Vestnilvirus er på fremmarch i Europa, og Statens Serum Institut (SSI) forventer, at virusset før eller siden også vil smitte mennesker lokalt i Danmark.
Der er endnu ikke påvist personer, som er blevet smittet med vestnilvirus i Danmark. De tilfælde, der ses blandt mennesker herhjemme, er importerede – her er smitten sket i udlandet. Men SSI forventer, at det billede vil ændre sig.
"SSI vurderer, at vi også i Danmark i fremtiden vil se lokal forekomst af smitte med vestnilfeber fra myg til mennesker. Men det er svært at udtale sig om, hvornår/hvor hurtigt det vil ske. SSI forventer, at vi kun vil se relativt få og sporadiske tilfælde," skriver Lasse Skafte Vestergaard, teamleder og overlæge ved SSI i et svar.
ECDC havde frem til 26. august i år registreret 877 mennesker, der var blevet smittet med vestnilvirus lokalt i Europa. Tilfældene var fordelt på 15 lande. Italien stod for flest med 428 tilfælde, efterfulgt af Grækenland med 222 og Spanien med 79. Også blandt andet Frankrig, Tyskland, Nederlandene, Østrig og Rumænien har registreret lokal smitte. Tallene fremgår af ECDC's løbende overvågning af vestnilvirus i Europa.
I alt havde ECDC registreret 124 områder med smitte i Europa. Smitten topper normalt i august og begyndelsen af september, og der kan derfor fortsat komme flere tilfælde i løbet af sæsonen.
De fleste mærker ikke smitten
Vestnilvirus cirkulerer først og fremmest mellem fugle og myg. En myg kan blive smittet, når den stikker en inficeret fugl, og derefter bringe virusset videre til mennesker eller andre pattedyr.
Mennesker spiller normalt ikke nogen rolle i den videre smittespredning.
Op mod 80 procent af de mennesker, der bliver smittet, får ingen symptomer. Andre kan udvikle vestnilfeber med blandt andet feber, hovedpine, muskelsmerter, træthed, opkast og i nogle tilfælde udslæt. ECDC beskriver sygdommens symptomer og forløb her.
Hos mindre end én procent udvikler infektionen sig til alvorlig sygdom i centralnervesystemet, blandt andet hjernebetændelse. Risikoen er størst hos ældre, personer med svækket immunforsvar og mennesker med visse underliggende sygdomme.
Der findes ingen vaccine mod vestnilvirus til mennesker og ingen specifik behandling, der retter sig mod selve virusset.
Myggene findes allerede i Danmark
Det kræver ikke nødvendigvis, at en ny eksotisk myggeart først etablerer sig i Danmark, før vestnilvirus kan sprede sig her.
Danmark har allerede Culex-myg, som kan overføre virusset mellem fugle og mennesker, oplyser SSI.
Og selv om der endnu ikke er registreret lokalt smittede mennesker, er der fundet tegn på, at virusset allerede har været til stede i Danmark.
I januar 2026 oplyste SSI, at der var fundet antistoffer mod vestnilvirus hos fire heste i Danmark. Blodprøverne var taget i efteråret 2025. Antistofferne viste, at hestene sandsynligvis havde været smittet, selv om de så vidt vides ikke havde vist tegn på sygdom.
Det var første gang, der blev fundet tegn på smitte med vestnilvirus herhjemme. Allerede i 2024 var virus desuden blevet påvist hos heste tæt på den dansk-tyske grænse.
Danmark holder øje med mennesker, dyr og myg
SSI overvåger vestnilvirus ad flere veje. Når danske laboratorier finder infektionen hos mennesker, skal oplysningerne indberettes til SSI. Resultaterne bliver blandt andet sammenholdt med oplysninger om patienternes rejser for at vurdere, hvor smitten er sket.
Mistænkte tilfælde blandt heste skal anmeldes til myndighederne, og døde vilde fugle og andre dyr kan undersøges for virus. Der bliver desuden indsamlet og testet myg i udvalgte områder i Danmark som led i et EU-finansieret projekt.
Overvågningen af dyr og myg kan give myndighederne et varsel om, at virus cirkulerer i et område, før der eventuelt konstateres sygdom hos mennesker.
Danmark kan endnu ikke bekæmpe myggene ved et udbrud
ECDC mener imidlertid, at europæiske lande ikke kun skal kunne opdage smitten. De skal også være i stand til at kontrollere de myg, der spreder sygdommene.
Her mangler Danmark fortsat en del af beredskabet.
Lasse Skafte Vestergaard oplyser, at de danske humane og veterinære sundhedsmyndigheder har udarbejdet procedurer for håndtering af lokale tilfælde. Det omfatter blandt andet information til sundhedsvæsenet og kommunikation til offentligheden.
Men Danmark har ikke i dag den operationelle kapacitet til egentlig myggebekæmpelse, som findes i mange sydeuropæiske lande.
"På sigt kan det formentligt blive nødvendigt, at Danmark udvikler planer for myggekontrol og etablerer den nødvendige operationelle kapacitet til at udføre myggebekæmpelse i tilfælde af lokale udbrud, sådan som man har det nu i mange sydeuropæiske lande. Denne kapacitet har Danmark ikke aktuelt," skriver skriver Lasse Skafte Vestergaard.
Det er netop den type beredskab, ECDC nu opfordrer de europæiske lande til at styrke.
Myggestik er også blevet mere relevant på ferien
Udviklingen handler ikke kun om vestnilvirus.
Europa har de senere år også oplevet lokale udbrud af blandt andet denguefeber og chikungunya – sygdomme, der tidligere først og fremmest blev forbundet med rejser til tropiske områder.
SSI peger på, at der inden for de seneste to-tre år har været flere lokale udbrud af dengue og chikungunya i blandt andet Frankrig og Italien.
"I tilfælde af udbrud bør rejsende til disse områder i sommerperioden beskytte sig imod myggestik, især hvis de tilhører en risikogruppe, for eksempel gravide eller ældre personer med underliggende sygdomme," skriver Lasse Skafte Vestergaard.
