”Den hårde sandhed er, at vi kun står for foden af bjerget,” siger Danske Regioners formand Mads Duedahl om det voksende behov for demensudredning.
Alvorlig situation på demensområdet – regionerne holder stormøde i dag
Kun hver fjerde patient får afsluttet sin demensudredning inden 90 dage. I gennemsnit går der 174 dage fra henvisningen til den endelige diagnose. Fredag 28. august samler Danske Regioner fagfolk og andre centrale aktører til et stormøde om, hvordan ventetiden kan bringes ned.
De lange ventetider på demensudredning har fået Danske Regioner til at indkalde til et fagligt stormøde fredag 28. august.
Her skal fagfolk, regioner og andre interessenter drøfte en større omlægning af området. Flere patienter skal kunne færdigudredesudredes hos deres praktiserende læge, udredningsforløbene på hospitalerne skal tilpasses bedre til den enkelte patient, og de specialiserede udredningsenheder skal samles i større faglige miljøer.
Stormødet kommer knap to måneder efter, at årsrapporten for 2025 fra Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens blev offentliggjort 30. juni 2026. Og tallene i den taler sit tydelige sprog: Kun 25 procent af patienterne blev færdigudredt inden 90 dage. Det nationale kvalitetsmål er over 80 procent.
Et særtræk fra databasen viser desuden, at patienterne i gennemsnit venter 174 dage fra henvisningen til den endelige diagnose. Oplysningen om gennemsnittet fremgår af Danske Regioners udmelding, og de 174 dage svarer til knap seks måneder.
”Vi må erkende, at det ganske enkelt er for dårligt,” siger formand for Danske Regioner Mads Duedahl i en pressemeddelelse.
Årsrapportens samlede datagrundlag består af 11.790 patienter, som afsluttede et demensudredningsforløb i 2025. Ventetiden opstår både før og under selve udredningen. Den typiske ventetid fra henvisningen til den første kontakt var 69 dage. Herefter gik der typisk 60 dage fra den første kontakt til den afsluttende diagnosesamtale.
Der blev stort set ikke rykket ved problemet i 2025. Året før blev 26 procent færdigudredt inden 90 dage.
Patienter, der henvises til demensudredning på et hospital, er som udgangspunkt omfattet af retten til hurtig udredning. Den giver patienten ret til et tilbud om udredning inden 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Kan diagnosen ikke afklares inden for fristen, skal patienten have en plan for det videre forløb.
Patientretten på 30 dage er ikke det samme som databasens kvalitetsmål. Patientretten handler om, hvor hurtigt patienten skal have tilbud om udredning. Kvalitetsmålet opgør, hvor mange der får afsluttet hele udredningen inden 90 dage.
Store forskelle mellem regionerne
Der er store geografiske forskelle på, hvor hurtigt patienterne bliver udredt.
I Region Syddanmark blev 40 procent færdigudredt inden 90 dage. I Region Hovedstaden og Region Nordjylland var andelen 22 procent, mens den var 16 procent i Region Midtjylland. Dårligst gik det i Region Sjælland, hvor kun 12 procent blev færdigudredt inden 90 dage.
Forskellene viste sig også i ventetiden til den første kontakt. Den typiske patient ventede 60 dage i Region Syddanmark, 63 dage i Region Hovedstaden og 70 dage i Region Nordjylland. I Region Midtjylland var ventetiden 94 dage. I Region Sjælland gik der typisk 133 dage fra henvisningen til den første kontakt.
Flere regioner forbedrede deres resultater fra 2024 til 2025. Region Sjælland gik fra 7 til 12 procent, Region Syddanmark fra 31 til 40 procent, Region Midtjylland fra 11 til 16 procent og Region Nordjylland fra 13 til 22 procent.
I Region Hovedstaden gik udviklingen den modsatte vej. Her faldt andelen, der blev færdigudredt inden 90 dage, fra 36 til 22 procent.
Antallet af afsluttede demensudredninger er ellers vokset markant. I 2016 indgik 7.938 patientforløb i opgørelserne. I 2025 var det sammenlignelige antal 11.787, når de tre patienter under 18 år var sorteret fra. Det er en stigning på cirka 48 procent.
Databasens styregruppe vurderer, at kapaciteten ikke er fulgt med behovet. Danske Regioner peger især på mangel på speciallæger i neurologi og neuropsykologer.
”Vi står med en stor udfordring, for vi kan ikke følge med i dag. Den hårde sandhed er, at vi kun står for foden af bjerget. Behovet for udredning bliver kæmpestort de kommende år med flere ældre. Derfor skal vi gentænke hele området. Det nytter ikke bare at fortsætte med at gøre mere af det samme. Vi skal have et nyt gear i udredningerne,” siger Mads Duedahl.
I 2025 var 42.665 personer på 65 år eller derover registreret med en demensdiagnose. Nationalt Videnscenter for Demens anslår, at det reelle antal var omkring 103.300. Forskellen skyldes, at mange mennesker med demens ikke har fået stillet en diagnose.
I 2040 forventes omkring 145.800 mennesker på 65 år eller derover at leve med demens. Fremskrivningen er foretaget af Nationalt Videnscenter for Demens på baggrund af befolkningstal fra Danmarks Statistik og aldersbestemte forekomster fra Alzheimer Europe.
Årsrapporten peger også på store forskelle i kvaliteten af udredningen. Styregruppen understreger, at en kort udredningstid ikke nødvendigvis er ensbetydende med høj kvalitet.
Blandt patienter, som efter udredningen havde normal kognitiv funktion, mild kognitiv svækkelse eller let demens, fik 38 procent foretaget en neuropsykologisk undersøgelse. Andelen varierede fra 16 til 53 procent mellem regionerne.
Ifølge rapporten ser der fortsat ud til at være udredningsenheder, som slet ikke har adgang til at henvise patienterne til en neuropsykologisk undersøgelse, eller hvor kapaciteten ikke svarer til behovet.
Manglende adgang til undersøgelsen øger ifølge styregruppen risikoen for fejldiagnosticering og gør det vanskeligere at stille en præcis diagnose hos patienter med lette kognitive symptomer. En upræcis diagnose kan føre til, at patienten ikke får den relevante behandling. Andre kan få medicin, som ikke forventes at virke, og som kan give unødvendige bivirkninger.
Rapporten viser desuden, at 56 procent af de patienter, der fik en demensdiagnose, allerede havde moderat eller svær demens på diagnosetidspunktet. Andelen var 57 procent i 2024 og 53 procent i 2023.
Styregruppen vurderer ikke, at ventetiden alene kan forklare, hvorfor så mange bliver diagnosticeret sent. Demenssygdomme udvikler sig ofte gennem flere år, før symptomerne bliver alvorlige. Rapporten peger derfor også på utilstrækkelig tidlig opsporing.
Stormøde skal finde flere løsninger
På stormødet 28. august skal deltagerne drøfte, hvordan demensudredningen kan organiseres anderledes.
Regionerne har ifølge Mads Duedahl allerede forsøgt at øge kapaciteten.
”Vi har i alle regioner arbejdet ihærdigt med at øge kapaciteten ved blandt andet at ansætte flere, udvide hospitalsafdelingers åbningstider og styrke samarbejdet med almen praksis. Men det er ikke tilstrækkeligt,” siger han.
Danske Regioner vil nu sætte ind på flere områder. Flere patienter skal kunne færdigudredes i almen praksis. Udredningsforløbene på hospitalerne skal i højere grad tilpasses den enkelte patient, og Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut skal udarbejde en visitationsretningslinje.
De regionale udredningsenheder skal desuden samles i større enheder med stærkere faglige miljøer. Stormødet skal bruges til at finde yderligere initiativer, der kan forkorte ventetiden.
Planen om at flytte flere udredninger til de praktiserende læger følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 26. august 2025.
Anbefalingerne lægger op til, at mennesker med fremskreden demens kan færdigudredes hos egen læge, når det er relevant. Det kan blandt andet være patienter, som er skrøbelige fysisk eller kognitivt, og som vil have fordel af et udredningsforløb tættere på deres eget hjem.
Patienter, der har brug for en specialiseret eller tværfagligt krævende udredning, skal fortsat udredes på hospitalernes demensudredningsenheder.
”Vi skal omstille udredningsforløbene, så vi hurtigere og bedre kan hjælpe patienterne og deres pårørende. Udredningerne skal i højere grad tilpasses den enkelte patient, for med forskellige stadier af over 200 demenssygdomme er der behov for forskellige forløb,” siger Mads Duedahl.
Planen om større udredningsenheder ligger også på linje med anbefalingerne i årsrapporten. I 2025 havde 13 udredningsenheder færre end 100 patientforløb, mens ti enheder havde flere end 500.
Styregruppen vurderer, at små enheder kan have svært ved at opretholde den nødvendige tværfaglighed, udvikle medarbejdernes kompetencer og sikre ensartet adgang til blandt andet neuropsykologiske undersøgelser. Rapporten rejser derfor tvivl om, hvorvidt patienterne får det samme tilbud uanset bopæl.
Danske Regioner har ikke oplyst, hvornår omlægningen skal være gennemført, hvor mange udredninger der skal flyttes til almen praksis, eller hvor meget de enkelte initiativer ventes at forkorte ventetiden.
Nye lægemidler kræver tidlig og præcis diagnose
Udviklingen af nye lægemidler mod tidlig Alzheimers sygdom øger behovet for hurtig og præcis udredning.
Lecanemab blev godkendt i EU 15. april 2025, mens donanemab fik sin EU-godkendelse 24. september 2025. Begge behandlinger er godkendt til udvalgte voksne med let kognitiv svækkelse eller let demens som følge af Alzheimers sygdom.
Behandlingerne kan forsinke forværringen af sygdommen hos nogle, men effekten er begrænset. De kræver en sikker diagnose og kontrol med MR-scanninger på grund af risikoen for hævelse og blødninger i hjernen.
Ingen af behandlingerne er foreløbig dansk standardbehandling.
Medicinrådet besluttede 17. december 2025 ikke at anbefale lecanemab. Rådet vurderede, at effekten var lille og mindre end det, der normalt regnes for klinisk relevant. Behandlingen kan være forbundet med alvorlige bivirkninger, og omkostningerne blev vurderet som urimelige i forhold til effekten.
Donanemab er fortsat under vurdering. Sagen har været sat på clock-stop siden 20. august 2026, fordi virksomheden har ønsket længere tid til at indsende materiale. Medicinrådet angiver fortsat 25. november 2026 som den forventede dato for en beslutning.
Hvis en af behandlingerne senere bliver taget i brug, vil den kræve yderligere diagnostiske undersøgelser, speciallægetid og MR-kapacitet. Behandlingerne er rettet mod patienter i de tidlige stadier, mens 56 procent af patienterne som tidligere nævnt i dag først får en demensdiagnose, når sygdommen er moderat eller svær.
Mads Duedahl efterlyser også hjælp fra Christiansborg. Statsminister Mette Frederiksen (Soc.) varslede i sin nytårstale 1. januar 2026 en ny national demensplan med fokus på tidligere opsporing, forebyggelse, lindring og mere støtte til pårørende.
Den tidligere nationale demenshandlingsplan opstillede mål for indsatsen frem mod 2025. Sundhedsstyrelsen er i 2026 i gang med at samle erfaringerne fra planens initiativer.
”Men regionerne kan ikke nå i mål uden hjælp. Derfor ser jeg frem til den kommende demenshandlingsplan fra regeringen og vil række ud, så vi sammen kan finde flere løsninger. For vi skal bremse den kedelige udvikling,” siger Mads Duedahl.
Reklateret artikel
