får også ansvar for at styrke det udgående psykiatriske arbejde, så flere patienter kan få støtte uden for sygehuset.

Samtidig indføres en ny patientrettighed for børn og unge, hvor der skal være fuld udredning og behandlingsstart inden for 60 dage. Hvis regionerne ikke kan overholde fristen, skal de tilbyde behandling i privat regi.

Kommunerne får et større ansvar for støtte og tidlig indsats

Kommunerne styrkes med over 450 millioner kroner årligt fra 2030. Pengene skal blandt andet bruges til at udbygge det lettilgængelige behandlingstilbud til børn og unge, der mistrives psykisk. Kommunerne får også ansvar for flere sociale akuttilbud og for nye afklaringspladser, hvor mennesker med svær psykisk lidelse kan få støtte efter udskrivning.

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen fremhæver, at aftalen skal sikre bedre sammenhæng mellem behandling og social indsats:

"Ingen skal udskrives til ingenting - det er helt centralt for mig i arbejdet med psykiatriaftalen. Nu skal aftalen blive til virkelighed, så vi kan hjælpe mennesker bedst muligt videre efter en indlæggelse i psykiatrien. Som tidligere overborgmester og regionsrådsformand ved jeg, at det kræver bedre sammenhænge mellem kommuner og regioner. Derfor glæder det mig, at KL og Danske Regioner nu er med ombord," siger Sophie Hæstorp Andersen (Soc.)

Kommunerne får samtidig et større ansvar for både forebyggelse og rehabilitering. Det gælder blandt andet indsatser, der skal forhindre, at mennesker udskrives til usikrede forhold, og tilbud der kan støtte borgere i deres hverdag, så de undgår gentagne indlæggelser.

Aftalen giver også større ansvar til de nye sundhedsråd, der oprettes i alle regioner. De skal sikre, at indsatserne på tværs af regioner og kommuner hænger godt sammen, og at samarbejdet om mennesker med svær psykisk sygdom bliver styrket.

Aftalen rummer også løft til data, forskning og opfølgning. Der skal være årlige statusrapporter, og indsatserne skal evalueres løbende frem mod 2030. Målet er, at både børn, unge og voksne mærker konkrete forbedringer i deres behandlingsforløb og den støtte, de får uden for sygehuset.